Kære Brevkasse
Tak fordi I tager så mange temaer op i brevkassen, også som vedrører parforholdet. Vi har med interesse læst jeres sidste breve. Nu har vi et lidt andet problem hjemme hos os, og det er ikke særlig enkelt at forklare. Samtidig føler jeg også, at det er lidt pinligt at skrive om, for det er følelser, som jeg bestemt ikke er stolt af, og som jeg faktisk synes ikke skulle være der. Men nu tager jeg chancen og håber, I kan give mig og os lidt hjælp til at komme videre.
Jeg har en god mand, og egentlig tror jeg ikke, at jeg har grund til at have alle de følelser, som jeg har. Men tit og ofte bliver jeg enormt bange for, hvad han tænker om andre kvinder, og hvad han egentlig tænker om mig. Han arbejder et sted, hvor der er mange kvinder på min egen alder, og jeg kan mærke, at hvis han taler om dem på en positiv måde, bliver jeg jaloux. Samtidig vil jeg jo gerne have, at han fortæller om sit arbejde, men ofte ender vi med en dårlig snak, og jeg bliver meget ked af det. Hvis vi er til fest sammen, og han sidder og snakker hyggeligt med sin borddame, så kan jeg få den samme følelse. Nogle gange er han sød, når jeg giver udtryk for min ængstelse, men andre gange bliver han irriteret, fordi jeg kan kredse om det samme tema igen og igen, og så siger han: "Jeg har jo sagt, at der ikke er noget."
Jeg kan også mærke i andre sammenhænge, at jeg nemt kan blive jaloux. Det er ikke
særlig behageligt. Når jeg er sammen med mine veninder, så kan jeg pludselig føle mig udenfor og tænke, at de andre har meget mere end jeg både af udseende, kloge ord, humor, og hvad ved jeg. Jeg siger ofte til mig selv, at det er dumt at have det sådan, og at jeg er god nok, som jeg er, alligevel kommer disse tanker tit og ofte. Men værst er det i forholdet til min mand, og det giver anledning til mange kedelige situationer os imellem. Har I nogle gode råd?
Venlig hilsen
Marie Louise
Kære Marie Louise
Tak fordi du tager mod til dig og skriver om et emne, som let kan opleves pinligt at vedkende sig. Vi er helt sikre på, at du ikke er alene om at være jaloux. For nogle kan det endda være en særdeles smertefuld følelse, som kan kvæle rigtig megen glæde.
Mange mennesker har momenter af det, du beskriver. Alle kan vi blive ængstelige for at miste noget, vi har kært – så jalousi kan være et udtryk for frygt for at miste noget umisteligt. Mange kender også til i større eller mindre grad at sammenligne sig med andre og til at få følelsen af ikke helt at stå mål og være lidt misundelig over, at nogen kan noget, man godt selv kunne tænke sig.
Jalousi kan være velbegrundet, for eksempel fordi partneren flirter med andre eller er langt mere munter og imødekommende over for andre end over for én selv. Disse følelser kan også opstå, hvis ens mand eller kone bruger langt flere resourcer og engagement på arbejde end derhjemme. I sådanne situationer er der et reelt problem.
Oplever man, at de nære relationer nedprioriteres til fordel for andre mennesker eller opgaver over længere tid, så må det tages alvorligt, hvis man skal bevare sin selvrespekt og måske også trivslen og parforholdet på længere sigt.
Så det er vigtigt at få sorteret tingene, så man kan få fat i, hvad der er en intuitiv og sund reaktion på et forhold, som står i fare for at visne, og så den irrationelle, selvopslidende jalousi.
Den form for jalousi, som du beskriver, tror vi handler mest om en indre tilstand hos dig. Du fortæller også, at du kan få de samme tanker, når du er sammen med veninder. Så det handler sikkert for en stor del om en lav selvfølelse; at du ofte taber inde i dig selv, når du sammenligner dig med de andre. Og så er det jo ikke underligt, at du tænker, at sådan må din mand naturligvis også tænke, når han møder en masse sikkert både søde og dygtige piger på arbejdet.
I stedet for at bekæmpe alle disse følelser og forsøge at sige til sig selv, at de altså ikke skal være der, så vil vi anbefale dig at gøre det modsatte. Tage både tanker og følelser op i lyset. Når du taler med din mand om det, så beskriv dine følelser og fortæl, hvad det er, der sker inde i dit hoved, og hvad det er for tanker og billeder, der affødes af den frygt.
Spørg, om han gider høre på det, og om han vil hjælpe dig til at sortere dine tanker og eventuelt finde alternative tanker. Fortæl ham, at du godt ved, at mange af dine tanker er irrationelle, men at de alligevel gør ondt, og at du trænger til støtte til at tænke andre tanker. Du kan for eksempel sige: "Jeg ved godt, at det lyder skørt i dine ører, men da du snakkede med Susanne i telefonen i går, fik jeg det bare så dårligt – gider du høre på, hvad der foregik inde i mit hoved bagefter?"
På den måde lægger du ikke skylden over på din mand, men du gør dig sårbar og fortæller, hvad det er, der foregår inde i dig. Mange ægtefæller vil i den situation straks svare: "Jamen, der er jo slet ikke noget at være bange for."
I stedet for dette – sikkert velmente, og nogle gange irriterede – svar kunne det være hensigtsmæssigt, at din mand kunne lære ikke at skulle løse problemet, men i stedet blev en ven, som sammen med dig undersøgte, hvad der sker i dit tanke- og følelsesliv, så det måske kunne få mere realistiske holdepunkter. Han kunne for eksempel sige: "Det vil jeg gerne hjælpe med; skal vi ikke aftale et tidspunkt, hvor vi kan sætte os ned og snakke om det."
Det første skridt er at blive taget alvorligt, så du i frihed kan fortælle, hvad du rent faktisk tænker. Næste skridt kunne være, at I sammen undersøgte, hvilke andre tanker eller fortolkninger situationen kunne afstedkomme.
Måske kunne du opdage, at der var tre eller flere andre fortolkninger af situationen end den ene, du oprindelig var helt overfyldt af.
På den måde kan du måske finde frem til langt mere sandsynlige tanker, som du kan øve dig i at sætte ind i stedet for de gamle og måske nærmest automatiserede tanker. Det gælder både i forhold til din mand, og når du sammenligner dig med andre. Du kan også selv træne i at afdække, hvad det er, du tænker i forskellige situationer. Skriv det ned, og prøv derefter at skrive nogle andre alternative fortolkninger ned ved siden af eller under den første og spontane tanke.
Og prøv så at se på, hvilken der er mest sandsynlig. Det kan være lidt vanskeligt, for de gamle tanker har sikkert været der i mange år – endda længe før du mødte din mand. Men selvom det er svært, nytter det at øve sig i at ændre tankemønstre. Og det er vigtigt, fordi følelser påvirkes så meget af det, vi tænker.
Mange hilsener
Annette og Jørgen