Jørgen Olsen er begyndt at tænke på, hvad der skal ske, når han skal herfra. Han vil begraves fra en kirke og derefter stedes til hvile i sin kiste under mulde, så han kan blive en del af fødekæden og på den måde give noget tilbage til naturen. Der må også gerne blive holdt et ordentligt begravelsesgilde. Det vigtigste for ham er dog, at han kommer til at ligge ved siden af sin kone, Lena, på kirkegården. Men sådan ser hun ikke på det.
Hun vil brændes og ved lige præcis, på hvilken kirkegård hun vil ligge, mens det for mig betyder mere, at vi kommer til at ligge sammen. Det stødte mig, og vi blev uvenner. Jeg måtte tænke over, hvad hun betyder for mig. Og det er, at hun er mit livs kærlighed, siger Jørgen Olsen.
Den ægteskabelige diskussion gav den 57-årige popsanger og ene halvdel af Brødrene Olsen inspiration til sangen Du er min helt store kærlighed, som er et af hittene fra hans nye soloudspil Jørgen Olsen, der kom i foråret. De nye sange på cden blev også til, fordi den anden halvdel af popduoen, Niels Noller Olsen, efter den danske og internationale Melodi Grand Prix-sejr i 2000 med Smuk som et stjerneskud, på engelsk Fly on the Wings of Love, ønskede at drosle ned for det omkringfarende turnéliv og i 2005 flyttede til Malaga i Spanien for blandt andet at skrive bogen Det ER muligt om at være blevet en ædru alkoholiker.
Jeg fik en masse tid tilovers og satte mig ned og skrev nogle nye sange, siger Jørgen Olsen.
Musikken på den nye cd er som altid pop, mens sangene tekstmæssigt har udgangspunkt i voksenverdenen.
Hvordan har du det med at være 57 år?
Det negative først. Jeg kan godt mærke, at skellet mellem hjernen og kroppen er blevet stort. Jeg kan mærke, at jeg er blevet skrøbeligere og fornemmer også, at der er en afslutning på livet. Jeg tænker positivt, for så nyder man hver dag, der er tilbage. Jeg har aldrig før været så tæt på det tidspunkt, hvor jeg skal herfra. Og det, jeg gerne vil, har jeg ikke altid kræfter til. Jeg ser, at mine to døtre pludselig er blevet voksne hvor er den tid blevet af? Jeg er begyndt at bruge briller, fordi jeg ikke kan se en brik uden. Den kropslige nedtur er ikke så spændende. Jeg er langsomt ved at komme ind i den tredje alder.
Det positive er, at jeg har et overblik. Jeg drager ad de meget store, brede erfaringsboulevarder. Jeg har prøvet mange ting, set meget og oplevet meget. Som da vi havde vundet Melodi Grand Prix og kort efter stod og sang i en kirke til en lille drengs begravelse. Kunne jeg, ville jeg gerne genopleve mit liv, for jeg har haft et fantastisk liv.
Stemmen, der indimellem bryder af i falsetgrin, kender man fra radio og tv. Men at Jørgen Olsen også er vennesæl og får sine gæster til at føle sig godt tilpas, kunne man ikke vide på forhånd. Imødekommenheden selv er han i hvert fald, da han byder inden for i sin bolig på Holmen i København. Her er dansk møbeldesign, moderne kunst og høje, grønne planter. Enkelt og smukt. Og stille. Det er sidste dag i ferien, inden Brødrene Olsen skal af sted igen for at give koncerter.
Estland, Tyskland, Samsø det kører derudaf. Det er dejligt. Succes kan man ikke få for meget af i denne her branche. Min brors og mit liv og karriere har været som en rutsjetur. Så jeg tager med kyshånd imod positive anmeldelser, pladesalg og efterspørgsel i radio og tv. Så er man kisteglad. Det er en hård branche, jeg har været i den i 42 år og kender den ud og ind, siger Jørgen Olsen.
Hvordan holder du til det?
Sangstemmen holder jeg i form ved at komme ud at spille og ved at lave nye melodier. Jeg løber en tur hver morgen og går til fitness. Inspirationen får jeg fra alle de oplevelser, jeg har haft bare ved at være en del af Brødrene Olsen. Jeg kan også sejle i min båd eller køre en tur i min bil.
Men musikken er min store interesse og ambition. Mit et og alt er popmusik. Dér får jeg det største kick. Folk spørger nogle gange om, hvorfor jeg spiller popmusik. Jeg ved lige præcis, hvad det siger min sjæl. Popmusik kan utrolig mange ting. Nogle ser ned på popmusik. Det er ikke fint og comme il faut. Det skal helst være klassisk, opera og jazz. Men de har ikke forstået et klap af det hele. Popmusik er livsglæde, storhed og har utrolig mangeartede udtryk. Nogle kan ikke se det kunstneriske i det. Det kan jeg.
Faktum er, at det aldrig bliver in med pop på parnasset. Det har det at blive 57 år lært mig, og der er intet, jeg kan gøre ved det. Jeg har forsonet mig med det. Vi har ikke parnassets bevågenhed, men vi har den brede befolknings, og det er meget bedre. Det er det samme i Sverige og i Tyskland. Men det kan nage mig at se andre kunstnere blive behandlet dårligt. Som når en mand som violinvirtuosen Svend Asmussen ikke har fået ridderkorset, mens folk inden for etaten rask væk får det. Vi har aldrig fået tak fra det officielle Danmark for at vinde Melodi Grand Prix udover et brev fra daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) og blomster fra kulturministeren.
John Lennon fra The Beatles er citeret for at have sagt, at før Elvis var der ingenting. Det giver Jørgen Olsen ham ret i.
Jeg hører selv alt det nye, og det gamle elsker jeg overalt på jorden. Jeg elsker også swing, soul og blues, Aretha Franklin, Stevie Wonder, Joe Cocker, Rod Stewart, Cream, The Who. Jeg hørte Who forleden dag. Gå hjem, glem det! Det er så facetteret. Rolling Stones, Beach Boys, Cliff Richard. Det er dér, min forankring er, og det, jeg måler min egen musik efter. Og så elsker jeg Beatles. Dér er storhed, magt, skønhed, kærlighed, uimodståelig musik, sangtekster, akkorder, rytmiske forskelle det er helt unikt. Hvis du tager akkorderne fra Fly on the Wings of Love, er de meget Beatles-agtige. Beatles var de største.
Jørgen og Noller alias Brødrene Olsen indledte deres karriere som drenge i bandet The Kids. Det første gennembrud som teenageidoler fik de i 1972. Siden slog de igennem med grand prix-nummeret San Francisco i 1978 og igen som nævnt med Fly on the Wings of Love i 2000 til det internationale Melodi Grand Prix i Globen i Stockholm. Fik Jørgen Olsen gjort det, han ville?
Mit selvværd har aldrig været stort, men jeg har stor selvtillid. Jeg har kompenseret ved at spille musik, og det lagde lidt glasur over selvværdet, siger han og fortsætter:
Som 12-årig havde jeg et job, hvor jeg vandede tomatplanter for gartner Hansen på Bakkevej i Virum til en krone i timen. Jeg stod og sang i vilden sky og drømte om, at en manager vil komme forbi i en stor bil. Hvis jeg dengang havde vidst, hvordan det er gået, ville jeg være blevet utrolig stolt. Som 57-årige kan jeg sige, at det er fandeme godt klaret, Olsen. Din drøm gik i opfyldelse!
Jeg har kun en drøm tilbage. Jeg vil meget gerne hilse på Paul McCartney og sige: Tusind tak for inspirationen og den fantastiske musik, du har skabt. Hvis der er tid nok, vil jeg også spørge til hans samarbejde med John Lennon. De havde jo også et slags broderforhold ligesom Noller og jeg, med stor konkurrence, men også kærlighed imellem dem. Hvordan havde han det, da John Lennon døde? Var han fortabt, glad? Sidst Paul McCartney gav koncert i Parken i København, var jeg så tæt på at møde ham, at man tror, det er løgn. Men mødet blev aflyst i sidste øjeblik af hans manager.
Den unge Jørgen Olsen beskriver han selv som en stor, glad dreng, der elskede livet og indimellem tog for store bidder af det.
Dengang var der ikke noget, der hed aids, og holdningen var mere fri. Jeg har altid troet på kærlighed, frihed og demokrati. Jeg tror på, at vi mennesker her på Jorden er del af en helhed. Den egoisme, der hersker i dag med meget få gentlemen, ser jeg som en meget stor udfordring at få has på. Den egoisme var der ikke, da jeg var dreng. Det var meget blidere, blødere og varmere. Folk havde også meget mere tid til at tage sig af hinanden. I dag er koblingen til penge og succes meget udtalt. Det er dybt usympatisk.
Men miljøet i musikerkredse og underholdningsbranchen kan også være hårdt med for meget spiritus, druk og stoffer. Stoffer har jeg aldrig prøvet. Men når man er ung, er det en del af livet at drikke sig en ordentlig kæp i øret. Nogle i branchen er fortsat med det, fordi de ikke har kunnet finde på noget andet at sætte i stedet. De har ikke haft grundpiller som en ordentlig kæreste, en ordentlig familie og ordentlige rådgivere. Så kan man meget nemt køre ud ad en tangent og miste jordforbindelsen. Så er man et nemt offer for showbizz og sex, drugs and rockn roll. Det dør man af, i hvert fald inden man bliver 60.
Jeg har haft min kone Lena, og da vi fik børnene, følte jeg, at jeg måtte lægge mit liv om. Det var hårdt for mig i begyndelsen. Men jeg blev nødt til det. Jeg blev også folkeskolelærer og fik et 8-14-job. Når man gør det, ryger det der sex, drugs and rockn roll-liv ud. Det har været min redning og store ønske inderst inde. Jeg skal aldrig sidde på en beverding og spille. Dér er først og fremmest alkohol.
Hvordan imødeser du alderdommen?
Jeg vil ikke sige, at jeg glæder mig, men det er en naturlig del af livet. At opleve sommer, vinter, vår, efterår og alt det smukke i tilværelsen som musik, kærlighed og elskov det varer jo ved, det er kun et spørgsmål om dig selv, medmindre man bliver ramt af alvorlig sygdom, hvilket jeg har stor respekt for.
Men man kan jo holde sig i form, spise sundt, men også tage sig en flaske rødvin, danse og sige til sin kone, at hun er smuk. Man skal kunne rose hinanden og gøre sig seksuelt attraktive over for hinanden. Jeg kan selvfølgelig godt se, at unge kvinder er smukke. Men jeg synes også, at kvindekroppe, der ikke er 18 år gamle, er smukke. De er sørme nogle flotte piger. Det smukke ved en kvindekrop er, når den ældes i skønhed. Det er ligesom en læderjakke, der får patina. Nogle kvinder bliver smukkere med alderen.
Hvis man vil leve det gode liv, handler det om at spille de rigtige kort til hinanden. Jeg tror, at man kan have et fantastisk godt liv, selvom man bliver gammel. Det har jeg i hvert fald. Jeg er privilegeret økonomisk, men det er faktisk ikke det, det handler om. Det giver kun en slags sikring. Det giver ikke det sjove, umiddelbare og glæde, overhovedet ikke. Det henter man i sig selv og omkring en. Jeg vælger at omgive mig med livsglade mennesker. Jeg elsker livsglæde. Jeg bliver helt høj af det. Det at kunne begejstres har også med alderen at gøre.
Jeg håber, at jeg bliver rigtig gammel. En åndsfrisk gammel, ellers vil jeg hellere herfra. Hvis jeg bevarer ånd og krop, ser jeg mig selv som en glad bedstefar, der fortæller børnebørnene om livet og giver dem noget af den livsgejst og kærlighed, som jeg har fået. Det er vores pligt, når vi bliver ældre, at give musikalitet og livskraft til dem, der skal føre livet videre, når vi engang ikke er her længere.
Hvornår går du på pension?
Så længe jeg kan stå op og har noget at tilbyde et publikum, bliver jeg ved med at spille. Men hvis stemmen forsvinder, og jeg ikke kan huske teksterne, vil jeg ikke bryde mig om at stå på scenen mere. Hvis jeg ikke selv kan se det, håber jeg på, at gode mennesker vil sige til mig: Jørgen, ved du hvad. Nu synes jeg, du skal stoppe, siger Jørgen Olsen og fortæller om en intern joke, som han og broderen Noller har:
Selv når vores kister er blevet lukket, vil vores manager komme og banke på låget: Gutter, der er et job i Stockholm. Og vi svarer: Okay!