Prøv avisen

Jeg kan rigtig godt lide at snakke med folk

– Det er et rigtig godt spørgsmål, siger Cecilie Frøkjær om, hvad hun ellers kunne tænke sig at arbejde med, hvis ikke som vært på ”Go’ Morgen Danmark”. – Måske skrive nogle flere bøger, men de to gange, jeg har gjort det samtidig med mit arbejde, har det været som at kysse mine elskede børn farvel i alt for lang tid, siger Cecilie Frøkjær. – Foto: Mette Frandsen.

For Cecilie Frøkjær er hendes rolle på TV 2s Go Morgen Danmark både at være vært på programmet og at være værtinde for gæsterne, så de kan slappe af og gå ind i studiet og præstere noget

Cecilie Frøkjær er fire år i træk blevet kåret som Danmarks bedste kvindelige tv-vært.

Åh, det er dejligt. Og skønt at vide, at nogle sætter pris på, at mit vækkeur ringer klokken fire om morgenen. Det er fantastisk at blive anerkendt for sit arbejde, for uanset hvad man laver, vil man gerne klappes på ryggen.

Den 40-årige vært på TV 2s Go Morgen Danmark er smuk. Også i virkeligheden.

Det er hverken til at se eller mærke på hende, da hun kommer direkte fra studiet og ud i redaktionslokalerne på Hovedbanegården i København, at hun har været i gang, siden før solen stod op 04.28 denne junimorgen. Og sammen med sin medvært, Ole Stephensen, har gennemført et to timer langt program, hvor hendes opgaver var at interviewe skuespilleren Søs Egelind, der er aktuel i Revy 08 i det nye Skuespilhus, snakke trøffelrisotto fra Umbrien med Italiens-ekspert Eva Ravnbøl, tale om børn og ulykker i hjemmet med læge og førstehjælpsinstruktør Henrik Thorup og interviewe den kontroversielle plastickirurg Jørn Ege i anledning af hans nye bog, For enhver pris.

Interviewet med ham gik faktisk godt. Der var et tidspunkt undervejs, hvor jeg tænkte logistik. Han snakkede lidt ud ad en tangent, hvor jeg sad og talte sekunder og overvejede, om jeg skulle afbryde råt eller vente på, at han trak vejret. Min opgave er at brede en samtale ud, og der er syv minutter til det. På den måde er tv grusomt. Og mange gange rejser man sig fra sofaen efter et interview og tænker damm, vi kunne have snakket meget længere.

Cecilie Frøkjær har været vært på Go Morgen Danmark siden starten i 1996. Dengang var hun 28 år og gjorde sin uddannelse som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Århus færdig, samtidig med at hun og Michael Meyerheim var på som værter hver morgen fem dage om ugen. Det var hårdt arbejde, og, som hun siger, noget, man kun gør én gang i sit liv. I dag har hun fri fra værtsjobbet hver anden uge.

Nu er jeg også blevet mere rutineret, og det er ikke noget, der følger mig hele tiden som dengang, hvor arbejdet var i mit system 24 timer i døgnet. Jeg kunne tænke over det i dagevis, hvis noget var gået galt. I dag kan jeg bedre forholde mig til at få sat en finger på ømme punkter. På den måde er meget mental tid sparet. Men det er også det udfordrende i det her job, at min måde at tage imod og tale med folk på kan være udslagsgivende for, hvor godt interviewet bliver. Jeg skal præstere i de samfulde to timer, som programmet varer, siger Cecilie Frøkjær.

Hun kalder sine morgener for en tretrins-raket med lang indflyvning, der hver gang gerne skal ende med, at hun er som en nyspidset blyant klokken 6.45. Første fase er hjemme under bruseren. Næste er, når hun sidder og forbereder sig, og kollegerne kommer forbi, siger godmorgen, og der begynder at komme liv i studiet. Den sidste er i sminkerummet, hvor hun får lagt makeup.

Det er en langsom raketopstigning, inden jeg går i studiet og ser ud som et menneske, der kan tænke. På den måde er det nådigt. Nogle gange er jeg dødtræt og helt ekstremt uoplagt, men her kan man ikke fake noget som helst nærvær, og så kommer det alligevel. Jeg tror, at jeg er blevet tvangsmodnet som A-menneske, for ellers er jeg B-menneske. Når jeg nu en sjælden gang har mulighed for at sove længe, kan jeg ikke. Jeg skal meget gerne i seng klokken 21.30, hvor jeg så har en halv time at ligge og læse i. Jeg fører et meget regelret liv de uger, hvor jeg arbejder, og de andre uger krøller jeg ud igen.

Forberedelsen af de enkelte indslag står Go Morgen Danmarks redaktion overvejende for og udarbejder skriftlige oplæg med forslag til spørgsmål, som Cecilie Frøkjær kan vælge at følge eller lade være. Når gæsterne møder op til morgenens program, tager hun imod og forbereder dem på interviewet, der foregår live i de bløde sofaer i studiet.

Min rolle er ud over at være vært på programmet også at være værtinde for gæsterne, så de kan gå ind og præstere noget. For mig handler det om at få folk til at slappe mest muligt af. Masser af mennesker har ikke prøvet at være på tv før, er nervøse og ved ikke, hvad det er. Det er et psykologisk krydsfelt, hvor jeg skal guide folk igennem, og hvor jeg forsøger at finde ud af, om vi skal tale om det eller om alt muligt andet? Om jeg skal fortælle, hvad der skal ske, eller om jeg skal spørge lige ud, om de er nervøse, og hvordan jeg kan hjælpe. Måske kan det være at sige, at jeg kender din historie, og hvis du går i sort, skal jeg nok fortælle, hvad du vil sige. Men jeg har nu aldrig oplevet nogen, der gik i sort, 7-9-13.

Nogle indslag, som det faste med vores ernæringsekspert, liner jeg selv op. I begyndelsen ringede jeg selv kilderne op, inden de kom; nu har jeg så meget rutine, at jeg kan indhente det, når vi mødes i studiet. Da programmet startede, forberedte jeg alting helt ned til, hvor længe skal æggene koge? og så videre. Det er blevet meget nemmere.

På sådan en morgen her møder jeg mellem tre og ti mennesker. Nogle har jeg interviewet før, andre ikke. Men det er live det skal være meget fokuseret. Folk kan blive kede af det, vi kan komme til at grine, og det skal jeg kunne navigere efter. Det elsker jeg, for det giver så meget ekstra nerve. I det øjeblik, det bliver rutine, er det på tide at komme væk. Men jeg vil stadig gerne orkestrere interview og kan stadig ærgre mig, når jeg ikke helt fik folk på kornet.

Når gæsterne har fået sagt det, de skulle, og det er gået, som det skulle, og der har været god kemi, kan jeg rejse mig fra sofaen og synes, at tingene er gået op i en højere enhed.

Cecilie Frøkjær har været vært på Go Morgen Danmark i 12 år. Hvordan holder hun gejsten oppe?

Det er ikke en bevidst handling. Det kommer ofte af sig selv, for det, jeg tænder på, er at få arbejdet gjort og gjort det godt. Et program med så meget flow og cirkus tiltaler mig. Men der er morgener, hvor jeg sidder og bliver sminket og tænker, at i dag kan jeg ikke. Så må man gribe til den hårdt tilkæmpede professionalisme og smile, til tænderne falder ud. Hvis jeg har en dårlig dag, er det mit ansvar, og det kan ikke nytte, at jeg er i dårligt humør og træt, når jeg rejser mig fra sminken. Men når jeg så er i gang, og bussen kører, bliver klokken ni, og så er jeg ikke i dårligt humør og træt længere. Der er meget adrenalin, og hvert interview er en opgave, der skal løses.

Det, der driver mig, er den der nysgerrighed efter at finde ud af, hvad det i virkeligheden er, det handler om. Og i stedet for hvad folk gør, så hvorfor de gør det. Mennesket er et vanvittig interessant dyr, og der er mange måder at være menneske på. Jeg er ikke en hardcore nyhedsjournalist, men jeg kan rigtig godt lide at snakke med folk, der har flyttet sig. Det er lige som den gode, gammeldags dannelsesroman: først hjem, så ud og gøre erfaringer og så hjem igen. Den bevægelse kan jeg enormt godt lide. Det er så forsonende, at man kan gøre nogle ting, og at mennesker kan forandres. Men det er også en drivkraft, at programmet er så dagsaktuelt med politikere, der sidder i forhandlinger, forfattere, der har udgivet en ny bog og så videre. Det er et patchwork-program.

Da jeg valgte at blive journalist, havde jeg en forestilling om, at det var et job med alsidighed, hvor man undgik at sidde alt for meget fast i rutine siger hun efter at have været 12 år på dette samme program, hihi! Men jeg oplever det nu ikke som rutine. Som ung var jeg meget forvirret omkring, hvad der skulle blive af mig. Jeg har også læst på universitetet, men i al den forvirring har jeg altid flirtet med det journalistiske. Jeg kan godt lide den uakademiske tilgang, og at man kan bevæge sig ud og ind af miljøer og have adgangsbillet til nogle ting. Og jeg var lykkelig på Journalisthøjskolen. Hold da op, hvor var det her sjovt!

Cecilie Frøkjær er vokset op i Slagelse med en mor, der var lærer, en far, der var gymnasielærer, og to mindre brødre. Fritiden tilbragte hun med at spille håndbold og badminton og gå til spejder. Og så havde de undulater, marsvin og kaniner.

I kraft af deres arbejde kom mine forældre tidligt hjem, så jeg har aldrig gået på fritidshjem, og vi holdt lange ferier, hvor vi kørte rundt i Europa med bil og autocamper. Vi lavede ting sammen som at bygge et fuglebur eller male legehuset, og der var meget fællesskab. Det var en tryg opvækst i en dansk provinsby, hvor vi talte om tingene, havde familieråd og fik demokratiundervisning i en meget tidlig alder.

Hvilke signaler sender andre mennesker? Hvordan virker du på andre? Det er ting, der blev berørt hjemme. Mine forældre har stået bag katederet for tusindvis af elever og har tænkt over, hvordan de blev gode lærere og forløste deres elevers potentiale. De er også altid gået op i at gøre deres arbejde ordentligt og er som mig blevet bedømt på deres performance. Nu har jeg selv børn, og jeg synes også, at vi skal lave projekter, være meget sammen og rejse sammen det er fine ting og fine værdier. Samvær og nærvær er vigtigt. Og en god familie er helt ekstremt vigtigt for, hvordan man fungerer og møder andre mennesker. Det er en rigtig god investering at udstyre sine børn med helt basale, lykkelige forudsætninger.

Hvordan lader du op?

I høj grad i mine friuger, hvor jeg sover normalt, går rundt uden makeup i mit eget tempo og forholder mig til børn, tøjvask og andet dagligdags. Et almindeligt liv, hvor det interesserer mig at få hentet børn i ordentlig tid, få stoppet noget rimelig sund mad i hovedet på dem, hvilket ikke altid lykkes, og at se familie og venner. Det er meget lidt glamourøst. At få lov til at være en lille smule ufokuseret nyder jeg rigtig meget.

remar@kristeligt-dagblad.dk