Prøv avisen

Jeg skulle skamme mig!

DEN SKJULTE FØLELSE: Skammekrogen er for længst afskaffet, men det er den ubehagelige følelse skam ikke. I det moderne samfund er skammen blevet privatiseret og kommer til udtryk i underliggende krav om selvkontrol og selvrealisering som vejen til at opfylde idealet om at blive et vellykket menneske

Kenneth Boysen har i mange år har haft skam som følgesvend. Den 27-årige tidligere Falck-redder fra Bramming var som dreng lidt buttet. Da han flyttede hjemmefra, steg vægten. Og da han måtte stoppe som redder på grund af en arbejdsskade efter et uheldigt løft af en patient, tog han endnu mere på. Den 1,74 meter høje mand vejede 125 kilo.

– Jeg skammede mig meget. Det var 100 procent skam. Både over for mig selv og andre. Jeg har levet meget efter, hvad andre tænkte om mig, og lige præcis det med vægten udstillede, at der var noget, jeg ikke havde styr på. Så når jeg var til fødselsdagsfest eller andre arrangementer, havde jeg svært ved at rejse mig og gå gennem lokalet, så andre kunne se mig. Jeg følte megen skam, siger Kenneth Boysen.

Skolen har for længst afskaffet skammekrogen. Ingen oplyste forældre kunne drømme om at sige "du skulle skamme dig!", når de opdrager deres børn. Og samfundet sætter ikke længere lovovertrædere i gabestok til offentlig spot og spe, men gemmer de dømte væk i fængsler. Betyder det, at skam er forsvundet ud af det moderne samfund?

Nej, siger fremtrædende samtidsanalytikere som den norske psykiater Finn Skårderud og engelske sociolog Anthony Giddens. Hvor skam før var en kollektiv norm, der tjente til adfærdsregulering, har den skiftet karakter til at være en individualiseret norm. Skammen er blevet privatiseret. De to herrer mener endda, at skammen i disse år vokser i betydning og har overtaget skyldens plads som organiserende faktor i moderne menneskers liv.

Det passer dårligt med den ellers vedtagne opfattelse, at vi i den vestlige verden, også i Danmark, har en såkaldt skyldkultur, mens mere traditionsbundne samfund som især de islamiske er skamkulturer. Så hvor er det, at skammen gemmer sig?

Det har psykolog Tina Månsson Hansen, der arbejder i en privat psykologpraksis i København, flere bud på.

Hun har i sin bacheloropgave "Det skjulte ansigt" på psykologistudiet udforsket skammen, som den kommer til udtryk i dag. Hun konkluderer, at skammen lever i bedste velgående, blandt andet i form af moderne menneskers store udøvelse af selvkontrol.

– Skam er en følelse, som opleves som meget ubehagelig, og som er forbundet med de idealer, vi har for, hvordan vi skal være, for at vi kan blive anerkendt og elsket. Der er angst blandet ind i den, angsten for at blive afvist og falde uden for et fællesskab, siger Tina Månsson Hansen.

Hun peger på, at tiden har mange idealer, men at de er diffuse og går i flere retninger. Som nogle af de vigtige nævner hun at have kontrol over sit liv, at være i parforhold, slank, i god form, have et godt arbejde, tjene godt og være selvstændig. Modsat er det skamfuldt at være fattig, uden arbejde, uden partner, overvægtig, at blive mobbet, få taget sit barn fra sig, fordi man ikke er en god nok mor, blive skilt, blive syg, være på bistand og uden kontrol. Simpelthen falde uden for skabelonen på det vellykkede menneske.

– Jeg tror, at skam fylder rigtig meget i de måder, vi tillader os selv at tænke og handle på. Vi er optaget af, hvilke signaler vi sender, og hvordan vi tager os ud i andres og egne øjne. Skammen kommer, når vi ikke lykkes efter de idealer, vi har sat os. Dér bliver vi blottet. Jeg tror, at mange moderne mennesker gør sig mange anstrengelser for at skjule, at de ikke er perfekte og dermed undgå at skamme sig. Det gælder blandt andet kontrol af kroppen, som vi bruger rigtig mange kræfter på.

Tina Månsson Hansen mener ikke, at det er skamfølelsen i sig selv, der er problemet. For hvis vi tør stå ved den, kan den fortælle os noget om, hvad det er, vi prøver at leve op til.

– Vi er ikke særlig bevidste om det. Desuden er det skamfuldt at skamme sig, for skamfølelsen handler om, at vi går op i, hvad andre synes om os. Det er en følelse, der bekræfter det, at vi er udleveret til hinanden, og i et samfund, hvor uafhængighed og selvkontrol sættes op som høje idealer, er det netop skamfuldt at gå op i, hvad andre mener. Men det gør vi altså. Og jo mere vi accepterer det, jo mere kan vi blive fri.

Den erfaring har Kenneth Boysen også gjort. Det gik op for ham, at hans skamfølelse hang sammen med, at han ikke turde se sig selv og sin overvægt i øjnene. Og at hans lave selvværd, som han forsøgte at styrke ved at spise, var for afhængigt af, hvad andre mente om ham. Den erkendelse førte til et vægttab på 30 kilo.

– Mange synes, at det er flot, jeg har tabt mig så meget. Selv er jeg stolt over, at jeg har fået styr på mine tanker, og hvad der påvirker mig. Og at jeg er blevet bevidst om, at jeg har et valg. Så for mig handler det ikke om vægttab, men om at acceptere sig selv, siger Kenneth Boysen.

Men hvad er skam for en følelse? Ifølge Lars J. Sørensen, der er chefpsykolog på Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland og forfatter til lærebøger i psykologi, er skam karakteriseret ved at være den første socialiseringsfølelse.

– Skam er den mest basale følelse for den måde, som vi bliver til mennesker iblandt mennesker på. Fordi den er så basal, er den også paradoksal. Det er den følelse, der allermest fører ind i menneskeligt fællesskab, men samtidig den mest ensomme følelse, der kan afskære os fra det fællesskab.

– Når skam er den første følelse, handler det om nervesystemet og den måde, som vi bliver socialiseret på. Freud mente, at det første udviklingstrin er det orale. Men det viser sig ikke at passe, for det er det okulare – synet. Når det spæde barn er født, søger det med blikket, og det vil helst hvile på ansigter og søger også andre menneskers blik. Det begynder allerede dér. Og det forholder sig jo sådan, at ved skam slår man blikket ned eller holder sig for øjnene. Når man er skyldig, holder man sig for ørerne.

– Skam kan lamme hele systemet. Forestil dig et barn, der kommer med blomster til sin mor, og hendes svar er: Nej, hvor har du snavsede hænder! Så føler barnet sig forkert, og de følelser bliver liggende som en traumatisering, der har brændt sig fast i systemet.

– Skam avler mere skam. Man kan ikke opdage skam uden selv at skamme sig. Og man kan ikke føle skam uden at have lyst til at gemme sig. Skyld kommer først til senere. Tit gemmer skammen sig bag skylden, men skyld er lettere at håndtere. Skyld handler om noget, der er gjort, og man kan gå til skrifte eller forsøge at gøre det ugjort. Skam er det, du er. Den kan man ikke komme af med, og nærmer du dig den, bliver der mere af den, siger chefpsykologen.

Skam optræder i mange forklædninger. Blandt dem er psykiske lidelser som depression og psykoser.

– Når man føler sig forkert og lukket ude af det menneskelige fællesskab, kan det være så slemt, at man tager livet af sig. Personer, der begår selvmord, føler ikke skyld, men skam. Hver gang en person gemmer sig, handler det om skam. Og den dybe følelse af forkerthed handler om skam. Man kan blive helbredt for skam, men man kan ikke helbrede sig selv. Der skal være en anden, der ser på en med kærlige øjne. Derfor er en genopbygning af tillid det første, der skal ske i en behandlingssituation. Og det handler om at opbygge tillid til, at det er i orden at være her som menneske, siger Lars J. Sørensen.

Et af skammens andre ansigter er blandt andet blevet beskrevet af den norske psykiater Finn Skårderud.

– Det er, hvordan alle former for misbrug, hvad enten du selv misbruger eller bliver misbrugt, har et element af skam. Det er en krænkelse af det hellige individ, og hvis man for eksempel ikke

engang kan styre sin vægt, er det skamfuldt. Igen kan man se, hvordan skam socialiseres ind i kulturelle sammenhænge. In-

cestofre eller ofre for trafikulykker kan også skamme sig. Og man kan skamme sig over noget, man ikke har andel i, fra Muhammed-tegningerne over statsministerens udtalelser til vores madkultur.

Ifølge Lars J. Sørensen er skam et almenmenneskeligt grundvilkår, men har forskellige former i forskellige kulturer. Hvor det tidligere handlede om ære i familiemæssig forstand, er skam i dag tilknyttet normen om at realisere sig selv.

– Man kan føle sig forkert eller føle sig rigtig. Det handler ikke om at have mange penge eller om at være ud af den rigtige familie. I stedet har vi fået et nyt paradigme, der handler om selvrealisering. Hvis ikke man har udnyttet sit talent, skammer man sig. Vi er blevet individer i et individualiseret samfund. I værste fald kommer det til at dreje sig om mig-mig-mig, i bedste fald om, hvad man kan bidrage med. Den individualiserede holdning er enestående for vestlig kultur og har aldrig været der før. I dag er vi konger og paver, for hver eneste person kan søge den viden, som før var forbeholdt de få.

– Der er utrolig mange facetter af skam, og de er enormt kraftfulde. Den svenske psykolog Else-Britt Kjellqvist kalder skam for sjælemord, og det er rigtigt.

Hans Jørgen Lundager Jensen, professor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet, er ikke enig i, at skam har overtaget skyldens rolle i den vestlige verden.

– Jeg mener, at vi har en blanding af en skam- og skyldkultur. Skam er ens status i forhold til andre mennesker. Det, man frygter i en skamkultur, er at miste sin sociale status, at de andre skubber en ud af fællesskabet, og at man bliver til grin. Det er ikke en moralsk ting, for man kan blive til grin, hvis man taber en krig, men også hvis man skvatter i en bananskræl. Så hvis man er bange for at blive til grin, er vi i en skamkultur.

– Skyld er at overtræde moralske normer, der er ens egne. Hvis man lever i en skamkultur eller tænker i skam, har man ikke gjort noget, hvis ingen andre opdager det. Hvis man lever i en skyldkultur og har taget af kassen eller snydt i en arvesag, har man dårlig samvittighed, selvom ingen opdager det. Vores kultur er kendetegnet af begge fænomener.

– Skam og skyld skal til for at regulere menneskelig adfærd. De er den indre personlige side af et normsystem. Jeg mener ikke, at vi kan leve uden at have normer, som kan betegnes som færdselsregler. De gør samværet nemmere, så man ikke hele tiden kolliderer i konflikter.

– På mit eget felt, som er Bibelen, har vi et godt eksempel på, hvordan et samfund organiseres med spilleregler i form af i De ti Bud. Man må tro, at israelitterne ikke havde dem i forvejen, for ellers er det lidt komisk at forestille sig Gud stige ned fra Sinaibjerget med dem. De ti Bud hænger helt klart sammen med skyld. Meningen er, at nogen skal adlyde, selv om andre ikke ser det. Du må ikke hugge din nabos æsel under nogen omstændigheder, siger Hans Jørgen Lundager Jensen.

At skammen er blevet en organiserende faktor i moderne menneskers liv, kan han godt nikke genkendende til.

– Det kan have at gøre med, at kulturen bliver mere og mere udvendig. Den indre stemme, som er skyld, svækkes, og den ydre styrkes. Det giver god mening, for det har at gøre med, at man henter sin selvfølelse ud af de andres blik. Det er for eksempel vigtigt at komme i fjernsynet for at blive set, selv om man skal gå igennem ydmygelser i tv-quizzer eller realityshows. Bare man bliver synlig.

– Det er ikke ulovligt at være for tyk eller ikke dyrke motion. Men det kan godt være, at der kommer et beskæmmelsesmoment ind. Men det hænger snarere sammen med de offentlige budgetter, og at de, der er overvægtige eller ryger, tager en for stor del af sundhedsvæsnets ressourcer. Spørgsmålet er, om vi kan opretholde et solidarisk sundhedsvæsen og samtidig acceptere, at nogle systematisk udsætter sig for at bruge for meget af de ressourcer ved for eksempel at køre uden cykelhjelm, siger Hans Jørgen Lundager Jensen.

Skam har også en teologisk facet. I Bibelsk forstand er mennesket syndigt. Og dogmet om arvesynden er blevet teologisk udlagt som, at vor syndighed både er skæbne og skyld. Den udlægning sætter psykoterapeut, teolog og forfatter Bent Falk spørgsmålstegn ved. Han mener, at skæbne og derunder et menneskes genetiske og sociale arv bør være en undskyldende faktor.

– Men sådan som arvesyndsdogmet har været brugt, har man villet frembringe den modsatte virkning, nemlig at fastholde mennesket i den totale ikke bare skyld, men skam over for Gud. Skyld handler om, hvad vi gør, og skam handler om, hvad vi er. Vi er vores natur, så at kalde synden for natur er at gøre os skammelige med Guds øjne. Det er at påstå, at den eneste rette holdning for os i forhold til Gud er at møde ham med skam.

– Men når folk ikke har kunnet forstå, at Guds kærlighed skulle være betinget af, at vi skammer os, er det blevet kaldt forhærdelse. Jeg kalder det sundhed. Det er at tage Jesu liv og ord alvorligt. Han elsker mennesker for, hvad de er, ikke fordi, de har lært at rakke ned på sig selv, siger Bent Falk og henviser til lignelsen om den fortabte søn i Lukasevangeliet.

– Faderen i lignelsen føler ikke afsky for sønnen og lægger ikke afstand til ham, og da sønnen tror, at han skal lægge skam på sig selv som en slags modydelse for faderens tilgivelse, afbryder faderen ham, for det kan han ikke bruge til noget i gensynets glade øjeblik.

Kenneth Boysen vejer stadig for meget, sådan cirka 20 kilo, men skammen har han for længst lagt på hylden. I stedet forsøger han at hjælpe andre overvægtige til at se skammen i øjnene og begynde på den rejse til selverkendelse, der fører til accept af dem selv. Vægttabet kan altid komme bagefter.

– Skam er noget, jeg taler rigtig meget om med mine klienter. Jeg føler det ikke selv længere. Jeg har fundet ud af, at det er der ingen grund til, og at det bare gjorde det hele værre. Så det, at jeg skulle skamme mig, har jeg givet slip på, siger Kenneth Boysen.

Han har uddannet sig som coach med speciale i overvægt. Og med kunstnernavnet "Den fede coach" tager han i april på Danmarksturne med et foredrag, hvor det glade budskab er, at vi skal lære at elske de ekstra kilo.

– Det burde være i orden at være overvægtig, for hvorfor skal vi alle sammen ligne hinanden? Selv har jeg det ganske fint. Jeg er okay, som jeg er.

remar@kristeligt-dagblad.dk

FaktaSkam sprogligt set

**Skam er en følelse af flovhed forårsaget af uformåenhed eller en fortrydelig handling og er relateret til samvittighedsnag, anger, ruelse, dårlig samvittighed og moralske tømmermænd.

**Eksempler: Rødme af skam. Føle skam. Han ejer ikke skam i livet. Skammen over nederlaget var ikke til at bære. Skamfuld. Skamfølelse. Skamløs. Der overgik hende en forfærdelig skam. Bringe skam over familien. Det er ingen skam at være fattig. Sikken en skam! Det er en skam, I ikke kan komme. Det er synd og skam. Hun spiste for en skams skyld lidt af æblekagen. Deres venlighed gjorde min frygt til skamme. Det var skam ikke meningen, at jeg ville fornærme dig.

**Ord afledt af skam: Skamben, skambide, skamfere, skamlæbe, skammekrog, skamplet, skamros og skamstøtte.

Kilde: Politikens Nudansk Ordbog.