Prøv avisen

Kærlighed kan slå smerten ihjel

Jacob Holdt har brugt det meste af sit liv på at fotografere, siden han i 1969 forlod Danmark for første gang for at ture Amerika til fods. Billederne fra et begivenhedsrigt liv kan du se på Holdts udstilling ”Ghettoen i vore hjerter” i Øksnehallen netop nu. – Foto: Leif Tuxen.

MIT LIVSSYN: Fotografen Jacob Holdt er aktuel med sin fotoudstilling Ghettoen i vore hjerter. Selv mener han ikke, det er en fotoudstilling, men nærmere en pædagogisk udstilling, der skal lære os alle noget

Da Jacob Holdt for nylig skulle fejre sin 60-års fødselsdag, måtte han ud og finde større lokaler. Gennem sit arbejde som fotograf har han, siden han første gang forlod Danmark i 1969, udvidet sin venskabskreds betydeligt. Venner, han har fået, fordi dét at portrættere et menneske kræver, at man kommer tæt på.

Der er ingen akademisk eller håndværksmæssig uddannelse i fotografiets kunst i baglommen på hr. Holdt. Han fik sit første smalfilmskamera i konfirmati-onsgave af sine forældre. Og senere sendte de ham et nyt kamera, da han som ung blaffede sig gennem Amerika. Han karakteriserer heller ikke sig selv som en god fotograf. Derimod ser han sig selv som en god vagabond. Det var den metode, der skulle bringe ham tæt på mennesker og årsagen til, at han i dag har venner i Ku Klux Klan, blandt massemordere og i verdens mest barske ghettoer.

Fotoudstillingen Ghettoen i vore hjerter viser et bredt udsnit af Jacob Holdts billeder og skal ifølge fotografen minde os om, at selv når vi står blandt folk, som vi ikke forstår om det er medlemmer af en racistisk klub, folk der har slået et andet menneske ihjel eller hjertegribende fattige mennesker så kan deres handlinger, deres smerte, slås ihjel, hvis de bliver taget imod med kærlighed.

Hvordan vil du beskrive dit livssyn?

Mit livssyn er altid at tro på det bedste i mennesket og at lade denne godhed blomstre. Det er en god overlevelsesteori i en voldelig verden. Jeg henvender mig ofte i mit arbejde til mennesker, der er låst fast i et lidelsesmønster. Men ved at appellere til den indre godhed, der er i alle mennesker, kan alt ske.

Hvad har formet dit livssyn?

Jeg er efterkommer af en lang præsteslægt, så jeg er bestemt et produkt af et præstehjem. Men jeg har forsøgt at give det mere indhold. Det er ikke nok bare at prædike næstekærlighed i kirken hver søndag. Det bliver ikke andet end tom retorik, hvis ikke man også lærer folk om smerten. Det så jeg, da jeg rejste rundt i USA. Her prædikede de kærlighed i kirken hver søndag klokken 11. Alligevel var der ikke noget tidspunkt, der var mere fyldt af had end dette tidspunkt, hvor alle de forskellige racer var forskanset i hver sin kirke.

Hvad tror du på?

Hver gang jeg beder med en buddhist, en jøde eller en muslim, føler jeg, at lige præcis denne religion er smuk og god. Men allerhelst vil jeg give lige meget til alle religioner. Jeg er medlem af folkekirken, selvom jeg nok ikke burde være det. Sålænge der er undertrykkelse og had til for eksempel homoseksuelle, burde jeg nok i virkeligheden skabe en bevægelse mod folkekirken i stedet. Omvendt har jeg i sidste ende mere indflydelse ved at være en del deraf. Det var samme udgangspunkt, jeg havde hos Ku Klux Klan, hvor jeg i dag er deres hjemmeside-ansvarlige. Det vil sige, det er mig, der er garant for, at der ikke sniger sig racistiske ting ud på hjemmesiden.

Hvad har du taget med fra dit barndomshjem?

Jeg er præget af, at jeg er vokset op i et trygt hjem og på det tidspunkt også et trygt samfund, der var præget af velfungerende velfærd og et positivt syn på medmennesket. Det har vi mistet herhjemme igen. I dag bebrejder vi samfundets svageste, når de er i klemme, vi tager deres kontanthjælp og overlader dem til sig selv.

Hvad vil du gerne give videre til dine børn?

Vi er alle et produkt af vores omgivelser, derfor valgte jeg blandt andet at slæbe min søn rundt i Amerikas ghettoer, da han var to år. Jeg ville have, at han skulle have samme oplevelse af menneskene, som jeg har. Nemlig, at de er kærlige mennesker.

Hvilke håbstegn ser du i verden?

Selvom det i Danmark er et parti som Dansk Folkeparti, der står som garant for velfærd og tryghed, så går der på samme tid også andre mekanismer i gang hos folk. Jeg oplever en gradvis større forståelse for og accept af, at vi som mennesker har et fælles ansvar. Det er sket i forhold til diskussionen om klimaændringer og vil også ske på fattigdomsområdet. Så i det lange løb er jeg optimistisk.

thuesen@kristeligt-dagblad.dk

Jacob Holdt

uJacob Holdt blev født den 29. april 1947 og er søn af Grethe og Jacob Holdt. Hans far var præst ved Grundtvigskirken i København, indtil familien i 1950 flyttede til Fåborg i Jylland. Efter folkeskolen gik turen videre til Esbjerg Statsskole, hvor han blev smidt ud af 2. g. Senere skulle turen gå forbi Krogerup Højskole og Den Kongelige Livgarde, hvor han bliver smidt ud for ikke at ville bruge våben, før han i 1969 for første gang rejste til Amerika. I 1969 tog han til Amerika, hvor han i 1974 giftede sig med den fattige, sorte Annie Rush. Det var det tyske magasin Der Spiegel, der i 1978 for første gang bragte farvebilleder fra Jacob Holdts bog Amerikanske Billeder. Bogen blev den største bestseller i Tyskland for en udenlandsk bog. I dag er Jacob Holdt gift med Vibeke Rostrup Bøyesen, med hvem han har to børn, sønnen Jacob Daniel og datteren Isabella Lucie. Han er netop nu aktuel med fotoudstillingen Ghettoen i vore hjerter i Øksnehallen, København, der viser et bredt udsnit af Holdts billeder, blandt andet for hjælpeorganisationen CARE og fra sit arbejde for at afdække myterne omkring Ku Klux Klan.