Prøv avisen

Kønnet gøres neutralt flere steder i Europa

Ny kønsneutral ægteskabslov er en del af international tendens. Ensliggørelse risikerer at forarme kulturen og forvirre kønsidentiteten, mener iagttagere

Ny kønsneutral ægteskabslov er en del af international tendens. Ensliggørelse risikerer at forarme kulturen og forvirre kønsidentiteten, mener iagttagere

Med de varslede ændringer af ægteskabsloven bliver et kønsneutralt ideal gjort til norm i det danske samfund. Ændringen af loven kan ses som et led i en omsiggribende ændring af synet på kønnet i Europa, hvor et kønsneutralt ideal vinder frem flere steder.

LÆS OGSÅ: Evas kamp mod ensretning af drenge og piger

I England arbejder man på nye pasansøgninger, hvor mor og far erstattes af forælder 1 og forælder 2, i Sverige har man udviklet det kønsneutrale pronomen hen. For nylig udkom den første kønsneutrale børnebog på svensk. Og Norge er langt fremme med en såkaldt kønssensitiv pædagogik: Når pædagogerne møder barnet, skal man møde barnet Per og ikke drengen Per.

Siden FNs kvindekonference i Kina i 1995 har man i FN-regi arbejdet med såkaldt kønsmainstreaming. Kønsforsker lektor Hilda Rømer Christensen, Københavns Universitet, har fulgt udviklingen og siger, at man siden konferencens Beijing-deklaration har ændret forståelse af, hvad det er at være mand og kvinde.

Modstandere af kønsmainstreaming så det som en ladeport til, at man gik ind og rokkede ved forståelsen af kønnets betydning. Jeg tror, man må sige, at kønsmainstreaming har åbnet for en bredere forståelse af, hvad det vil sige at være mand og kvinde, siger hun.

Børnepsykiater Gideon Zlotnik, der har mere end 30 års erfaring som speciallæge, frygter for de konsekvenser, som den tiltagende kønsneutralitet kan have for de opvoksende generationer:

Vi gør vold på naturen. I mit arbejde med børn har jeg set, hvordan det bidrager til forvirring i kønsidentiteten hos børnene, når man tror, at drenge og piger skal være ens. Der findes ikke et lige-køn. Vi har i for eksempel Sverige været vidne til pædagogiske forsøg, hvor voksne griber ind i pigers og drenges naturlige udvikling ved at bede dem overveje, om de nu i virkeligheden er drenge eller piger. Der er en biologisk forskel, man må anerkende.

Professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen glæder sig over udsigten til en kønsneutral ægteskabslov, men tilføjer, at der er grænser for neutraliteten.

De sidste 40 års udvikling med ligestilling, hvor den sociologiske forskel mellem mødre og fædre er blevet mindre, har skabt en sociologisk symmetrisk familie. Men vi har ikke fået en psykologisk symmetrisk familie. Der er stadig forskel på mor og far og deres måder at være i familien på, og det er det, som gør det hele så charmerende. Man kan aldrig ophæve naturens orden.

Kulturforsker, cand.phil. Johannes Nørgaard Frandsen, Syddansk Universitet, mener, at tendensen til at ensliggøre kønnene indvarsler en forarmelse.

Forskelle er det, kulturen lever af, og at kønsneutralisere er en fattiggørelse. Men velfærdssamfundet har som projekt at udvikle en sproglighed, som gør os alle lige, hvad vi ikke er. Hvis køns-neutraliteten også skal slå igennem på sprogets område, er det et udtryk for politisk korrekthed og ligemageri, som ikke gavner nogen.

Ifølge valgmenighedspræst og tidligere medlem af Det Etiske Råd Morten Kvist er lovforslaget udtryk for en misforstået lighedstænkning:

I lighedens navn skal mænd og kvinder helst være så ens som muligt. På et tidspunkt når ligestillingen en grænse. Hvis denne grænse overskrides, bliver vi vidner til et trist ensliggørelsesprojekt. Man kan sagtens opnå ligestilling på alle væsentlige områder ved at give lige muligheder og undgå denne galopperende lighedsmani.

”Det lille menneske, som er ved at kortlægge verden, har brug for en sikker forankring i noget så fundamentalt som kønnet for at forstå verden. Hvis autoriteterne i barnets verden insisterer på at stille spørgsmål til noget så grundlæggende, tror jeg, at man kan bidrage til en eksistentiel forvirring og en jeg-svækkelse,” siger filosof og debattør Eva Selsing. – Foto: Torkil Adsersen.