Prøv avisen

Kirkens stemme i radioen

0Dåbsenglen i italiensk marmor er en gave fra billedkunstner Bertel Thorvaldsen, som står bag mange af kirkens skulpturer. De rød-hvide-blå buketter er et levn fra mindegudstjenesten til fordel for ofrene for massakren i Norge. – Alle fotos: Søren Staal. Foto: Søren Staal

En tilmuret Kristus-figur, en vildfaren diplomat og en stjålet statue af kong David er en del af den fortid, Vor Frue Kirke i København bærer på. Det er historier, vi ikke hører om, når morgenandagten bliver transmitteret fra kirken

Der var ikke én fri siddeplads i Københavns Domkirke forrige onsdag, da kirkerummet blev brugt til at holde mindehøjtidelighed for ofrene for massakren i Norge. I dag er menneskemylderet væk, men blå, røde og hvide blomster i buketter og kranse ligger stadig både ved kirkens søjleindgang og ved alteret.

Det er noget, denne kirke skal kunne: stå rede med ultrakort varsel til store begivenheder som en mindegudstjeneste. Traditionen for den slags gudstjenester går langt tilbage. Ofre for tsunamien i Japan, faldne krigere i Afghanistan og en dræbt politibetjent er også blevet mindet her, fortæller Karsten Fledelius, historiker og tidligere formand for Vor Frue Kirkes menighedsråd.

LÆS OGSÅ:Stort tema om Danmarks mest seværdige kirker

Han har indvilget i at fortælle Kristeligt Dagblad om den kirke, han har fulgt gennem de seneste 23 år. Andre større begivenheder, der har fundet sted i domkirken, er H.C. Andersens og Bertel Thorvaldsens begravelsesceremonier samt Kronprinsparrets bryllup den 14. maj 2004.

Hele Danmark kunne følge med, da mindehøjtideligheden for ofrene i Norge blev transmitteret på DR og TV 2. Og det er ikke første gang, at domkirken træder ind i danskernes hjem. Fra mandag til lørdag bliver morgenandagten sendt direkte fra domkirken klokken 8.05. Sådan har det været siden 1926.

Hvad man ikke kan høre i radioen, er, at kirken ligger placeret i hjertet af København på Nørregade og udgør helt specielle lokaler midt i et tætpakket byrum. Hovedindgangen er karakteriseret ved seks antikke søjler, der har et firkantet kirketårn i baggrunden. For enden af kirken er en halvkuppel i antik stil.

Rummet er dekoreret med statuer fragtet fra Italien og lavet af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, som har sat sine tydelige fingeraftryk på kirken.

Til venstre for kirkens hovedindgang står bronzestatuen af kong David, som den danske billedhugger J.A. Jerichau har lavet. Den oprindelige kong David-statue måtte ufrivilligt give afkald på sin plads ved søjlerne i sommeren 2008. En flugtbilist påkørte skulpturens sokkel efter en biljagt i Københavns gader. Bronzestatuen forblev uskadt, men hos stenhuggeren, som skulle lave en ny sokkel, blev kong David stjålet. Menighedsrådet udlovede 50.000 kroner i dusør for at få den stjålne bronzefigur tilbage, men det lykkedes ikke.

Det ubehagelige var, at kirken er selvforsikret, og stenhuggeren, som var ansvarlig, havde ikke forsikret sig. Hvis vi skulle tvinge ham til at betale, ville han gå rabundus. Via private fonde blev en ny kong David rejst. Der fandtes en gipsoriginal til skulpturen, som var opbevaret i Odense, så den dannede baggrund for den støbeform, der skulle bruges til en ny figur, fortæller Karsten Fledelius.

Den nye kong David-statue står derfor i fuld figur og er med til at levendegøre de bibelske fortællinger sammen med frisen over indgangssøjlerne, hvor Kristi indtog i Jerusalem er afbildet af Thorvaldsen.

Jesu indtog i Jerusalem markerer processionsgangen ind i kirken. Det er en del af programmet, at man passerer historier fra Det Gamle Testamente udendørs og gennem dåben bevæger sig indenfor i Det Nye Testamentes fortællinger, siger Fledelius.

Oprindelig er kirken tilegnet Jomfu Maria, hvad også fremgår af navnet. Den første konstruktion stod færdig i 1200-tallet på foranledning af biskop Absalon. Kirken har været brændt og genopbygget flere gange. Den næstsidste brand var under englændernes bombardement af København i 1807, og den nuværende bygning blev istandsat og indviet i 1829 af arkitekt C.F. Hansen.

På hver sin side af kirkerummet står to rækker af skulpturer og danner en vis symmetri, som er gennemgående for hele kirkerummet. Det er Thorvaldsens resterende 10 apostelfigurer, der står side om side og fører op til figuren for enden af kirkerummet, som er kirkens mest kendte skulptur: Kristus-figuren.

Flere af apostlene står med det henrettelsesmiddel, der gjorde dem til martyrer.

Bartholomæus bærer den kniv, han blev flået med. En af provsterne elskede at vise konfirmanderne, hvordan man tog kniven af. Så en dag var den stjålet. I dag sidder den fast.

Paulus blev henrettet med et sværd, som derfor er hans døds- og martyrtegn, siger Fledelius, mens han prøver at overdøve orgelmusikken i baggrunden, der passende dramatiserer hans fortælling.

Det er domorganist Flemming Dreisig, der atletisk sidder og tramper på orgelpedalerne et niveau højere oppe i kirken. Det har han gjort siden 2003, hvor han fik den prestigefyldte stilling. Domkirken har to orgler. Hovedorglet, som står ved udgangen af kirken, har 87 stemmer, og som supplement til det fik Vor Frue Kirke i 2002 et kororgel med 22 stemmer, der er placeret lige over alteret, hvor koret også er placeret. Det tjener specielt morgenandagten på P 2.

DR gav udtryk for, at de værdsatte planerne om et nyt orgel. Kororglet er med til at skabe større nærhed i samspillet mellem altertjeneste, kor og organist. Ved at have to orgler kan man skabe den lille kirke i den store.

Vi har det næststørste orgel i Danmark, men med de to tilsammen har vi nok det største!, siger Fledelius.

Orglerne spiller både op til Vor Frue Kantori og Københavns Drengekor. Drengekoret har domkirken et tæt samarbejde med, og kantoriet spiller fast i kirken. Kantoriet står blandt andet for at sætte lyd på salmerne hver morgen, når morgenandagten transmitteres i radioen.

Under koret og bag alteret står figuren, der er domkirkens stærkeste symbol. Kristus-figuren. Iført sit hvide klæde på en baggrund af guldmaling står Jesus Kristus og strækker sine arme frem på et fundament med teksten Kommer til mig indgraveret.

Da Thorvaldsen lavede skulpturen, var det mere almindeligt at vise Jesus lidende og ophængt på et kors. Når der findes et utal af både små og store kopier af Kristus-figuren, er det et udtryk for, at den har haft en vældig gennemslagskraft, og det er ikke tilfældigt, mener Fledelius.

Den opfattes som den Kristus, der modtager os. Den opstandne, barmhjertige Kristus, fortæller han og fremhæver et ekstra signal, statuen indeholder. På afstand danner statuen af Jesus to skygger.

Det kan opfattes som en statue af treenigheden: Faderen, Sønnen og Helligånden.

Under Anden Verdenskrig frygtede man, at skulpturen skulle komme til skade. Omkring 1944 blev der bygget en vældig væg op for at beskytte Kristus.

På konfirmandbilleder fra 1940erne kan man se, at konfirmander står foran en væg med et stort kors. Inde bagved stod Kristus beskyttet, fortæller Fledelius.

Foran Kristus-figuren står Thorvaldsens dåbsengel i marmor, som han selv har doneret til domkirken.

Den er kopieret i en hel del kirker, hvor der er et hul i bunden, hvor vandet kan løbe ud. Men det gør vi ikke. Vi tager en svamp, som suger vandet op. Man må gerne røre ved den, fortæller Fledelius.

Rumklangen i kirken gør, at gudstjenesterne varer længere. Kirkens prædikanter skal derfor lære at holde pauser, når de taler, for ikke at støde ind i deres egen efterklang. Prædikenen har dog god mulighed for at nå ud til kirkegængerne, da prædikestolen er placeret i midten af den 83 meter lange kirke. Det er ifølge Karsten Fledelius meget usædvanligt.

Når der ikke var noget forstærkeranlæg, kunne man ikke have den lange taleafstand. Derfor besluttede man sig for at flytte prædikestolen ind i midten med kongehusets loge overfor.

I 1800-tallet var Vor Frue Kirke ikke domkirke, men rigskirke. Derfor har kirken en kongeloge. I dag bliver den ikke brugt, men de guld- og rødfarvede stole fra logen bliver til gengæld hentet ned og placeret tæt ved alteret, når kongefamilien er på besøg.

Diplomater, der besøger kirken, får sommetider lov til at sidde i kongelogen under koncerter. Det resulterede i, at en diplomat engang havde forvildet sig ind på et særligt kongeligt toilet, der var bevaret som en seværdighed. Toiletbrættet er betrukket med rød velour og urinen skal tømmes af kirkens personale. En kirketjener nåede dog at få diplomaten gennet ud, inden han tissede i det museale toilet.

pallesen@k.dk

Billede udendørs.. – Alle Fotos: Søren Staal.
Både som organisation og som idé har kristendommen spillet en vigtig rolle i udformningen af velfærdsstaten, mener lektor i kirkehistorie Kurt Larsen. Foto: Søren Staal