Prøv avisen

Klippekantsdanmark

Selvom Christiansø ligner indbegrebet af fred og idyl, blev øens bygninger oprindelig bygget til krig, da Christian den Femte i 1684 gav ordre til at bygge fæstningen og flådebasen på Ertholmene. -- Foto: Michael Tarp.

Ertholmene er den eventyrlige ende af Danmark, helt mod øst, hvor alting ligner noget fra en anden egn og tid. Hver eneste sten er fredet her, men Christiansø, som øgruppen kaldes i daglig tale, har også en usædvanlig historie og har i tidens løb tiltrukket både soldater og kunstnere

Christiansø er en gave til enhver fotograf. For uanset hvor man vender blikket hen, ligner det et postkort fra en fremmed egn. Men vi er hverken på Færøerne eller i Kystnorge, men i "Klippekantsdanmark", på Ertholmene, den østligste del af kongeriget Danmark en god times sejlads fra den bornholmske østkyst. Ertholmene er betegnelsen for hele gruppen af øer og klippeskær omkring Christiansø, der er det tætteste, vi kommer en tropeø herhjemme. For selv klimaet er anderledes her, hvor skyerne ofte ombestemmer sig på deres vandring hen over himlen over Østersøen og opløser sig selv, inden de når Ertholmene. Og selvom storesøsterøen Bornholm markedsfører sig som "Solskinsøen", er der betydeligt flere årlige solskinstimer på Christiansø, som Ertholmene kaldes i daglig tale. Ud over hovedøen Christiansø hører Frederiksø og en række skær også til det lille ørige, der blot har 100 fastboende – foruden de tusindvis af måger og turister, der hvert år lægger vejen forbi. 60.000 turister bliver det til om året. Og på Christiansø har man svært ved at forstå, at Kristeligt Dagblads læsere "kun" har stemt Ertholmene ind på en syvendeplads over landets smukkeste småøer.

"Vi burde uden tvivl være nummer et," siger Peter Riis, der er blevet kaldt "Kongen af Christiansø" i flere andre interview, men helst vil kaldes det, han er, øens administrator, udpeget af Forsvarsministeriet. Men det bliver også hurtigt klart, at Christiansøs forvalter stadig er forelsket i stedet efter seks år på posten som øens øverste myndighed.

"Christiansø er et mirakel. Hvis man bevæger sig få meter ud i havet herfra, er der 70 meter dybt. Og det er da et under, at der under istiden voksede en klippeknold op af Østersøen 18 kilometer fra den østbornholmske kyst. Alting er unikt og enestående her, og det er virkelig et privilegium, at vi har sådan en plet i Danmark. For det er simpelthen det smukkeste sted i landet," siger Peter Riis.

Som øsamfund skiller Christiansø sig også ud fra resten af Danmark. "Postbilen" er en trillebør. For her er ingen biler. Om vinteren er postbåden "Peter" derfor den eneste forbindelse til Bornholm. Øen har egen læge, mens præsten kun kommer hver anden uge og holder gudstjeneste. Tandlægen kommer endnu mere sjældent.

Det er Forsvarsministeriet, der ejer alle boligerne på Christiansø. Til gengæld betaler man heller ikke kommuneskat på Christiansø, hvor ingen er på overførselsindkomst. Og den procentuelle tilvækst af børn ligger faktisk tredjehøjest i Danmark i forhold til andre "kommuner" lige efter Ishøj Kommune. For når tilflyttere søger til Christiansø for at få arbejde på "Gæstgiveren" eller for øens administration, der under Forsvarsministeriet beskæftiger omkring halvdelen af de fastboende, bliver der set på børnefamilier med mildere øjne. På den måde bliver øens befolkning – og skole – fremtidssikret løbende.

Og sammenholdet er tydeligt på øen, hvor øboerne mødes hver dag klokken 17 til "femmødet", når de fleste turister er sejlet hjem. Man kan dog også overnatte på øens campingplads eller på "Gæstgiveren". Og selvom Kristeligt Dagblad nøjes med en endagstur i højsæsonen, er freden til at mærke. Kun mågernes skrig forstyrrer som hysteriske abekatte i det fjerne. En pige på ferie kommer endda farende hen til sin familie og fortæller, at en måge lige har spist hendes is, mens hun holdt den i hånden. "Rovdyr," vrisser faderen, men finder alligevel straks pungen frem med et smil. Det er jo ferie. Og Christiansø ligner også mest af alt indbegrebet af fred og idyl. Men øens bygninger blev oprindelig bygget til krig.

Christiansø fik for alvor betydning som strategisk bastion i Østersøen, da Danmark – efter en kort og ydmygende krig – måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge med Roskildefreden i 1658. Svenskerne fik endda Bornholm og Christiansø som bonus. Men bornholmske frihedskæmpere skræmte svenskerne væk og underlagde sig den danske konge, der nu havde hårdt brug for klippeøen, så han kunne holde øje med de svenske arvefjender i Østersøen. Med datidens teknik var det dog ikke muligt at bygge en flådebase ved den åbne kyst på Bornholm. Naturhavnen ved Christiansø egnede sig bedre, så i 1684 gav Christian den Femte ordre til at bygge fæstningen og flådebasen her. "Lille Tårn" og "Store Tårn" blev hurtigt rejst. Og der blev bygget bastioner, kaserner, værksteder og huse til ammunition, fødevarer og alt det grej, der skulle bruges for at opretholde livet på øen og på de skibe, der søgte ly under fæstningens kanoner.

"Når her er stille, forestiller jeg mig sommetider, hvordan her har lydt i gamle dage, hvor soldaternes våben raslede gennem hovedgaden. For de mure emmer af historie," siger Peter Riis, da vi går videre op ad en klippetrappe mod "Kommandantens Have", hvor forvalteren vier par i en pavillon på øens måske smukkeste plet. Men engang var øens idyl nær gået tabt. For under Englandskrigene blev den gode havn tilholdssted for en kaperflåde, der lagde ind til Christiansø med gods og opbragte priser. Og i oktober 1808 blev Christiansø angrebet af en engelsk flådeeskadre, der havde fået ordre på at overtage øen. Englænderne beskød Christiansø i fire timer. I begyndelsen af slaget turde englænderne ikke komme inden for rækkevidden af øens kanoner, men efterhånden sejlede følgeskibe tættere på, og der blev udvekslet ild fra begge sider. Solskinsøen Christiansø blev dog reddet af dårligt vejr. Og mod forventning sejlede englænderne væk med uforrettet sag.

Andre fjender af den danske konge gik gennem tiden mere ufrivilligt i land på Christiansø. Gennem hele fæstningsperioden blev Christiansø nemlig også brugt som deponeringssted for fanger. I 1825 blev der oprettet et politisk fængsel på øen, da Dr. Dampe blev gemt af vejen på øen. Dr. Dampe var en af de første danske fortalere for demokratiet, og selv da han blev fængslet, var han ifølge overleveringerne indbegrebet af idealisme. Men Christiansø knækkede ham, og da han endelig blev benådet efter 15 år, var han en skygge af sig selv. For selv havets hvidknyttede næver bokser magtesløse mod Ertholmenes klippekyst. Men i 1855 var Christiansøs rolle som flådebase, fængsel og fæstning alligevel udtømt. Og øen havde en årrække kun enkelte beboere. I 1855 fik tidligere soldater og andre, der gerne ville slå sig ned på øen, lov. Langsomt blev Christiansø befolket igen som et levende forsvarsmuseum, der fik nyt liv af øens fiskere. Også malere som Oluf Høst og Olaf Rude kom til øen for at fange det særlige lys og den sydlandske stemning, der kunne minde om motiverne i Italien. Og allerede i 1911 blev Christiansø den første base for bornholmermalerne, der siden blev en vigtig del af den danske kunsthistorie. I dag er malerne dog blevet afløst af turistfotograferne, og der er kun en enkelt aktiv erhvervsfisker tilbage på øen. Christiansøs bygninger og mure blev allerede fredet i 1926, og resten er blevet det siden. Men øen har fundet andre små industrier. Og den lille elektriske græsslåningsrobot, der får "Kommandantens Have" til at ligne en japansk have på flere måder, vidner om, at det lille danske øparadis i Østersøen nok skal leve videre langt ind i fremtiden.

ohrstrom@kristeligt-dagblad.dk

"Christiansø er et mirakel," mener Peter Riis, der har været øens administrator de seneste seks år. -- Foto: Michael Tarp.
Administrationsbygningen set fra Frederiksø, der er forbundet med Christiansø med en smal gangbro. -- Foto: Michael Tarp.
Kanonerne forsvarede klippeøen i 1808, da Christiansø blev angrebet af en engelsk flådeeskadre. -- Foto: Michael Tarp.
Det er Forsvarsministeriet, der ejer alle øens bygninger og udlejer dem til øboerne. -- Foto: Michael Tarp.