Komtessens populære pærer

Clara Frijs-pæren er den mest udbredte danske pære. Den adelige kvinde, som gav navn til frugten, er begravet på en lille familiekirkegård ved Køge, hvor også Grundtvig er begravet

0Clara Friis-pæren er opkaldt efter komtesse Clara Kragh-Juel-Vind-Frijs. –
0Clara Friis-pæren er opkaldt efter komtesse Clara Kragh-Juel-Vind-Frijs. –. Foto: Leif Tuxen.

Hvad smager en pære af? Skønt der findes op mod 150 pæresorter i Danmark, er spørgsmålet ret enkelt at besvare. I Danmark smager en pære som af Clara Frijs. Ifølge lektor Torben Toldam-Andersen fra Pometet ved Landbohøjskolen i København, så er Clara Frijs-pæren den mest udbredte pære i Danmark. Det er den typiske sort i private haver, og går man til grønthandleren for at købe en dansk pære, får man i ni ud af ti tilfælde Clara Frijs i posen.

Når den har vundet så stor udbredelse, skyldes det også, at den kan gemmes relativt længe, fordi den kan spises både grøn og gul.

Oprindeligt stammer pæren fra Kasakh-stan. Med romerne er frugten kommet til Europa. Munkene, som anses for Europas første frugtavlere, har sørget for, at der blev plantet pæretræer mange steder i Europa. På verdensplan findes der over 1500 pæresorter, men Clara Frijs er en dansk specialitet.

Pæren blev opdaget nærmest ved en tilfældighed af kammerherre Carlsen en dag, hvor han gik tur ved Skensved i 1850'erne. Han syntes om frugten og besluttede at dyrke den. Da han skulle navngive pæren, faldt valget på hans afdøde hustrus navn: komtesse Clara Kragh-Juel-Vind-Frijs. Går man tur på Køge Ås, er der stier til Claras Kirkegård. Det er en familiekirkegård, som kammerherre Carlsen oprettede i 1853, hvor komtesse Clara Kragh-Juel-Vind-Frijs er begravet. Grundtvig er også begravet på Claras Kirkegård sammen med sin anden og tredje hustru. Grundtvigs anden hustru var søster til kammerherre Carlsen. Claras Kirkegård er i dag kun åben efter aftale med godskontoret ved Gl. Kjøgegaard.

Når Clara Frijs-pærerne er spist, så er turen kommet til den aflange conference-pære, som er den mest udbredte gemme-pære i Danmark. Modsat æbler avles der stort set ikke pærer i Danmark, som kan gemmes til vinteren. Stort set alle danske pærer bliver hurtigt gule og overmodne.

Men hvor moden skal en pære være, før den er spiseklar? Det findes der mange meninger om, men fakta er, at de fleste pærer bliver plukket, inden de er modne. Køber man pærer, er det derfor en god idé at opbevare dem et par dage ved stuetemperatur, inden man spiser dem. Vil man sætte skub i modningen, kan man lægge dem ved siden af nogle modne frugter, som frigiver stoffet ætylen, hvilket fremmer modningsprocessen. Ifølge Torben Toldam-Andersen arbejder man i industrien på at fremdyrke pærer, som kan holde sig hårde længe, da det giver en lang holdbarhed.

Clara Frijs, Doyenne du Comice, Lukas og Grev Moltke har alle gået deres sejrsgang i dessertkøkkenet. Vore bedsteforældre gemte pærehøsten på hylder i mørke kældre og ventede tålmodigt på, at frugtkødet fik den bløde konsistens og søde smag. Sådan en pære kan nærmest spises med ske og er en dessert i sig selv.

Der er lang tradition for at henkoge pærer. En klassisk og enkel pæredessert er Poire Belle Helene, som den legendariske franske kok Auguste Escoffier satte sammen i 1880'erne som en hyldest til en af Offenbachs operetter. Her pocherer man skrællede pærer i vand, sukker og vanilje og anretter dem med vaniljeis og serverer en varm chokoladesauce til.

Denne enkle, men uhyre velsmagende dessert er inspireret af pære Belle Helene. Den varme chokoladesovs, den kolde is og de søde, varme pærer giver er en fin kombination.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk