Prøv avisen

Konflikter er muligheder

BAGGRUND: I disse dage holdes en nordisk konference om konfliktløsning i Helsingør. Kendetegnende for de moderne metoder til mægling er, at parterne opnår at se sagen fra den andens side. Det giver ikke blot mulighed for en løsning, men måske

To søskende kommer i en voldsom strid, da deres forældre pludseligt omkommer ved en ulykke. Oven i chokket og sorgen skændes de om, hvor hurtigt de skal sælge forældrenes hus og fordele arven imellem sig.

Den 40-årige søn ønsker, bodelingen skal overståes med det samme. Og den 45-årige datter kan slet ikke følge med i hans tempo. I forvejen har de to det ikke særligt godt med hinanden. Nu er de tæt på et endeligt brud.

Deres advokat anbefaler dem derfor at søge mediation, som er navnet på en ny og i Danmark ikke særlig udbredt måde at løse konflikter på.

Mediator og cand.psych. Søren Braskov, der leder Jysk Center for Konfliktløsning i Silkeborg, bruger kun seks timer på familiekonflikten. I løbet af den tid finder de stridende søskende ikke blot selv frem til en aftale om, hvordan de skal afvikle boet, de opnår faktisk også et bedre forhold til hinanden.

En tredjepart

Det lyder usædvanligt, men Søren Braskov har en enkel forklaring på det:

- Som mediator er jeg en tredjepart, der sætter nogle rammer for, at først den ene og så den anden i fred kan fortælle sin version af konflikten til den anden part. Det sker sjældent, når de taler om det alene, for da kommer de op at skændes. Og det afgørende for at nå en løsning er netop, at parterne forstår, hvordan problemet ser ud fra den anden side. Men de behøver ikke at være enige i den andens udlægning. I en mediation kan man beholde sin subjektive opfattelse af virkeligheden, samtidig med at man ser, at der er andre forståelser, siger han.

Kendetegnende for den moderne mediationsmetode er også, at parterne selv finder løsningen. Ingen autoritet skærer igennem og definerer virkeligheden og retfærdigheden for dem. Og den form for konfliktløsning er der en voksende interesse for.

I denne weekend afholdes den anden nordiske konference om mægling og mediation i Helsingør. Danske og europæiske mediatorer mødes og udveksler erfaringer, ligesom ledende og internationalt anerkendte konfliktløsere - hovedsageligt amerikanere - diskuterer deres forskellige varianter af konfliktløsning, som foregår direkte mellem de involverede parter.

Det, de to søskende får, som de formentlig ikke havde fået, hvis deres strid var endt i retten, er indblik i, hvilke bekymringer, interesser og behov der ligger under den anden parts krav. Søsteren finder ud af, at broderen har alvorlige økonomiske problemer. Og broderen bliver klar over, at søsteren var mere knyttet til forældrene, end han var. De får både snakket om deres indbyrdes forhold og om deres forskellige forhold til forældrene. Løsningen på den konkrete konflikt bliver blandt andet, at hun tilbyder at låne ham penge, så han kan holde sine kreditorer i ro.

- En løsning opnået ved mediation er ikke særlig genial. Set udefra vil man ofte mene, at det kunne man da have sagt sig selv, eller at det ville en domstol nok også have fundet frem til. Forskellen er, at parterne her selv arbejder med det og oplever, at de gør, hvad de kan. I stedet for at de får løsningen eller afgørelsen påduttet af en autoritet. Mediation giver faktisk mulighed for forsoning, hvor sagsforløbet ved en domstol tværtimod typisk optrapper konflikten, fordi det handler om selv at få ret, siger Søren Braskov.

Mere end en retssag

Han er en af oplægsholderne ved den nordiske konference, hvis ankermand er advokat i Sønderborg5 Hans Boserup, der også er formand for Nordisk Forum for Mægling.

Hans Boserup introducerede i 1992 det for danskere underlige ord mediation og har siden skrevet flere bøger om fænomenet, ligesom han har uddannet over 2000 mediatorer. Det er typisk jurister og psykologer, men blandt andre også fagforeningskonsulenter, lærere, pædagoger, læger og personalechefer.

- Mediation kan opfattes som både et alternativ og et supplement til retssystemet. Mediation kan noget andet end en retssag, og det er at rumme konfliktens følelser. Selv om man vinder en retssag, så er der ofte et tab, en smerte og en utryghed, man skal leve videre med. I en retssag kan man få ret. Men det viser sig, at noget kan være vigtigere end at få ret. For eksempel at få anerkendelse, siger Hans Boserup og fortsætter:

- Mens en konflikt trappes op, opfatter man i stigende grad den anden som en fjende, som man efterhånden kan tillade sig forskellige handlinger over for. I stadig mindre grad ser man den anden som et menneske. I mediationen vender vi billedet om. Trin for trin får modstanderne hinanden at se som mennesker. Handling og person skilles ad, og man bevæger sig væk fra at tale om krav til at tale om, hvilke interesser, bekymringer og behov begge parter har bag deres krav. Og jo mere dét kommer frem, jo nemmere er det at nå til forståelse, for det viser sig, at vi mennesker har vores behov til fælles.

Hvor meget konfliktens følelser kan forløses, og hvor langt man kan nærme sig forsoning, når man benytter mediation, skilter Hans Boserup ikke med, når han tilbyder det til sine klienter, siger han.

- Så er der stor risiko for, at mediation bliver opfattet som terapi, og det er det ikke. Folk ønsker blot at få en aftale. Men jeg erfarer gang på gang, at de undervejs oplever at få noget, der er meget bedre, erklærer han.

Præst i Apostolsk kirke i Sønderborg, Anders Bartholdy, blev uddannet mediator i 1995, da Sønderborg politikreds var med i de allerførste forsøg med konfliktråd. Her fik førstegangsvoldsmænd tilbud om at møde deres offer med tilstedeværelse af en mediator.

Men frikirkepræsten har ikke foretaget mange mediationer.

- Jeg får omtrent 10 henvendelser om året fra advokater. Men kun to-tre stykker bliver til noget, for ofte vil den ene part gerne, men den anden siger nej. Folk er bange for, at det er noget føleri, og det er den største barriere. De ved ikke, at det er en gennemprøvet og styret proces.

- Mediation er en måde at løse konflikter på, som lægger op til forsoning. Og forsoningen kan komme, hvis det er en kortvarig konflikt. Jeg medierede for eksempel mellem en taxachauffør og en ung voldsmand, og de endte med at kunne hjælpe hinanden og blev på det nærmeste venner. Men ligger der mange års ophobede følelser bag eksempelvis ægteskabsproblemer eller bodelingssager, så kan parterne ganske vist få en aftale via mediationsmetoden, men de står ikke tilbage som glade, forsonede mennesker.

På det punkt henviser Anders Bartholdy dem til psykologer eller præster. I et enkelt tilfælde har han selv forladt den neutrale og ikke-rådgivende mediatorrolle og er fortsat som præst med at arbejde på forsoning mellem parterne.

Hjælp til selvhjælp

Fraskilte forældre, der har svært ved at blive enige om, hvordan de hver især skal være sammen med deres børn, er også ofte anledning til tunge konflikter.

I november sidste år bevilgede Folketinget penge til, at alle landets statsamter skal kunne tilbyde stridende forældre konfliktmægling efter mediationsmetoden.

I løbet af foråret uddannede en projektgruppe under civilretsdirektoratet omtrent 70 jurister og psykologer, der nu kan hjælpe forældrene med at lytte til hinanden og samtidig holde dem på sporet i processen med at finde en aftale. Projektgruppens leder, jurist Charlotte Trock fra Statsamtet København, siger:

- Ikke alle sager er egnede til konfliktmægling. For eksempel ikke, hvis der er tale om misbrug eller overgreb. Men i samværssager, hvor forældrene har mistet respekten og tilliden til hinanden, men alligevel har en vilje til at prøve at løse problemerne selv, har vi gode erfaringer med mediation. Nogle forældre kan i flere år have brugt systemet til at køre konflikten op og har alligevel oplevet, at de ikke bliver lykkeligere af at få sagen afgjort af os.

- De er kørt trætte i konflikten. Her kan mediationen bringe dem en mulighed for selv at løse problemerne.

- Folk er vant til at gå til andre for at få løst deres problemer, men mange vil gerne selv. Hos en konfliktmægler får man hjælp til selvhjælp, og det er parterne selv, der gør det hårde arbejde. Og de aftaler, man selv har indgået, føler man sig typisk mere forpligtet på at overholde, lyder juristens erfaring.

Centerleder på Center for Konfliktløsning i København, Palle Westergaard, ser den spirende interesse for selv at ville løse sine konflikter som sammenhængende med samfundsudviklingen i øvrigt.

- Siden 1960'erne har vi været inde i et paradigmeskifte fra autoritære systemer til flade strukturer. Man taler om samarbejde og demokrati og ønsker stadig større åbenhed i både arbejdsliv og privatliv, i organisationer og i det politiske liv. Men i den proces bliver det også mere åbenbart, at mennesker både har forskellige interesser og forskellige værdier. De forskelle og uenigheder kan udvikle sig til konflikter, og det har taget tid at konstatere, at demokrati og flade strukturer er sværere end som så.

- Til gengæld er der nu ved at komme en accept af, at konflikter hører med. For eksempel er det hos den yngre generation blevet stuerent at sige, at konflikter er en naturlig del af en dynamisk virksomhed, og at det ikke nødvendigvis betyder dårlig ledelse. Og møder man konflikter med den holdning, at man vil til bunds i dem og finde en løsning, alle parter kan leve med, i stedet for at finde en skurk, der køres ud på et sidespor, ja, så rummer enhver konflikt muligheden for en positiv udvikling, siger Palle Westergaard.

oerskovkristeligt-dagblad.dk

Fakta

Hvad er mediation?

- Mediation kommer fra det latinske ord mediatio, der betyder at formidle. Når mediation ofte bruges om de moderne metoder til konfliktløsning i stedet for ordet mægling, skyldes det blandt andet, at en mediator i modsætning til en traditionel mægler ikke kommer med løsningsforslag.

- Metoderne er kendetegnet ved, at parterne deltager frivilligt og når som helst kan forlade mediationen. Parterne aftaler at lytte og tale ordentligt. Mediator er neutral, men formidler en proces, hvor begge parter får indblik i de bekymringer, interesser og behov, der ligger under den anden parts krav. Parterne definerer selv problemet og kommer selv med løsningsforslag.

- Mediation bruges som en metode til at løse konflikter både inden for skolesystemet, i erhvervslivet, i familiestridigheder, i konfliktråd, hvor gerningsmænd og ofre mødes, samt i internationale konflikter. Gennem de seneste 30 år har forskellige retninger udviklet sig inden for mediationsbevægelsen, der begyndte i USA og siden har bredt sig til alle europæiske lande.

- Fra i dag og weekenden ud holdes den anden nordiske konference om mægling og mediation i Helsingør. Til stede vil være flere internationalt anerkendte amerikanske konfliktløsere, samt den norske professor i fredsstudier Johan Galtung.