Prøv avisen
Brevkasse

Kontakten med svigerbørn efter skilsmisse

Her i brevkassen har temaet et stykke tid været bedsteforældrenes tanker og forhold, efter at et af deres voksne børn er blevet skilt. De nærmeste til en skilsmissefamilie kommer også nogle gange i betydelige dilemmaer om, hvordan man skal gebærde sig overfor en svigersøn, som ikke længere er sammen med ens egen voksne datter.

Flere læsere har reageret på de seneste ugers brevkasser om skilsmisser og de komplikationer, der følger - også for bedsteforældre og svigerforældre. Erfaringerne er mange, og ofte er den eneste farbare vej frem nænsomhed og indlevelse

Skilsmisse rammer næsten 15.000 ægtepar hvert år og 25.000 børn. Dertil kommer de skilsmisser, som ikke er med i statistikken, men som gælder dem, der bor sammen med en kæreste, og som går hver til sit.

Også her er der børn, som må forholde sig til store ændringer med nye relationer, måske flytninger og andre større ændringer. Det drejer sig samlet set om rigtig mange mennesker. Og for en hel del både store og små kan det være meget svært at omstille sig, og nogle må leve med ar på sjælen gennem mange år. Heldigvis går det også rimelig godt mange gange.

Her i brevkassen har temaet et stykke tid været bedsteforældrenes tanker og forhold, efter at et af deres voksne børn er blevet skilt. De nærmeste til en skilsmissefamilie kommer også nogle gange i betydelige dilemmaer om, hvordan man skal gebærde sig videre for eksempel til en svigersøn, som ikke længere er sammen med ens egen voksne datter. En svigersøn eller svigerdatter bliver med årene en del af familien på lige fod med egne børn.

LÆS OGSÅ: Hvordan tager man afsked med en kær svigersøn i forbindelse med skilsmisse?

I sidste uge var Karin og Poul i et sådant dilemma i forhold til en svigersøn, som de satte meget pris på, også efter at deres datter havde fundet en anden. Vi har fået flere breve i den anledning, og vi vil bringe nogle af dem.

Læsersvar til spørgsmål om relationer til svigerbørn efter skilsmisse

Kære brevkasse

Jeg vil gerne have lov til at komme med en kommentar til de stakkels svigerforældre, der er kommet i klemme, ved at de gør det til et valg mellem datter og svigersøn. Sådan behøver det egentlig ikke at være. Man elsker jo ikke en person mindre, fordi en anden end en selv fravælger vedkommende.

Jeg har selv stået i en tilsvarende situation som svigersønnen. Min mand fravalgte mig og to børn til fordel for en fælles "veninde". Vi havde hjulpet hende gennem en skilsmisse, og i perioder boede hun hos os. Jeg erindrer, at da jeg bar min mor til graven og var ked af det, tænkte jeg også, at der måske var noget galt med mit ægteskab. Jeg fattede det dog ikke rigtigt. Vi havde kendt hinanden, siden vi var teenagere og altid haft det godt med hinanden, så jeg var ét stort spørgsmålstegn.

For at komme til sagen var jeg selvfølgelig frygtelig ulykkelig, da min mand flyttede hjemmefra. Det skete kort efter min fars begravelse. Den mindste af drengene spurgte mig: "Hvad nu med min konfirmation, mor?" Jeg kunne berolige ham med, at han skulle nok få en lige så fin konfirmation som sin storebror, men det gjorde ondt.

Jeg havde ingen forældre, jeg kunne gå til og lette mit hjerte. Jeg ville heller ikke bare udbasunere situationen, idet jeg håbede på, at min mand ville komme til besindelse, men her tog farmor og farfar (min svigerfamilie) over, og de valgte mig. Uden deres enorme støtte havde det om muligt været endnu sværere. De valgte os til fødselsdage, jul og så videre. De passede børnene, når jeg skulle til noget særligt, fordi de gerne ville, ikke fordi det altid var nødvendigt, men hvor var det dejligt, at jeg havde dem.

Jeg må også sige, at der var to par fra vores studiekreds, der også trådte i karakter, og et par forsøgte at overtale min mand til at blive, hvilket ikke lykkedes, men disse par tog virkelig hånd om mig. Det var utroligt dejligt. Der kunne jeg græde, når jeg havde behov for det. Hjemme gjorde jeg det ikke af hensyn til børnene, men gik i stedet ned på en øde vej og brølede min smerte ud.

Jeg synes ikke, at I svigerforældre, som holder af jeres svigersøn, behøver at vælge ham fra. I holder jo af ham. Pas på ham. Han er jeres børnebørns far, og det er ikke ham, der har valgt at gå. Det må selv en datter kunne forstå.

Venlig hilsen

Ruth

Kære brevkasse

Jeg læste sidste uge om Karin og Pouls problem og sorg over at skulle miste en svi- gersøn. Heldigvis er det ikke børnebørnene, der er tale om et brud med, for de er jo magtesløse i sådan en situation, og det er vigtigt, at I er der for dem.

Vores kære svigersøn blev også ekssvigersøn, da han og vores datter gik fra hinanden for cirka otte år siden.

Vi har altid holdt meget af ham, og da de fortalte os, at de ville flytte fra hinanden, meldte vi klart ud, at vi ikke ville undvære vores svigersøn, så vi har det samme venskab med ham, som vi altid har haft, og vi har også stadig kontakt med hans familie.

Vores datter er blevet gift igen, og det giver ikke problemer. Vi synes, de begge har det bedre nu efterhånden.

Naturligvis var vi kede af det ligesom jer, da vi erfarede, de ville skilles, men jeg tror og håber, at når det hele kommer lidt på afstand, og I har vænnet jer til de nye forhold, så bliver I glade igen. Jeres datter er da nok også interesseret i og forstår, at I ikke kan bryde venskabet med hendes børns far, som I har haft som "søn" i mange år. Dette brev blot for at give jer lidt trøst og give jer tro på, at det hele kan blive bedre igen.

Venlig hilsen

Bodil

Kære Bodil og Ruth

Tak for jeres breve og erfaringer. De beskriver både smerte og håb om fortsat relation med svigerbørn efter en skilsmisse.

Nogle gange må man tage et valg og klart melde ud og solidarisere sig med den mest sårbare part. Det var nok redningen for dig, Ruth, som ikke længere selv havde nogen forældre, der kunne stille op.

Tilknytning og erfaringer med et kært menneske gennem mange år og ret og rimelighed kan have større betydning end blodets bånd.

Børnebørn kan nogle gange have erfaringer med en far eller mor, som har været meget egoistisk og svigtende på forskellige måder, og hvis dennes forældre efterfølgende "holder med" denne, oplever børnebørnene et dobbelt svigt.

I dette landskab er der som omtalt mange dilemmaer og ingen lette svar. Samtale, besindighed og varme hjerter er pejlemærker på vejen, når familier og børn skilles ad, og der skal findes nye veje.

Mange hilsener

Annette og Jørgen Due Madsen