Prøv avisen

Kristelig ligestilling i fuld fart

POLITISK VANDRING: Kristeligt Folkeparti har gjort Bodil Kornbek til ligestillingsordfører, og Kristeligt Dagblad er taget på politisk vandring med hende fra rødstrømpebevægelsens gamle højborg, Dannerhuset i København, til en kirke på

Vandringen er planlagt til at gå fra en kirke til et kvindekrisecenter, men sådan vil Kristeligt Folkepartis ligestillingsordfører, Bodil Kornbek, det ikke!

Hun vil begynde i krisecentret og slutte ved kirken, og sådan bliver det. Selv om det bryder med alle journalistiske principper at lade »interviewof- feret« bestemme den slags. Men hvad kan en mandlig journalist sige, når temaet for vandringen er ligestilling? Næ, ikke meget.

Den kommer altså til at tage sit udgangspunkt i Dannerhuset i Københavns centrum. Siden slutningen af 1970'erne kendt som rødstrømpebevægelsens højborg. Symbolet på kvindebevægelsens kamp for fri abort, fri pornografi, ligeløn og ligestilling på arbejdsmarkedet. Stiftelsen blev oprettet af grevinde Danner i 1873 som et hjem for fattige fruentimmere af arbejderklassen med 52 små lejligheder.

Godt 100 år senere blev det besat af rødstrømpebevægelsen og siden indrettet som et krisecenter for voldsramte kvinder. Her havde mænd ikke havde adgang, og det har de stadig ikke, så Bodil Kornbek og Kristeligt Dagblads kvindelige fotograf klarer fotograferingen til denne artikel alene inde i huset.

Herfra går ruten ad den stærkt trafikerede H.C. Andersens Boulevard og Gyldenløvesgade, forbi søerne og restaurant Søpavilonen, ud på det indre Nørrebro og frem til Hellig Kors Kirke for enden af Korsgade. En vandring på omkring en kilometer - som i øvrigt dårligt kan kaldes en vandring. Kapgang var bedre.

Bodil Kornbek er ikke så høj, hun går hurtigt og taler hurtigt, men hun kan stoppes. For eksempel med et spørgsmål som:

- Hvad tænker du om vores måde at leve på, når du kigger ud på trafikmylderet dér?

-Jeg ved ikke, om jeg tænker noget ved at se på H.C. Andersens Boulevard, svarer hun kendeligt overrasket.

- Er der ikke et vanvittigt tempo i vores hverdag?

- Øhmm, om det er et vanvittigt tempo, siger hun og griner.

- Det tænker jeg ikke så meget over. Det er, fordi jeg også godt selv kan li', når der er tempo på. Det generer mig overhovedet ikke.

- Du er ikke typen, der længes tilbage til skovens dybe stille ro?

- Nej, jeg er mere typen, der tænker, at når nu jeg bliver ældre, så skal min mand og jeg have en rigtig lækker lejlighed herinde i København, helt klart. Og det må gerne være ved søerne, med udsigt, tæt på kulturlivet og det hele! Og måske tæt på en station, så vi ind-imellem kan komme i skoven.

Bodil Kornbek er bymenneske. Opvokset på Østerbro i København og i dag bosat i den nordlige forstadskommune Lyngby-Taarbæk. Hun kom pludseligt i Folketinget efter valget i 2001, da den tidligere formand Flemming Kofod-Svendsen ikke genopstillede i Lyngby-kredsen.

Hun blev kredsens kandidat efter et opgør med den tidligere konservative politiker Frank Dahlgaard. Han havde få måneder tidligere meldt sig ind i Kristeligt Folkeparti efter en periode som »Folketingets frie fugl« og lagde ikke skjul på, at han håbede på en sikker kreds for at kunne fortsætte sin folketingskarriere. I Kristeligt Folkeparti er han nu nærmest blevet opfattet som en fremmed fugl, ifølge egen udlægning på partiets hjemmeside fordi han ikke har den kirkelige eller kristelige baggrund, som partiets topfolk ellers traditionelt har haft med i bagagen.

Den kirkelige baggrund ligger solidt i Bodil Kornbeks kuffert, men hun er ikke vokset op i partiet. Hun meldte sig først ind for fem år siden, og hun bruger mange ord på at forklare, hvad der tændte hendes politiske glød, uden at det af den grund kommer til at stå tindrende klart.

Måske var det, at Folketingets politikere ikke turde sætte ord på, hvad de ville. Måske var det en generel træthed over politikerne, eller måske lå det bare i hendes opvækst, hvor der altid var plads til skarpe meninger. Kilometeren er for kort til at nå frem til en helt entydig forklaring, og måske findes den slet ikke.

- Hvorfor blev det så Kristeligt Folkeparti?

- Ja, det var jeg til gengæld slet ikke i tvivl om, siger hun.

- Det var ud fra det kristne værdigrundlag og menneskesyn. Jeg ser et samfund, især med denne regering, hvor vi skal være mere og mere effektive. Det gør, at nogle mennesker bliver sorteret fra, siger hun og bliver afbrudt af fotografen, der kommanderer os til at gå stærkere, selv om vi ellers allerede er oppe i høj fart.

- At klare sig for en integrationsydelse og tro, at man kan blive aktiv i sit samfund, det kan man bare ikke, siger hun.

-Har du altid stemt på Kristeligt Folkeparti?

- Ikke altid, nej.

- Kun de seneste fem år?

- Nej, lidt længere, trods alt, siger hun og rører igen lattermusklerne.

Kristne, knyttede næver

Ligestilling er Bodil Kornbeks mærkesag, som hun også gerne vil have sat højt på Kristeligt Folkepartis dagsorden.

Det kan komme til at knibe. Indtil for nylig bragte emnet sindene i kog på partiets hjemmeside, men den uredigerede debat blev lukket for offentligheden, da partiets hovedbestyrelse fandt, at den blev alt for personlig og ubehøvlet. Til stor fortrydelse for Bodil Kornbeks rival, Frank Dahlgaard. Han har bidraget flittigt med indlæg om, hvor vanvittigt det er at satse på ligestilling. Man skulle meget hellere gøre noget for at få børnene ud af institutionerne, mener han. Dertil har han protesteret mod, at man i dele af partiet stadig har bøn og bibellæsning som en del af mødekulturen.

Kristeligt Folkeparti kom til verden som en protest mod adgangen til fri abort og mod pornografien. Begge dele blev i 1960'erne og 1970'erne betragtet som store landvindinger for kvindens ligestilling med manden og mulighed for at gå på arbejdsmarkedet på lige fod med mændene.

Så selvfølgelig vækker det glohede følelser, når et folketingsmedlem 30 år senere ligefrem vil gøre ligestillingen til en topprioritet. Bodil Kornbek frygter nu ikke, at det vil skræmme vælgere væk. Hun har ikke spor imod at lade sig fotografere inde i Dannerstiftelsen med de røde knyttede næver i baggrunden.

- Når vi taler om uligheder, bør vi alle være interesserede i at løse de problemer, der er. Jeg ser de kristne værdier som universelle, og som nogle, der kan rumme ethvert problem. Det er ikke kun noget, der kun er til gavn for en mindre gruppe mennesker, forklarer hun.

Personligt var hun ikke en del af kvindebevægelsen dengang, og som hun traver her i en let sommerkjole med frisk vind og solstrejf i håret, er det lidt svært at forestille sig hende på barrikaderne med lilla ble og kassebukser. Tiden er en anden, og for hende handler ligestilling om holdninger. Kvinder og mænd skal have det samme i løn for samme arbejde, mænd skal tage mere orlov, og hvis de ikke gør det frivilligt, er det en mulighed at indføre en »fædrekvote« for orlov. En central barselsfond kunne gøre det mindre risikabelt for virksomheder at ansætte unge kvinder, som ellers har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det larmer omkring Bodil Kornbek. Den tunge trafik gør det svært at få ørenlyd, så vi drejer ned ad en sidegade. Vi er nået til Nørrebro, kendt for alt fra barsk byfornyelse, bz'ere, sociale problemer og til gadekampe, eksotiske restauranter og mange tungemål. Blågårdsgade.

- Jamen, denne her gade afspejler byens mangfoldighed på godt og ondt. Det kan jeg godt lide. Der skal være plads til os, uanset baggrund og kultur, siger hun.

Kan det ikke blive for svært?

- Nej, de problemer, der er, kommer af uvidenhed og skræmmebilleder, som Dansk Folkeparti har været gode til at få frem. At skabe frygt fremmer i hvert fald ikke noget godt, siger hun.

Og understreger, at hun er imod de stramme regler for familiesammenføring, som regeringen har gennemført for at undgå tvangsægteskaber. Det problem må løses på en anden måde. I det hele taget har hun meget svært ved at finde politiske områder, hvor Kristeligt Folkeparti og regeringen er enige om noget. Derfor ville det være direkte utroværdigt at pege på Anders Fogh Rasmussen (V) som statsminister igen efter nyt valg. At det skulle blive Mogens Lykketoft (S) i stedet, er slet ikke givet, og det er til at græde over, at politik er reduceret til at handle om to valgmuligheder, mener Bodil Kornbek.

Rystende Cult Shaker

Vi står foran en reklamestander med letpåklædte badegæster, som markedsfører et telefonselskab. Et anstændigt billede, der formentlig ville have vakt opsigt og debat, hvis det var udstillet på gaden for 20-30 år siden. I dag skal der mere til. For eksempel de meget omtalte reklamer for alkoholdrikken Cult Shaker, som sælger produktet med nøgne kvinde- og mandekroppe uden hovede men med masser af hale og bryst.

De fik læserbrevsskribenterne op af stolene, og Bodil Kornbek har studset over et fællestræk ved de indlæg, som har været imod reklamerne.

- De er alle blevet indledt med, at nu skal man jo ikke tro, man er snerpet eller bonert. Helt ærligt, lad os nu få en dialog om det kvindesyn, der er i reklamerne. Man kan efterhånden ikke få en reklame, uden at der skal være afklædte kvinder i dem. Jeg synes, de reklamer er uacceptable. Kvinden bliver udstillet uden hoved i det offentlige rum, og der sætter man en mærkat på kvinderne og siger, at sådan er de. Helt ærligt, det har aldrig været tanken med fri porno, at vi skulle have det i hovedet alle vegne, siger Bodil Kornbek.

Hun mener, at pornoficeringen også er med at fordreje børns og unges opfattelse af rollerne mellem kvinder og mænd. I øvrigt er hun overbevist om, at debatten nok skal flytte noget, og det er ekstremt positivt.

Bilerne ud af byen

Vi har gået en lille kilometer og er nået frem til endestationen, Hellig Kors Kirke, en folkekirke, som Bodil Kornbek ikke er medlem af.

Hun tilhører Pinsekirken og kommer i kirkens store aktivitetscenter på Nørrebro, Københavns Kristne Kulturcenter. Hun har aldrig følt det som et krav, at hun skulle være medlem af en kirke for at være aktiv i Kristeligt Folkeparti, og ville heller ikke kræve det af andre. Alligevel sammenligner hun det med, at man for eksempel som socialdemokrat normalt også er medlem af en fagfore-ning. Hvert parti har sin kultur, og personligt er hun ligeglad med at blive omtalt som »hende den kristelige«, og at partiet i medierne omtales som »de kristelige«. Derfor går hun heller ikke så højt op i, om man skal hedde Kristen-demokraterne, som partiformand Marianne Karlsmose har foreslået. Den debat vil hun ikke blande sig i.

Den politiske kapgang er til ende, men Bodil Kornbek er stadig på vej. Og vi når lige at finde ud af, at hendes første skridt på de politiske stier er af noget ældre dato, end vi var inde på, da vi krydsede Peblingesøen.

- Jeg var ikke så gammel, da kvindebevægelsen slog igennem, men jeg kan tydeligt huske den og bevægelsen Børnemagt, der holdt til ude på Christiania. Jeg blev ikke politisk aktiv, men jeg kan da huske min første demonstration i 1970'erne.

- Har du været til demonstration?

- Ja, det har jeg da. Den allerførste var »Bilerne ud af byen«, siger hun. Trods trafiklarmen kan man godt høre, at hun storgriner.

Blå bog

Bodil Holmgren Kornbek

Bodil Holmgren Kornbek, folketingsmedlem for Kristeligt Folkeparti, 41 år. Valgt ved folketingsvalget i 2001 i Københavns amt. Bor i Virum nord for København. Uddanet som lærer på Jonstrup Seminarium i 1987. Ansat i folkeskolen, Kongevejens Skole i Lyngby-Taarbæk, fra 1987-1997. De efterfølgende fire år viceskoleleder på Københavns Kristne Friskole, der drives af Pinsebevægelsen. Er gift med Peter og har tre store børn, Maria, Jakob og Andreas.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk

Tema

Sommerserie

Politiske vandringer

Kristeligt Dagblads politiske redaktør, Henrik Hoffmann-Hansen, inviterer en række kendte politikere til en vandring på steder, der kan have særlig betydning for den pågældende. Undervejs taler han med politikerne om nogle af tidens varme emner: ligestilling, integration, Grundloven og fremtidens EU. Dette er den anden artikel i serien. Den første artikel blev bragt den 3. juli.