Kristeligt Dagblad flytter i dag, fredag den 11. marts, til en ny adresse – fra Rosengården til Strøget, nærmere betegnet Vimmelskaftet, hvor avisen fremover vil holde til på to etager i ejendommene nummer 47-49. Det er en adresse med en vis historie, og – skulle man mene – visse traditioner at leve op til. For før har her været berømt café, her har været biograf, Københavns første telefoncentral og byens dengang fineste frisørsalon. Men her har også Kammeradvokaten holdt til, Henning Larsens Tegnestue og sidst Weekendavisens redaktion, inden den blev tvunget tilbage til Pilestræde.
Vi taler om de to sammenbyggede ejendomme Vimmelskaftet 47 og 49, der ligger mellem Badstuestræde og Knabrostræde. Nummer 47 hedder Tuteins Gård. Den anden bare nummer 49, i dag med blandt andet en tøjbutik i stueetagen. Netop nummer 49 er kendt af mange for sin markante, nyere kobbergrønne tag-etage rundt om hjørnet til Knabrostræde. Ses bedst fra Skoubogade ved Conditori La Glace.
Ser man foto af de to ejendomme fra deres "fødsel" og til nu, ser man tydeligt, hvor hårdt ejerne undervejs er gået til dem. Der er sket ting og sager, pynt er pillet af, vinduer er fornyet, der er bygget til, og især Tuteins Gård har ændret udseende. Men selve indgangen til nummer 47 ligger, hvor den lå fra starten. Endda med den fineste stiftmosaik i indgangen: "Bernina" står der skrevet i gulvet ud mod Strøget. Bernina for stedets berømte Café Bernina.
Men lad os lige få styr på Vimmelskaftet først. Vimmelskaftet er den midterste del af Strøget. Fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv hedder Strøget: Frederiksberggade, (Nytorv, Gammeltorv), Nygade, Vimmelskaftet, Amagertorv og Østergade. Oprindelig var Nygade lukket og bebygget område. Men efter en brand i 1685 blev her etableret gadegennembrud mellem Gammeltorv og det nuværende Vimmelskaftet. Tidligere hed Vimmelskaftet Købmannegade og senere Tyskemannegade. Vimmelskaftet er et gammelt ord for borsving, og netop før Nygades opståen dannede Vimmelskaftet sammen med Skoubogade (tidligere Skoboderne) og Skindergade (tidligere Klædeboderne) en form eller figur, der kunne ligne et borsving.
Lige bag Vimmelskaftet ligger Brolæggerstræde, hvor hele Carlsberg-brygger Jacobsen-karrieren begyndte. Og netop dette område blev alvorligt ødelagt af Københavns store brande i 1728 og 1795.
Nå, men vi er midt på Strøget, hvor gågaden åbner sig en smule ved en slags minitorv op mod Skoubogade og med den herlige Jorcks Passage over for nummer 47 – og ikke langt fra en anden passage fra Strøget, nemlig Klostergården. Her ved det lille torv er der lys og luft, og det er så meget midt i byen, som man overhovedet kan komme. Og fra mange af kontorerne meget passende med udsigt til det firkantede tårn på C.F. Hansens pragtfulde domkirke i Nørregade. Bedste udsigt er formentlig fra chefredaktørkontoret, så skulle Erik Bjerager en dag for en kort stund glemme, hvad det er for en avis, han er chef for, behøver han blot hæve blikket en smule og så se det smukke tårn, der gudskelov overlevede brygger Carl Jacobsens tilbud om et nyt kobbertårn magen til det, vi ser på Nikolaj Kirke.
En anden påmindelse om avisens rod i en kristen tradition kan medarbejderne få, hvis de skeler til en fin tegning fra 1848, hvor selveste Grundtvig står i hjørnevinduet og iagttager folketoget i Vimmelskaftet i netop 1848. Grundtvig boede nemlig på 2. sal her i Vimmelskaftet 49 (på hjørnet til Knabrostræde) mellem 1840 og 1850. Og ved skæbnens mellemkomst holder nu på 3. sal, lige oven over Grundtvigs lejlighed, Kristeligt Dagblad til hvor sidst Weekendavisen lå – og før den Henning Larsens Tegnestue. Nu er alt indrettet på ny. 2. og 3. salen i nummer 47 og en stærkt udvidet 3. sal i nummer 49 er slået sammen med indvendig trappe, og 3. salen i nummer 49 strækker sig helt ned over nummer 1 og 3 i Knabrostræde. Med en masse godt ovenlys etableret af Henning Larsens Tegnestue. Kristeligt Dagblad flytter med sine 85 ansatte fra 1262 kvadratmeter i Rosengården til 1812 lyse og bedre sammenhængende – og helt nyistandsatte – kvadratmeter på Strøget.
I nummer 47 kører man op med en skøn gammel træelevator. På 2. sal er der smukke, høje paneler, fine døre og godt bevaret stukkatur, hvor det har været muligt at bevare. Og med god udsigt til både gade og gård. Til gårdsiden er der hen over byens tage fra 3. sals mange kontorer fin udsigt til hele tre kirketårne: Helligåndskirken, Nikolaj Kirke (der ikke har været kirke i flere hundrede år) og kuplen på Christiansborgs Slotskirke. Derudover ser man også til Christiansborgs tårn. Med andre ord kan kirkeforbindelsen ikke være tydeligere, uanset hvor man kigger hen.
Udlejer er Jorcks Ejendomme, som overtog nummer 47 i 1880 og i øvrigt etablerede Jorcks Passage i 1896. Fra samme familie kender vi i dag Reinholdt W. Jorck og hustrus Fond og Konsul George Jorck og hustru Emma Jorcks Fond (yngste søn).
Men tilbage til udgangspunktet og fortiden. Købmand Tutein lod ejendommen Vimmelskaftet 47 opføre med bygmester og arkitekt Johan Martin Qvist som den praktiske mand. Meget i stil med den smukke Gustmey-ers Gaard i Ved Stranden 14, opført få år før, 1796-97, også med Qvist som bygmester. Denne ejendom er i dag helt velbevaret.
Den anden nye, smukke Qvist-ejendom så dagens lys her på hjørnet af Badstuestræde og Vimmelskaftet – i tidens nyklassicistiske stil med pilastre til begge gader og med et smukt, buet hjørne. Det er her, tidens tand undervejs har været hård ved den fornemme bygning. I 1880 købte ejendomshandler og ejendomsadministrator Reinholdt W. Jorck ejendommen og gik straks i gang med en større ombygning. Den høje kælder fik sænket loft, hvorved der blev plads til en høj mezzanin, og allerede i 1885 åbnede den kendte Café Bernina i mezzanin-etagen på hjørnet. Her kom alt, hvad der kunne krybe og gå af kendte forfattere, redaktører og journalister: Herman Bang, Ove Rode, Johannes Jørgensen, Carl Ewald og senere Johs. V. Jensen. Johs. V. skulle efter sigende endda have skrevet digtet "Ved frokosten" fra 1906 om selveste Bernina.
Det var byens mest berømte café. Ingen tvivl om det. Her havde byens skrivende journalister, redaktører og forfattere deres sted. Her i Vimmelskaftet kom også "Bernina-drengene", der klædte sig provokerende efter tidens smag. Og her kom "Bernina-pigerne", der sad ganske ugenert og røg både cigaretter og cigarer. Det så man ikke hvor som helst.
Tuteins Gård blev forhøjet med en etage, og øverst oppe fik Kjøbenhavns Telefon-Selskab sit såkaldte "centralbureau" indrettet i et stort, smukt og højloftet lokale, samme sted hvor Kristeligt Dagblads redaktion nu skal holde til. Her stod telefonistinderne op til arbejdet, i lange, elegante gevandter. Selskabet havde fra starten 22 abonnenter. Det var i Ny Kongensgade. Senere blev tallet 660, og da var man allerede flyttet til Vimmelskaftet 47. Siden kom der mange, mange flere til, men da var selskabet så også flyttet over på den anden side af gaden til Jorcks Passage, tegnet af Vilhelm Dahlerup, og siden igen vidt omkring i byen. Jorcks Passage var netop opført til at rumme blandt andet den hastigt voksende telefoncentral med telefonistinderne siddende på stole i et meget smukt og højloftet rum. I 1924 flyttede forløberen for Danmarks Radio, Københavns Radiofonistation, også ind her.
I stueetagen til nummer 47 var det ikke altid helt så let at få lejet lokalerne ud, hvorfor de i perioder var udlejet til fremvisning af såkaldte "markedsattraktioner". Her kunne man i 1890'erne se den stærkt behårede vildmand "Rama Sama" og "Verdens tykkeste pige" også kaldet "Frøken Pauline".
Men i 1905 fik filmmanden Ole Olsen den gode idé at åbne et egentlig Biograf Thea-ter på Strøget. Det blev i stueetagen til nr. 47, med indgangsparti lige til højre for den nuværende nr. 47. En begejstret journalist skrev dengang:
"Udvendig fra ser det helt storstadsmæssigt ud med store glasindrammede Skilte og stærke Farver og med dekorative Ornamenter, og om Aftenen straaler Portalen af talrige elektriske Lys, og en bred, skrammereret Svejtzer holder Vagt ved Døren. Det hele ser meget fristende og indbydende ud. Kommer man indenfor, skuffes man da heller ikke. I en stor, dyb Sal staar Bænkerække paa Bænkerække akkurat som i et rigtigt Teater, men dér, hvor Scenen skulle være, er der et stort, hvidt Lærred udspændt."
I 1952 lukkede Café Bernina, og ind i de samme lokale rykkede straks efter den eksklusive frisørsalon "Helmersen på Strøget". Indtil for nylig har her så været restaurant "Steak House", og snart venter husejeren, at en ny restaurant rykker ind i de tidligere Bernina-lokaler på mezzaninen.
Husets noget ændrede facade afsløres snart igen, for lige nu er den pakket grundigt ind i stilladser, blandt andet kommer der nye vinduer til. Men helt som de oprindelige.
Adressen fejler altså ikke noget, tværtimod! Og samtidig forpligter den lidt: At følge efter populær café, biografteater, byens dengang hotteste frisørsalon "Helmersen på Strøget", Kammeradvokaten, Henning Larsen og den velrenommérede Weekendavisen – det giver jo noget at leve op til. Men omvendt flytter Kristeligt Dagblads eget gode renommé, avissuccesen, de mange medarbejdere og hele avisens ånd jo nok helskindet med de få hundrede meter fra Rosengården til Vimmelskaftet.
Så lad hermed en helt løst tilknyttet skribent ønske stort held og lykke med flytningen og rigtig god fornøjelse med de nye, dejlige lokaler i hjertet af København!
