Prøv avisen
Spørg om livet

Kronisk depression og søvnproblemer

Mange mennesker med depression oplever, at behandlingsmulighederne i Danmark ikke er særlig mange eller gode. En læser fortæller sin historie, og spørger: Hvad skal hun gøre? Foto: Brocard/Pascal Photo/Pqrle Republicain Lorrain

Behandling af svær depression er mangelfuld i Danmark. Det oplever en læser, som, efter at have haft mange tilbagevendende depressioner, er blevet afhængig af sovepiller. Nu kan hun ikke trappe ud, og systemet kan ikke hjælpe, fortæller hun

Spørgsmål om kronisk depression og søvnproblemer

Kære brevkasse

Jeg læste om depression i brevkassen for to uger siden og vil gerne skrive om mit problem. Jeg havde en tryg barndom, men mine forældre var ikke opmærksomme på, at jeg var et meget sensitivt barn. Som 19-årig fik jeg en blodprop i hjernen på grund af p-piller. Efterfølgende fik jeg en svær depression og blev indlagt på psykiatrisk afdeling. Det var en traumatisk oplevelse. Jeg blev behandlet med Noritrentabletter, som hjalp efter halvanden måned. Siden dengang har jeg været i behandling med antidepressiv medicin, og jeg har prøvet næsten alle præparater på markedet. Jeg får dog stadig svære depressioner, uanset om jeg tager medicin eller ej.

Jeg har lige været igennem endnu en depression. Jeg fornemmer, at depressionerne bliver mere sejlivede med årene. Jeg lider meget af angst og søvnløshed, mens det står på. Der er ikke nogen behandlingsmuligheder såsom terapi eller lignende, her hvor jeg bor. Det er alt for traumatisk at være på en psykiatrisk afdeling. Det har jeg prøvet en gang, hvor jeg havde svære selvmordstanker. Det var meget skræmmende, for jeg var indlagt sammen med psykotiske og retspsykiatriske patienter med stofproblematikker. Der var for lidt uddannet personale på afdelingen, og der var ingen opfølgning, selvom jeg blev udskrevet alt for tidligt.

Det var også der, mit forbrug af sovemedicin eskalerede. Man får at vide, at det ikke skader at tage en sovepille hver dag, men efterfølgende er der ingen hjælp at hente, hvis man vil trappe ned igen. Og det er mit problem. Jeg har taget sovepiller nu i flere år og kan ikke komme ud af det igen. Jeg får halvanden Imovane, halvanden Mirtazapin og halvanden Cymbalta. Jeg drømmer om en naturlig søvn og færre bivirkninger, såsom angst og vægtøgning. Jeg magter kun de mest basale ting og frygter at skulle ud på arbejdsmarkedet igen. Lige nu er jeg i virksomhedspraktik. Jeg kan godt lide arbejdet, men der er megen støj, og da jeg er meget lydfølsom, er det svært for mig.

Jeg har en psykiater langt fra, hvor jeg bor. Han siger, at han ikke kan hjælpe mig, hvad angår førtidspension. Han kan heller ikke hjælpe mig med at trappe ned på sovemedicinen, og han siger bare, at det må jeg klare selv. Jeg har henvendt mig til en afvænningsklinik, men det koster 72.000 kroner for seks uger, og det har jeg slet ikke råd til. Det hele føles meget komplekst, og jeg kan ikke se løsningen nogen steder, derfor skriver jeg til jer. For jeg vil jo bare gerne have et fornuftigt liv, hvor jeg kan have lidt mere overskud til min mand og min store søn.

For nylig var jeg på Løgumkloster Refugium. Folk var så søde, og jeg kunne følge en spændende uge. Jeg glemmer aldrig den rolige og eftertænksomme atmosfære, der var på det sted. Der fik jeg mulighed for at reflektere og skrive lidt. Hverdagene derhjemme er svære at klare, når vi kun er to. Min familie er desværre ikke så stor en støtte. Jeg er dog taknemmelig for det, jeg har, og ved, at der er dem, der har det meget værre end mig.

Venlig hilsen
Tine

Svar fra brevkassen

Kære Tine

Tak for dit brev. Vi kender desværre alt for mange, der ligesom dig må opleve at få for lidt støtte og for usystematisk behandling af tilbagevendende og kronisk depression. Og din beskrivelse af indlæggelse på psykiatrisk afdeling sammen med psykotiske og retspsykiatriske patienter med stofproblematikker er desværre velkendt og udstiller den fatale mangel på en værdig og kvalificeret behandling, som mange, blandt andet depressionsramte, må leve med i dette land. Manglende uddannelse, for få sengepladser og en ofte overdimensioneret tro på den medicinske behandling er blandt de væsentlige forklaringer på disse forhold.

Har man tilbagevendende eller kronisk depression kan en bred og systematisk behandling hjælpe i rigtig mange tilfælde. Medicinsk behandling er vigtig, men den må aldrig stå alene. Den skal kombineres med kognitiv terapi og med systematisk fysisk træning med henblik på konditionsøgning. Samtidig er beskæftigelse vigtig, som kan understøtte en meningsfuld hverdag, som hverken over- eller underbelaster de kræfter, der er til rådighed.

Hvad angår din nuværende medicin kan den måske hjælpe til en vis grad, men den er åbenbart slet ikke tilstrækkelig. Og Mirtazapin er sandsynligvis årsag til din beskrevne vægtøgning. Vi forstår, at der kan være langt til kvalificeret hjælp.

Alligevel har vi nogle forslag. Hvad angår din psykiater kunne det sandsynligvis være en god idé at skifte til en anden. Hans afvisning af at ville hjælpe dig med en aftrapning af sovemedicinen virker ikke tillidsvækkende.

At du skulle have prøvet alle antidepressive midler på markedet, må der nok også sættes spørgsmålstegn ved. Gennemgår man patientjournaler systematisk, vil man for eksempel ofte støde på, at forskellige præparater enten ikke er afprøvet i den rette dosis eller i tilstrækkelig tid. Måske skulle du gå tilbage til det gamle præparat Noritren, som var det første præparat, som hjalp dig?

Eller har du prøvet Marplan, som kun få psykiatere kender til, men som ofte kan hjælpe på hårdnakkede depressioner?

Vi vil ønske for dig, at du også kunne få kognitiv behandling. Et systematisk kursus i det vil kunne fås langt billigere end et forløb på en afvænningsklinik. Får du mere hjælp og styr på depressionen, bliver søvnen også bedre, og så vil det være lettere langsomt at aftrappe din sovemedicin.

Hvad angår fysisk træning, kan det helt sikkert iværksættes, hvor du bor.

Måske skulle du gøre det sammen med din mand, eller måske skal du melde dig til et træningshold med nogenlunde ens forudsætninger. Det kan måske være hårdt for dig i en til to måneder, men derefter vil du helt sikkert få udbytte af det og også bedre nattesøvn.

Det er glædeligt at læse om dine gode erfaringer med Løgumkloster Refugium. Vi har ofte talt for, at en psykiatrisk afdeling burde være en form for højskole eller som et refugium kombineret med psykiatrisk og psykologisk fagkundskab.

For mennesker med psykisk lidelse trænger ikke bare til behandling. Ofte trænger de også til ro og refleksion og inspiration fra litteratur, musik og kreative udfoldelser. Så livet kan hjælpes til at hele og gro.

Mange hilsener