Prøv avisen

Kundeservice - dagen lang

Extreme closeup of clock dial on white background with copy space

Det kræver hele familiens gode vilje at få tilpasset et besøg af en telefonmontør, oplever Kristeligt Dagblads skribent

Hvordan ser det ud med næste fredag?

Jo tak, det så godt ud. For en gangs skyld skulle alle andre familiemedlemmer tidligt ud af huset, så installatøren kunne sagtens komme og sætte datalinjen op mellem klokken 8 og klokken 9. Troede jeg. For når man bliver spurgt af et større telefonselskab, hvordan det ser ud med en bestemt dag, handler det ikke om, at man skal være hjemme mellem klokken 8 og 9. Så handler det om, at man skal være klar til at åbne døren på et vilkårligt tidspunkt mellem klokken 8 og klokken 16.

LÆS OGSÅ:Så længe vi venter, er der håb

I bedste fald kan han ringe en halv time før ankomst for lige at sikre sig, at der er nogen hjemme. Og det kan også være dejligt med sådan en hjemmeventedag. Der er altid en balje tøj, man kan ordne. En gammel avis, man kan genlæse. Et brev og et par bøger, man skal have skrevet.

I lyset af den økonomiske krise nager tvivlen imidlertid. For man kommer ikke uden om, at det er mange gange 12 minutters uproduktivitet, som forsvinder op i det blå, når man sådan sidder og stirrer på sin telefon dagen lang og venter på det frigørende opkald. Vil han mon ringe inden frokost, så jeg kan komme på arbejde en halv dag? Eller ringer han først klokken 15.59 og beklager, at det alligevel ikke kunne blive i dag, men at der er en ny mulighed næste fredag samme (uklare) tid.

Installatøren er langtfra den eneste, der benytter sig af denne form for "flekstid" på kundens vegne. Uanset om man skal have leveret et komfur, have sat en antenne op eller have et nyt vandrør, er billedet næsten det samme: "Nogen" skal være hjemme hele dagen eller som minimum halvdelen af dagen, hvis man er heldig.

Så man arrangerer sig, hvis man kan. Får konen til at møde sent og kommer selv tidligt hjem. Sætter en seddel på døren med henvisning til naboen, som tilfældigvis er hjemme. Tvinger et af børnene til at blive hjemme fra spejder. Derudover undrer man sig. Hvorfor skal det være så svært? Der kan opstå problemer undervejs for håndværkeren, og en opgave kan tage længere tid end beregnet, men alligevel: Hvorfor kan disse såkaldte servicevirksomheder ikke planlægge arbejdet, så tidsfristen for et besøg i hjemmet i det mindste kan indsnævres til et par timer?

Indrømmet, enkelte steder går det bedre. Post Danmark har for eksempel indført begrebet "modtagerflex", hvilket betyder, at man kan få sine pakker stillet i skuret, når man ikke er hjemme. Så behøver man ikke selv at hente dem på posthuset lørdag mellem klokken 10 og 12. Prisen er selvfølgelig, at man skal skrive under på, at man ikke vil gøre postvæsenet ansvarlig for bortkomne, stjålne eller fladmaste pakker. Man forstår, hvorfor etaten har travlt med at udbrede dette unikke system. Der er også alle internetbutikkerne, som efterhånden har fundet ud af fidusen med at levere varer til kundens arbejdsplads. Det har sine indlysende fordele, når man nødigt vil have, at fruen selv skal kvittere for sin fødselsdagsgave ved hoveddøren.

For telefonmontører, elektrikere og gas- og vandmestre er det næppe relevant at levere til arbejdspladsen, men lidt mere præcise aftaler burde være inden for mulighedernes rækkevidde. Hos lægen og på skadestuen skal man efterhånden sjældent vente mere end to timer. Så det er vanskeligt at forstå, at servicebranchens kundeservice så tit skal strække sig over en hel dag.

hoffmann@k.dk