Prøv avisen

Kunsten at leve længe

INTERVIEW: Psykolog og forskningsprofessor Bobby Zachariae giver i sin nye essaysamling opskriften på et langt liv

»Opskriften på et langt liv« er titlen på en ny bog af Bobby Zachariae. Ifølge den 47-årige psykolog, der har doktorgrad i medicin, har speciale i sundhedspsykologi og er forskningsprofessor på Århus Universitetshospital, består recepten af følgende ingredienser:

- Hold en normal kropsvægt

- Drik alkohol i begrænsede mængder

- Drop tobakken

- Spis morgenmad regelmæssigt

- Lad være med at spise mellemmåltider

- Dyrk motion i moderat omfang

- Vær aktiv så længe som muligt

- Skab positive relationer til andre mennesker

- Flyt på landet

- Tag en længerevarende uddannelse

- Lev sammen med en partner

- Få et kæledyr

- Få en religion

- Såvel biologiske, psykiske som sociale forhold har betydning for vores levealder. Og listen er et udpluk af meget af det, man ved er forudsætningen for at leve længe. Pointen er, at der ikke er ét godt råd. For livskvalitet afhænger af mange faktorer, der hænger sammen, siger Bobby Zachariae.

»En ny undersøgelse viser ...« Udtrykket kendes fra den daglige nyhedsstrøm, hvorfra følgende tre overskrifter fra den forløbne uge er hentet: »Kritik af slap kræft-forebyggelse«. »Børn af rygere er mere kriminelle«. Og så den positive: »Få dør af hjertesygdomme«.

Som menneske kan det være svært at finde hoved og hale i, hvad der er sund eller usund livsstil. Men der er hjælp at hente i »Opskriften på et langt liv og andre essays om sygdom og sundhed«, der udkommer i dag på forlaget Rosinante. Heri sammenfatter Bobby Zachariae nye forskningsresultater og gammel anerkendt viden i korte, letforståelige kapitler med overskrifter som: »Optimister lever længere«, »Psyke og psoriasis«, »Myter om overgangsalderen«, »Hvordan fremmer man psykisk hårdførhed?« og »Stress indvirker på hukommelsen«.

- Jeg trækker på både den nyeste og ældre forskning som for eksempel i kapitlerne om, hvorvidt feber er gavnlig eller skadelig, og om man kan få psykisk feber. Det behøver ikke være godt, bare fordi det er noget nyt eller skidt, fordi det er gammelt. Og der er ingen enkeltstående undersøgelse, der fortæller sandheden, siger forfatteren.

Bobby Zachariae har tidligere udgivet essaysamlingen »Den tænkende krop«, og hans sjette cd med visualiseringsøvelser i serien »Visualisering og helbredelse« er netop udkommet - denne gang om præstationsangst og selvtillid. Som leder af en psyko-onkologisk forskningsenhed på universitetshospitalet i Århus forsker han i psyke og kræft; blandt andet er der iværksat en stor undersøgelse over fem år af de psykiske og sociale forholds betydning for sygdomsforløbet hos kvinder, der er opereret for brystkræft. Og i denne uge har han været i København for at undervise læger i patient-kommunikation.

Psyke og krop

- Min hovedinteresse er de psyko-sociale forhold, når man taler om sundhed i bred forstand. Som forsker prøver jeg at lave så god og reel forskning som muligt og som formidler at formidle så loyalt og reelt, hvad man ved og ikke ved, siger han og fortsætter:

- Sammenhængen mellem psyke og krop bliver generelt undervurderet i praksis. I sundhedsvæsenet fokuserer man meget på at reparere. Sygdom betragtes som mekaniske fejl, og man glemmer den psykiske side. Men der ligger faktisk en del viden, som kunne inddrages i praksis. For eksempel arbejdet med kommunikation og med at forbedre kontakten mellem læge og patient. Kommunikation er det væsentligste bindeled mellem læge, sygeplejerske og patient. Og det at møde patienten, hvor vedkommende er, vil bedre behandlingen. Et andet eksempel er stress som medvirkende faktor, hvor man kan give folk redskaber til at forbedre deres forhold og dermed hurtigere komme over deres sygdom. Eller forbedring af livsstil. At få inddraget de psyko-sociale forhold i behandlingen af sygdom vil give pote.

- Lykke er et lidt vanskeligt begreb. Men formodentlig hænger et langt liv og livskvalitet sammen. Nogle gange kan de også være modsætninger som for eksempel ved livsforlængende behandling, der kan have en række ubehagelige bivirkninger. Mange mennesker tillægger livslængde stor værdi. En del af at have et langt liv er også at have et godt liv. Det vigtige er, at man træffer nogle valg. Og det er ikke sikkert, at det, man prioriterer lige nu, vil få samme prioritet, når man sidder dér med sin sygdom.

Livets gåde

Ifølge Bobby Zachariae kan man tale om en sund personlighed i form af psykisk hårdførhed.

- Der er adfærdstræk, som er forbundet med en større evne til at håndtere tilværelsen. Eksempelvis at man kan udtrykke sine følelser, også de negative. Man kan spørge, hvorfor vi overhovedet er skabt med negative følelser? De må have en overlevelsesmæssig funktion, så vi kan reagere, når vi bliver bange og flygte eller gøre noget andet. Hvis vi ikke kan mærke vores følelser, kan vi ikke reagere på forhold, der er dårlige for os, stress blandt andet, og ændre på det. Det kan i akutte situationer være en god ting at kunne fortrænge. Men hvis fortrængning er en livsstrategi, er det ikke godt.

- Når man er psykisk hårdfør, er man god til at håndtere følelser, sociale relationer og til at finde mening i tilværelsen. Man har en oplevelse af, at verden generelt er påvirkelig, at ens adfærd har betydning, og at man ikke bare er prisgivet de ting, der sker. Og en høj grad af persoligt selvværd medfører, at tilværelsen, også vanskeligheder, opleves som en udfordring. Psykisk hårdførhed er ikke noget, vi fødes med, men vi bliver født med nogle grundvilkår, for eksempel hvorvidt vi har tendens til en udadvendt eller indadvendt personlighed. Hårdførhed handler om, hvordan vi lærer at håndtere og forvalte disse grundforudsætninger. Kærlighed og omsorg er grundlæggende, men det er ikke altid sådan, at bare fordi man har fået det, er alt godt. Hvis man ikke har lært at knytte sig til og stole på andre, kan det være vanskeligt at håndtere livets udfordringer.

I Danmark har vi de rette betingelser for at leve et langt liv. Alligevel falder danskernes gennemsnitlige levealder, og antallet af allergi-, kræft- og hjerte-kar-sygdomme er støt stigende. Ifølge Zachariae kan en del af forklaringen være, at vi tænker på sundhed som fravær af sygdom og overser betydningen af samspillet mellem krop og psyke for vores velvære.

- Man ved ikke rigtig, hvorfor danskerne sakker bagud med levealder i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Noget af det er livsstilsfaktorer som rygning og alkohol. En anden del af forklaringen kan handle om kvaliteten af behandlinger og om, hvor hurtigt man kommer i gang med at behandle sygdomme. Men hvad betyder det, at kvinderne er er kommet på arbejdsmarkedet? De forskelle, vi tidligere har set mellem kvinder og mænd, er begyndt at udligne sig. I dag får kvinder i højere grad de samme sygdomme som mænd og dør af det samme som mænd.

- Vi bliver aldrig færdige med at forske i sundhed og sygdom. Hver gang vi har fundet ud af en ting, er der rejst mange nye spørgsmål. Viden er også viden om, hvor lidt vi ved. Man skal heller ikke være blind for, at vores fokus skifter med tiden, og at vi stiller andre spørgsmål i dag end før. Men vi kan roligt slå fast, at svaret på livets gåde ikke ligger lige om hjørnet.

remar@kristeligt-dagblad.dk