Lavt stofskifte fører til træthed og vægtøgning - navnlig hos kvinder

Antallet af danskere, der lider af lavt stofskifte, er stigende. Flere går ubehandlet rundt, fordi symptomerne bliver forvekslet med almindelig træthed og stress. En ny bog sætter spørgsmålstegn ved standardbehandlingen

Efter at Helle Sydendal er kommet i behandling for lavt stofskifte, har hun atter kræfter til at se venner og motionere. – Privatfoto.

For godt syv år siden henvendte Helle Sydendal sig første gang til sin læge med nogle symptomer, som viste det sig senere var de første tegn på, at hun lider af lavt stofskifte. Hun havde blandt andet svært ved at tabe sig, selvom hun motionerede meget og spiste sundt, ligesom hun blev ramt af uforklarlig træthed. Igennem fem år fik hun gang på gang at vide af sin praktiserende læge, at hun ikke fejlede noget, men skulle spise mindre og motionere endnu mere.

Da hun endelig fik trumfet igennem, at hun ville have taget nogle blodprøver, der måske kunne hjælpe med at finde en forklaring på alle hendes symptomer, varede det ikke længe, før diagnosen var klar: Helle Sydendal havde lavt stofskifte.

Efter at have fået stillet diagnosen blev den 44-årige kvinde straks sat i behandling med et stofskiftehormon-præparat, der hedder Eltroxin, som forbedrede en af hendes blodværdier, hvorefter hendes speciallæge konkluderede, at hun var velbehandlet. Helle Sydendal fik det dog ikke bedre og oplevede stadig større gener såsom vægtøgning.

Det værste var, at min skarphed i hjernen forsvandt, og jeg kunne sidde i toget og ikke huske, om det var morgen eller aften, siger hun og fortsætter:

Det var så frustrerende at komme hos en læge, der kiggede på min blodprøve og sagde, at jeg var velbehandlet, selvom jeg fortalte, at jeg havde det rigtig dårligt. Heldigvis er jeg gennem mit arbejde vant til at læse og forstå forskning, så jeg begyndte at læse både dansk og udenlandsk forskning om behandling af lavt stofskifte, siger Helle Sydendal, der er journalist og netop er aktuel med bogen Få livet tilbage om lavt stofskifte, som mange, navnlig kvinder, lider af.

Jeg fandt ud af, at den gængse medicin (Eltroxin og Euthyrox, red.) mod lavt stofskifte indeholder det inaktive hormon T4, som kroppen derefter skal omdanne til det aktive stofskiftehormon T3. Men jeg læste også forskning, der fastslår, at mange ikke kan omdanne T4 til T3. Derfor er de stadig syge, selvom blodprøven viser, at de har fået en øget mængde af T4 i blodet, siger hun.

Ifølge Helle Sydendal viser forskningen også, at de patienter, der ikke har gavn af standardbehandlingen, kan få det bedre ved at få et tilskud af stofskiftehormonet T3 såkaldt kombinationsbehandling.

Fordi behandlingen ikke fik nogle af mine symptomer til at forsvinde, ville jeg naturligvis gerne prøve kombinationsbehandlingen. Men den ville speciallægen ikke give mig. Derfor havde jeg egentlig besluttet mig for at tage til Tyskland, da jeg fandt frem til Endokrinologiske Afdeling på Næstved Sygehus, som jeg oplever som det sted i Danmark, hvor man er længst fremme med behandling af patienter med lavt stofskifte. Her blev jeg sat i kombinationsbehandling, og det ændrede mit liv, fastslår Helle Sydendal.

LÆS OGSÅ: Ballet holder kroppen i gang og tankerne væk

I dag har hun tabt sig uden at være på slankekur, ligesom hun har fået sit intellekt og sin energi tilbage.

Det forløb, jeg var igennem, var helt urimeligt. Først gik der mange år, før det blev opdaget, at jeg var syg, selvom jeg gik til læge. Dernæst fik jeg at vide, at jeg var velbehandlet, selvom jeg ikke var det. Og det er der rigtig mange andre, der også oplever. Derfor skrev jeg bogen, siger hun.

Helle Sydendal synes ikke, at det er i orden, at der er så stor forskel på den behandling, man bliver tilbudt, alt efter hvilken læge man kommer til.

I bogen skitserer jeg, hvordan man kan komme gennem systemet og få en virksom behandling. I dag har jeg fået et godt liv, hvor jeg igen har overskud til at motionere og se venner. Det under jeg også gerne alle andre patienter med lavt stofskifte, siger hun og opfordrer patienter, der ikke føler effekt af standardbehandlingen til at insistere på at prøve samme behandling, som hun får.

Overlæge ved Endokrinologisk Afdeling M på Odense Universitetshospital Steen Joop Bonnema oplyser, at Helle Sydendals nye bog har skabt et boom i henvendelser fra folk, der vil undersøges for lavt stofskifte, og nuværende patienter, der ønsker at blive behandlet med en blanding af T3 og T4 i stedet for kun T4.

Det er godt, at der bliver sat fokus på sygdommen, men hvis vi skal holde os til den evidensbaserede viden på området, så er der ikke meget, der tyder på, at behandling med T3 skulle virke. De fleste studier viser faktisk, at T3-behandling ikke har nogen effekt, siger han.

I Danmark behandles flere end 120.000 danskere for for lavt stofskifte, og tallet er stigende. En del af årsagen er ifølge Steen Joop Bonnema, at man siden 2000 har tilsat jod i vores salt. Det gør man blandt andet for at mindske antallet af personer, der bliver ramt af sygdommen struma, men konsekvensen er, at flere i dag udvikler et lavt stofskifte.

Den fysiologiske årsag til lavt stofskifte er en ubalance i immunsystemet, der betyder, at man så at sige angriber sig selv, helt præcist skjoldbruskkirtlen, så der opstår en kronisk betændelse i den. Og forklaringen på, at det kan tage både måneder og år, inden man opdager, at man har sygdommen, skal findes i det tempo, sygdommen udvikles i.

Det er meget typisk, at en autoimmun betændelse som denne udvikler sig langsomt, så symptomerne kommer snigende. Mange tror, at de er stressede eller bare ved at blive gamle og forbinder i første omgang ikke symptomerne med en sygdom, siger Steen Joop Bonnema.

Har man først fået konstateret lavt stofskifte, er det en sygdom, man må leve med resten af livet, og som man også skal medicineres for altid. Og selvom de fleste er velmedicinerede og fungerer helt normalt i hverdagen, når bare de får deres medicin, så er der nogle få procent, som ikke har det godt på trods af behandling.

Det er problematisk, at vi stadig ikke kender nok til sygdommen. Jeg har selv haft patienter, der er endt med ikke at trives i en grad, så de er blevet førtidspensionerede. Og noget af det, vi arbejder meget på, er at få et billede af, hvordan livskvaliteten er hos de mennesker. Måske er der en autoimmun komponent ved sygdommen, som vi ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på, og man kan ikke udelukke, at der findes en sådan, som angriber hjernen i en grad, så man ikke kan fungere normalt, siger Steen Joop Bonnema.