Prøv avisen

Læger tester alternativ behandling

HELBREDELSE: Lægevidenskaben vil nu forske i medicinsk uforklarlige helbredelser efter alternativ behandling. Det er tegn på et stigende behov for at gøre det alternative mere stuerent, mener flere patientforeninger

På Tromsø Universitet i Norge samler de på gode historier. Sygdomshistorier fra kronisk eller alvorligt syge mennesker fra hele Skandinavien, der alle har fået det markant bedre eller markant værre, efter de har modtaget alternativ behandling.

De sidste to år har forskere på Nationalt Forskningscenter inden for Komplimentær og Alternativ Medicin indsamlet i alt 200 tilfælde. Fem af dem er indtil videre fra Danmark. De skal nu gennemgå en grundig medicinsk vurdering, så sygdommens diagnose og behandlingens effekt kan dokumenteres. Og så kan det virkelig interessante begynde, forklarer én af forskerne, Laila Launsø.

– Vi skal prøve at finde ud af, om alternativ behandling kan være en væsentlig faktor i forhold til markante forbedringer af kroniske lidelser, som man ikke kan forklare inden for den traditionelle lægeverden. Vi skal finde ud af, hvilke behandlingsformer der er grundlag for at forske i, og hvilke der bygger på myter. Vi skal i det hele taget finde frem til mulighederne for, at alternative behandlere og deres patienter vælger behandling ud fra et mere reelt og dokumenteret grundlag, siger hun.

Projektet startede i 2003, efter at Kræftforeningen i Norge havde doneret en halv million kroner til at undersøge de såkaldte mirakelhistorier blandt kræftpatienter nærmere. Hvordan kunne de forklares? Var der en sammenhæng? I sommeren 2004 blev Scleroseforeningen og Kræftens Bekæmpelse i Danmark også koblet på med danske Lalila Launsø fra Scleroseforeningen som bindeled.

At idéen er opstået i Norge og ikke i Danmark er ikke overraskende, mener hun. Norge er mere åben overfor at få undersøgt virkningerne af alternativ behandling, mens det herhjemme ikke er mange år siden, at lægevidenskaben stadig grinede af Laila Launsø. Lige siden midten af 1970'erne, hvor hun startede sin sociologiske forskning i alternativ behandling, har mange læger været hende fjendtlig stemt. Og da hun i 1996 skulle forsvare sin doktorafhandling om emnet, forsøgte flere læger at sabotere projektet.

– De var stærkt provokerede af mit arbejde. De mente, det var useriøst og uvidenskabeligt. Og det er faktisk først her i det nye årtusinde, at det rigtig har vendt. I dag er lægerne jo meget interesserede i at lære mere om det alternative, fordi de har erkendt, at befolkningen benytter det, og fundet ud af, at mange læger faktisk også gør det, siger Laila Launsø.

At projektet "Registrering af exceptionelle sygdomsforløb i Skandinavien" er kommet op at stå og har fået dansk deltagelse, er også udtryk for denne udvikling, mener hun. For selvom det bestemt ikke er en blåstempling af alternativ behandling, er det en lægefaglig åbning overfor at lære mere om behandlingernes muligheder og begrænsninger.

– Det er endnu ikke påvist, at en enkeltstående alternativ behandlingsform kan være afgørende i forhold til kroniske lidelser. Det er mere komplekst, og de sammenhænge kan vi måske finde frem til, siger hun.

De to danske patientforeninger er ikke tilfældigt udvalgte. Netop deres patienter er blandt dem, der benytter sig allermest af alternativ behandling. Inger Lise Egholm, der arbejder med alternativ behandling i Kræftens Bekæmpelse, er glad for det norske initiativ, fordi det kan hjælpe med til at gøre det alternative marked mindre grumset.

– Det er et generelt problem for os, at vi ikke kan anbefale nogle af de mange alternative behandlinger, fordi vi ikke kan garantere for effekten. Selv om der er mange solstrålehistorier, mangler vi forskningsbaseret belæg for at sige, at noget virker, og noget ikke virker, så derfor er patienterne ofte meget alene om deres valg. Det håber vi, at det norske projekt kan lave om på, siger hun.

Også i Nordisk Cochrane Center, hvor man systematisk og kritisk vurdere medicinsk videnskabelig litteratur, er man umiddelbart begejstret for projektet. Dog advarer seniorforsker Asbjørn Hrobratsson mod at konkluderer for skråsikkert på resultaterne.

– Ud af de mange undersøgelser, der allerede ligger om alternativ behandling, kan stort set ingen påvise nogen reelle effekter. Derfor kan dette projekt projekt blive spændende, fordi det er velegnet til at opstille nogle gode hypoteser om, hvad der virker. Og det kan man så forske videre i. Men man skal passe på med bare at konkludere, hvordan den alternative behandling hænger sammen, for det kræver, at man undersøger det på samme måde, som man undersøger traditionel behandling, siger han.

Forskerne bag projektet regner med at have samlet nok informationer til at kunne sige noget om cirka to år.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk