Lille, potent og til en billig pris.
Selv små daglige doser af verdens vel nok ældste lægemiddel, aspirin, har overraskende vist sig at have store kræftforebyggende egenskaber. For under en krone om dagen.
LÆS OGSÅ: Aspirin hver dag kan forebygge kræft
Det aktive stof i aspirin, acetylsalicylsyre, er i forvejen kendt for at virke mod blandt andet smerter og betændelse samt for at kunne fortynde blodet og forebygge blodpropper i hjertet.
Det har også efterhånden længe været kendt, at aspirin i store doser kunne have en kræftforebyggende virkning. Men da det aktive indholdsstof acetylsalicylsyre øger risikoen for mavesår og maveblødninger, har man herhjemme og i udlandet hidtil været tilbageholdende med at ordinere aspirin og lignende som kræftforebyggelse.
Ny forskning viser imidlertid, at selv små doser på 75 milligram acetylsalicylsyre om dagen, hvilket svarer til en lavdosis aspirin eller indholdet i en hjertemagnyl, er tilstrækkeligt til at have en kræftforebyggende effekt, og det sætter behandlingen i et helt nyt perspektiv, fortæller specialist i mave-tarmkirurgi Hans Raskov.Den forebyggende effekt begynder at vise sig efter tre til fem års behandling.
Hans Raskov har tidligere stået i spidsen for den danske del af en international undersøgelse om aspirin mod tarmkræft.Ifølge Hans Raskov, er der i dag internationalt bred enighed om, at aspirin virker forebyggende på tarmkræft. Andre kræftformer, hvor aspirin muligvis også er forebyggende, inkluderer kræft i mavesæk, spiserør, lunge og prostata.
Mange tidlige forsøg har været baseret på store doser på op til 600 milligram aspirin om dagen. Men nu viser det sig altså, at der ikke opnås nogen større kræfthæmmende effekt ved at tage mere end 75 milligram hver dag. Dermed nedsættes risikoen for alvorlige bivirkninger betragteligt.
Mange danskere, der enten har haft en blodprop i hjertet eller hjernen eller som har særlig risiko for blodpropper, bliver i dag anbefalet at tage netop en lavdosis aspirin eller en hjertemagnyl. Her vægter man altså den forebyggende gevinst højere end den eventuelle risiko for blødninger, fortæller Hans Raskov.
Det, der sintid sporede forskerne ind på aspirins kræftforebyggende potentiale, var to store amerikanske undersøgelser med mere end 30.000 patienter tilsammen. Undersøgelserne havde til formål at afklare, hvorvidt et jævnligt forbrug af aspirin kunne forebygge hjerte-kar-sygdom, og undersøgelsen kom ud til aspirins fordel. Men det viste sig i tilgift, at de personer, der i gennemsnit tog aspirin to gange om ugen, kun fik tarmkræft halvt så hyppigt som dem, der ikke tog aspirin.
Siden er aspirins kræfthæmmende virkninger dokumenteret i adskillige studier på verdensplan.
Det viser sig, at aspirin både nedsætter forekomsten og dødeligheden af en række kræftformer og også hindrer tilbagefald, fortæller Hans Raskov.
Ifølge chefen for lægemiddelgodkendelse i Sundhedsstyrelsen, Steffen Thirstrup, må man i tilfældet aspirin og beslægtede præparater foretage en grundig risikoafvejning.
Det er kendt, at små daglige doser acetylsalicylsyre effektivt forebygger blodpropper og redder liv. Risikoen for mave-tarmblødninger er bestemt til stede, men da den samtidig er ret lav, er det en risiko, man vælger at løbe, når det gælder hjertepatienter. Hvis det virkelig viser sig, at fordelene ved at bruge midlet i kræftforebyggelsen er større end ulemperne, må man bestemt overveje at benytte det forebyggende. Det er tilmed billigt, siger Steffen Thirstrup.
Han understreger, at det kun kan komme på tale at give aspirin til personer, der har stor risiko for at få kræft.
Vi vil aldrig kunne forsvare at anbefale et middel, der kan give bivirkninger, til hele befolkningen.
I USA er den amerikanske sundhedsstyrelse i øjeblikket under pres fra flere sider for at godkende aspirin som et kræftforebyggende middel til risikogrupper.
I England og Frankrig bliver aspirin nu allerede brugt forebyggende til familier med nedarvede mutationer, der betyder, at de med stor sandsynlighed vil udvikle tarmkræft. Hans Raskov forudser, at vi om nogle år vil se en lignende brug af aspirin her i Danmark.
Herhjemme bliver risikofamilierne i øjeblikket tilbudt kontrol hvert andet år, hvor de blandt andet får foretaget en kikkertundersøgelse af tarmen for at afsløre kræft eller eventuelle forstadier til kræft. Men undersøgel-serne er både dyre og ube-hagelige, samtidig med at der er risiko for at prikke hul på tarmen.
Kunne man eksempelvis halvere risikoen for at udvikle tarmkræft ved at bruge aspirin, kunne man i princippet nedsætte behovet for kikkertundersøgelser og for eksempel øge intervallet mellem undersøgelserne, fordi man ved, at aspirin kan forhale en eventuelt kræftudvikling.
Mennesker, der er opereret for tarmkræft, får ofte forebyggende kemoterapi for at hindre tilbagefald. Måske kan de fremover nøjes med aspirin og slippe for kemoterapi og de bivirkninger, der følger med.
Risikoen ved at anerkende aspirin som et kræftforebyggende middel er, at det vil få en afsmittende effekt i befolkningen. Man kan være bange for, at mange vil tage for meget bare for en sikkerheds skyld, siger Hans Raskov.
Seniorforsker og læge Søren Friis fra Center for Kræftforskning ved Kræftens Bekæmpelse siger, at resultaterne om aspirins kræftforebyggende egenskaber, specielt over for tarmkræft, efterhånden er så overbevisende, at man bør overveje at anbefale lægemidlet til særlige risikogrupper.
Behandlingen skal forbeholdes enten personer, der har en genetisk disposition for tarmkræft, eller personer, der allerede har haft tarmkræft eller forstadier dertil. Og skal som al anden behandling altid foretages i samråd med og kontrolleres af en læge, siger Søren Friis og fortsætter:
Man må aldrig selv gå i gang med en aspirinbehandling, fordi man er nervøs for at få kræft. Vi ved, at nogle mennesker er meget sensible over for aspirin og meget hurtigt vil udvikle bivirkninger i form af mavesår og maveblødninger. Det gælder især personer, der i forvejen er i behandling med blodfortyndende medicin.
Kilde: Acetylsalicylsyre 100 år. Praktisk lægemiddelinformation.