Prøv avisen

Livet er fyldt med magiske øjeblikke

– Bønnen er min mulighed for at give slip på tankevirksomheden og være i nuet, fortæller sangeren Stig Rossen, som mener, at moderne mennesker tænker alt for meget over tilværelsen i stedet for bare at acceptere livet, som det er, og få det bedste ud af det. – Foto: .

Stig Rossen er aktuel med cden Sange til hende. For ham handler troen om kærlighed og om at være åben og tage imod livets små øjeblikke

Hvis man kun måtte læse én bog i verden, så mener Stig Rossen, at man skal læse Bibelen og derefter Shakespeares samlede værker. Han blev for nylig bedt om at anmelde Bibelen på Hverdagsdansk, og den opgave tog han imod med glæde. Han mener nemlig, at alle bør have del i Bibelens fantastiske historier og budskaber, som også danner grundlaget i hans eget livssyn, som han gerne fortæller om.

Hvad tror du på?

Jeg tror på en alvidende, altfavnende og tilgivende gud, og så mener jeg, at Gud er synonym med kærligheden, som er essensen af alt. Der er så mange aspekter i kristendommen medmenneskelighed, omsorg, tolerance, men det leder altid tilbage til kærligheden. Derfor må Gud være den ultimative kærlighed.

Hvad tvivler du på?

Jeg tvivler på, om mange af de kirkelige samfund, som vi ser i dag, er klar over, at det er kærlighed, der er det ultimative, og ikke profit. Religion er blevet brugt forkert på en række områder. Et eksempel er, når religion begynder at gå op i, om man skal lade sit skæg vokse eller ej. Det har ikke noget med kærlighed at gøre. Nogle religioner slår folk i hovedet med regler, der skal opfyldes, og det er jeg hovedrystende over for. Jeg tror selv på den hellige treenighed, men derfor har andre ikke per definition uret. Alle religioner og filosofier leder nemlig hen mod det samme, som er kærlighed.

Hvordan gør troen en forskel i din hverdag?

Jeg har i mange år bedt til gud hver dag. Jeg er et af de moderne mennesker, der bruger gud som coach. Dét at få formuleret nogle ting i bønnen hjælper mig med at finde frem til svarene. For mange gange er det heldigvis sådan, at når bare spørgsmålet er udtalt, så kommer svaret af sig selv. Vi ved i virkeligheden alt, hvad vi skal, men vi blokerer det bare med alle mulige filtre og lag. Moderne mennesker tænker sindssygt meget. Vi tror, vi kan tænke os til facit.

Jeg har altid været fascineret af, at virkelig oplyste personer, som Ghandi eller Moder Teresa, altid har gået rundt med et saligt smil på læben. Jeg tror, de går rundt og smågriner, fordi de ser livet som en læreproces, hvor det ikke gælder om at analysere, men bare at acceptere tingenes gang.

Bønnen er min mulighed for at give slip på tankevirksomheden og være i nuet. Jeg beder for eksempel, inden jeg skal på scenen. Det er blevet er fast ritual, og jeg kan mærke, at jeg får ro og fokus på det, jeg skal.

Hvilken rolle spillede troen i dit barndomshjem?

Den var ikke eksisterende. Mine forældre var nogle af dem, der i 70erne meldte sig ud af folkekirken. Jeg tror, det var en generation eller tid, hvor man var endnu mere blufærdig over for religion, end man er i dag. Det var mærkeligt, hvis man var kristen. Men de levede alligevel efter kristne værdier som tilgivelse, omsorg og respekt. Så jeg er faktisk vokset op i et kristent hjem, mine forældre vidste det bare ikke.

Hvad har formet den tro, du har i dag?

Jeg havde en meget stærk oplevelse, da jeg var omkring 20 år. Jeg kørte hjem en sen aften fra studiet i Vejle, hvor jeg havde indsunget nogle kristne sange. Halvanden kilometer fra mine forældres hjem i Bramdrupdam gik bilen gik i stå. Jeg var meget træt og stresset og havde kun ét i hovedet at jeg skulle hjem og sove. Af bar desperation hamrede jeg hænderne ned i rattet og prøvede forgæves at starte bilen. Og da kunne jeg mærke en helt ubeskrivelig følelse af ro falde ned over mig. Og jeg vidste bare, at det var Helligånden. Gud lagde sin hånd på mig og sagde: slap lige af makker, du har alt for travlt. Så jeg sad bare og lyttede og stirrede på nattehimlen, før jeg lidt efter startede bilen og kørte hjem. Det mest fantastiske ved oplevelsen var, at hvis det var sket et halvt år tidligere, ville jeg bare have forklaret det med løs forbindelse, men den nat var jeg ikke i tvivl om, at det var gud. Jeg har søgt efter et svar eller en dybere mening, siden jeg var teenager. Den aften var jeg klar til svaret.

Har du et religiøst fællesskab, som betyder noget for dig?

Jeg har en gang været med i en frikirke, men jeg synes ikke, jeg har tid til det. Religiøst fællesskab er derfor nok først noget, jeg vil søge, når jeg bliver ældre. Jeg går heller ikke særlig ofte i kirke om søndagen, for jeg synes, præster generelt er for dårlige til at formidle kristne budskab. Jeg bliver altid lidt skuffet. Mange er som lærere, der kan deres stof, men ikke er særlig gode til at lære fra sig. Derfor er kirken for mig blevet lige her, hvor jeg er.

Hvor eller hvornår har du de største oplevelser med tro?

De kan opstå når som helst disse magiske, tidsløse øjeblikke, hvor hele rummet ånder i et. Alle kan mærke det uden at kunne sætte finger på, hvad det er. Jeg samler på disse øjeblikke. Jeg får altid tårer i øjnene, for det er fantastisk smukt. Livet er en lang række af magiske øjeblikke, hvis man er opmærksom på dem. Men man skal være åben for at opnå disse øjeblikke. Mange går glip af dem, fordi de har for travlt.

kragh@kristeligt-dagblad.dk