Prøv avisen
Interview

Livets mening er en god historie

"En ældre dame sagde engang til mig, at jeg godt nok må have haft mange smerter selv, når jeg kunne fortælle på den måde. Og det er nok heller ikke tilfældigt, hvilke historier jeg vælger at fortælle," siger Dorte Futtrup. -- Foto: Lars Helsinghof/Scanpix.

Det er nysgerrigheden efter nye oplevelser og gode historier i livet, der holder os kørende som mennesker. Og jeg tror også, at det er meningen for mig at fortælle historier, som giver livsmod og gør livet stort og godt at leve, siger Dorte Futtrup, de har gjort det til sin levevej at fortælle historier

Det er en nem sag at interviewe en fortæller. For vi har knap nok sat os i fortælleren Dorte Futtrups nye kontor i Vartov midt i København, før hun selv begynder at fortælle:

"Oprindeligt var stedet her et hospital for fattige og syge mennesker. Man kaldte dem de gamle koner i Vartov. H.C. Andersen har faktisk skrevet en historie om en af de gamle piger, nemlig "Fra et vindue i Vartov". Men der er en anden årsag til, at Grundtvig sidder dernede," siger hun og peger ud gennem vinduet på en stor statue af Grundtvig, der hæver sig flere meter over den hyggelige brostensgård 100 meter fra Rådhuspladsen.

"Grundtvig blev på et tidspunkt dømt til, at han ikke måtte prædike. Forbuddet bandt ham i flere år, men da den tid var gået, skulle han jo placeres et eller andet sted, og derfor bestemte man, at han kunne blive præst for de gamle koner i Vartov.

Der er en valgmenighed herinde, som er den samme kirke, som Grundtvig var præst i gennem 33 år. Men det gik ikke, som Grundtvigs modstandere håbede, for han samlede langt flere mennesker end de gamle koner omkring sig i Vartov. Selv dronningen kom for at høre Grundtvig prædike.

I dag er det blandt andre Dorte Futtrup, der tiltrækker folk til Vartov. For her har hun ikke alene sit kontor mellem Kirkeligt Samfund, Søren Kierkegaard Forsknings Centeret og forskellige andre små kreative kontorer; hun har også allerede fyldt den store sal flere gange med sine fortællinger af historier fra den nordiske mytologi, litteraturen, Frida Kahlo og de bibelske historier.

Dorte Futtrup er hverken uddannet skuespiller eller fortæller, men bibliotekar. Og hendes egen historie er – som Grundtvigs – en fortælling, der handler om at fokusere på mulighederne i livet. Og en ny mulighed viste sig, da hun efter adskillige år som bibliotekar og underviser herhjemme, på Færøerne og i Grønland vendte hjem til Danmark i 1990:

"Jeg vidste, at jeg var på vej mod et nyt sted i mit liv, men jeg vidste ikke rigtig, hvad det var."

Dorte Futtrup slår et stort grin op:
"Og når man ikke rigtig ved, hvad man skal med sit liv, er det altid en god ide at tage på højskole, så det gjorde jeg."

"Det var kun et sommerkursus på en uge, hvor jeg beskæftigede mig med maskens magi, men den sidste aften rejste jeg mig – til min egen overraskelse – op for at fortælle en grønlandsk myte, som jeg aldrig havde prøvet at fortælle før. Og jeg anede sådan set ikke, at jeg kunne."

"Bagefter var der helt stille i salen, indtil der var en, der sagde: "En fortæller er født." Sådan følte jeg det også. En fortæller blev født i august måned 1990. Og siden har det givet stadig større ringe i vandet. Men jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg en dag skulle komme til at leve af det og skrive bøger om det."

På Dorte Futtrups kontor står to af hendes egne bøger fra 2005 på reolen: "Regnar Lodbrog og Kraka" og "Management by Bible – ledetråde til ledelse".

Den sidste har hun skrevet sammen med religionspædagogen John Rydahl, hvor hun selv har bidraget med genfortællinger af forskellige bibelhistorier, som hun har levet sig ind i og gendigtet. Men det tog hende flere år, før hun overhovedet turde tage fat på Bibelen.

"Der var flere præster, der spurgte mig, om jeg ikke fortalte ud fra de bibelske historier. Men jeg havde en meget stor blufærdighed over for det. For jeg havde et billede af, at det skulle være på en bestemt måde, indtil en præst sagde til mig, at det i virkeligheden var en som mig, som kirken havde brug for. For teologer kunne være belastede af, at de skulle fortolke historierne, mens jeg kunne nøjes med at fokusere på den gode historie. Derfor besluttede jeg mig til at forsøge.

"Det var, som om at ordet blev kød for mig, da jeg begyndte at arbejde med Bibelen. Jeg havde selvfølgelig hørt udtrykket før, men nu gav det ny mening for mig. For pludselig levede de bibelske tekster i mig. De blev en del af mig selv. Og på den måde blev fortællingerne også til tro. For Bibelen er en fantastisk livgivende bog, der kan trøste, give glæde og hjælpe en til at forstå nye sammenhænge, når man tager dens fortællinger til sig."

Du skriver i din bog, at Bibelen kan bruges som neutrale fortællinger, der kan åbne sig i forskellige retninger, når de bliver fortolket. Men hvad har du selv fået ud af at læse i Bibelen?

"En større bevidsthed om mit ståsted og mit fundament i livet. Jeg kommer ikke fra noget kirkeligt hjem, og troen havde derfor ikke nogen stor plads i mit liv, da jeg var barn. Men det kom den til at få, da jeg selv fik børn. For jeg ville gerne give dem den gave med i livet, da jeg skulle beslutte, om de skulle døbes. Og siden er troen kommet til at betyde stadig mere for mig, jo ældre jeg bliver."

"Jeg har oplevet både sygdom, død og skilsmisse i livet. Og når jeg har oplevet modgang, har jeg ofte haft svært ved at forstå, hvordan jeg nogensinde ville komme igennem det. Men nu har jeg indset, at det må skyldes, at jeg har fået en hjælp fra nogen, der ligger uden for mig selv. Og det giver mig en tryghed at tro på, at Gud er med én i hverdagen.

Ofte spørger folk mig, hvordan jeg dog kan huske så meget, når jeg har fortalt i 70 minutter i træk. Men så svarer jeg, at det skyldes, at jeg har en viden om, at jeg har gjort mit forarbejde og en tro på, at det nok skal komme – og hvis ikke, så ved jeg, at jeg får hjælpen fra Gud.

For jeg tror på, at Gud holder hånden over mig og om mig. Og det har jeg fået større og større tiltro til efterhånden, som jeg er blevet ældre."

Hvem ville du være uden troen på Gud?

"Et ensomt skib på et stort hav."

Er det da ikke nok med menneskelige relationer?

"Så længe jeg har min mand og mine børn, ville der nok være en selvopholdelsesdrift, der ville tvinge mig selv til at tage mig sammen. Men uden Gud ville min grundlæggende ensomhed træde stærkere frem. For troen på Gud giver samtidig følelsen af aldrig at være helt alene. Og de bibelske fortællinger har også vist sig at have en fantastisk lægende virkning, når jeg har genfortalt dem.

En ældre dame sagde engang til mig, at jeg godt nok må have haft mange smerter selv, når jeg kunne fortælle på den måde. Og det er nok heller ikke tilfældigt, hvilke historier jeg vælger at fortælle."

Hvordan blev du sporet ind på kristendommen?

"Det var faktisk Jan Kjærstads romantrilogi om Forføreren, Erobreren og Opdageren, der for alvor sporede mig ind på den teologiske vinkel i mit eget liv og i mit arbejde som fortæller. For jeg mener ganske givet, at de er skrevet ud fra en teologisk vinkel."

Fortælleren samler sin egen bog "Management by Bible" op fra bordet mellem os og slår op på en af de første sider.
"Det er ikke for ingenting, at jeg her citerer Jan Kjærstad fra et sted, hvor hovedpersonen i hans bog, Jonas Wergeland, spørger sin datter, om der har været nogen fællesnævner i hendes liv.

Hvortil hun svarer: "Jeg er historiefortæller. Det er vel ikke så svært at se. Fremtiden tilhører historiefortællere, det har jeg altid vidst. Det er også det, der er udfordringen i det, vi laver nu: at finde den fortælling, der skal ligge nedenunder."

Dorte Futtrup klapper bogen sammen og kigger op:
"Der er selvfølgelig mange fortællinger, vi kan støtte os til i livet. Men jeg tror personligt, at Bibelen er en underliggende fortælling, vi kan bygge vores liv på.

"Fortællingerne har ikke mistet deres aktualitet, fordi de blev skrevet for mange år siden. Det kan jeg også se, når jeg er ude og holde foredrag. Bibelen kan som ingen andre bøger spejle folks eget liv, hvis de tager fortællingerne til sig.

For den skildrer universelle problemstillinger, der stadig gælder for det moderne menneske. Og selvom bøgerne i Bibelen er skrevet i en anden historisk kontekst, så forholder de sig til de samme spørgsmål, som det moderne menneske kæmper med i dag.

Når man først åbner sig over for historierne, er der heller ikke så langt mellem det moderne menneske og for eksempel Paulus. Sidst i vores bog skriver vi om Paulus' omvendelse. Da den gamle ypperstepræst Ananias skal forhøre den døbte Paulus, spørger han ham: "Hvem er du egentlig?" 

Og Paulus, der tidligere hed Saulus, svarer. "Jeg er født i Tarsus, hvor min far fik romersk statsborgerskab. Jeg lærte græsk filosofi, og mit græske navn er Paulus. Men Moseloven var det vigtigste for mig, og derfor rejste jeg til Jerusalem som ung.

Med andre ord er jeg farisæer og skriftklog. Og så er jeg græker og romersk borger, og jeg er Saulus, og jeg er Paulus, og jeg er teltmager, og nu er jeg døbt i Jesu navn." "Ih, hvor er du mange ting!" sagde Ananias.

"Det her er da et moderne menneske, vi kan spejle os i! Vi er en del af en global hverdag, og vi er europæere, og vi er danskere, og vi vil gerne helt ned i det lokale, hvor dialekterne findes. Vi er det hele på en gang. Og via nettet har vi endda kontakt til hele verden. Vi er mange ting på en gang. Men troen kan give os retning, når vi søger efter mening i livet, på samme måde som den gjorde for Paulus for flere tusind år siden.

Hvad tror du livets mening er?
"Ja det er et stort spørgsmål, men jeg kan måske bedst svare med en anden lille historie, som jeg fortæller ud fra Jan Kjærstads Jonas Wergeland-trilogi.

På et tidspunkt står Jonas Wergeland i sin lejlighed på 11. etage i en skyskraber i New York, hvor han gennem vinduet ser en mand stå på afsatsen. Og nu er Jonas klar over, at der er noget helt galt, så han går hen og åbner vinduet, hvor den potentielle selvmorder står og råber: "Jeg springer! Jeg springer!" Manden kigger på Jonas og siger:

"Kan du nævne mig bare en god grund til, at jeg ikke skal springe?" Og da ved Jonas, at det er meningen med livet, han skal levere. Jonas kravler ud på afsatsen og ser de 11 etager ned og tager fat i mandens arm og siger: "Du skal ikke få én god grund, du skal få to gode grunde: Nu skal du komme med mig ind og få et friskbagt brød, og så vil jeg fortælle dig en god historie." Det overtaler manden.

"Det, synes jeg, er fantastisk godt skrevet af Kjærstad, og jeg er sikker på, at det rammer en dyb teologisk visdom. For når Jesus siger, at vi skal bede "Giv os i dag vort daglige brød" i fadervor, tror jeg, at det handler om mere end, hvad vi har brug for af fysisk næring.

Jesus sagde selv: "Jeg er livets brød" under den sidste nadver, hvor han endnu en gang lærer os det dobbelte kærlighedsbud om at elske Gud og sin næste. For i nadveren har man netop fællesskab med hinanden, mens man ihukommer Jesus. Og Bibelen handler grundlæggende også om, at vi skal ære Gud ved at leve i en meningsfuld sammenhæng med vores medmennesker.

Det daglige brød bliver på den måde også de mennesker, vi omgiver os med. Og meningen i min egen hverdag er i hvert fald, at jeg har et meningsfuldt og nært og tæt fællesskab med de mennesker, der omgiver mig, så vi på den måde bliver hinandens daglige brød.

Dorte Futtrup holder en sjælden pause i sin levende talestrøm:

– Det er den ene grund til ikke at springe ud fra en skyskraber. Og det andet, Jonas Wergeland tilbyder selvmorderen, er en god historie. For det er nysgerrigheden efter nye oplevelser og gode historier i livet, der holder os kørende som mennesker. Og jeg tror også, at det er meningen for mig at fortælle historier, som giver livsmod og gør livet stort og godt at leve. Det er de fortællinger, jeg skal dele med andre.

Dorte Futtrup

Født i 1948 i Gentofte, opvokset i Roskilde. Uddannet bibliotekar fra Danmarks Biblioteksskole i 1973. Samme år blev hun ansat som musikbibliotekar ved Albertslund Bibliotek. Børnebibliotekar på Færøerne fra 1974-1976, hvorefter hun blev ledende børnebibliotekar i Stubbekøbing Kommune fra 1977-1985, indtil hun blev bibliotekar og underviser i Grønland fra 1985-1990. 1993-1996 bibliotekar ved Frederiksberg Seminarium og 1996-2001 lærer på Danmarks Biblioteksskole i København.

Siden 2001 har hun været selvstændig erhvervsdrivende som fortæller, foredragsholder og underviser med kurser i fortællekunstens magi, formidling, kommunikation, narrative processer og historiefortælling som organisatorisk redskab. I 2005 debuterede hun som forfatter med to bøger: "Regnar Lodbrog og Kraka" (illustreret af Ursula Seeberg) og "Management by Bible – ledetråde til ledelse" sammen med John Rydahl.