Prøv avisen

Lysterapi er vejen ud af vintermørket

Lysterapi kan bruges til blandt andet at få normaliseret det ødelagte søvnmønster. Men den ægte vare - det naturlige dagslys - er lige så godt. Foto: Amalie Christine Bagger.

Vinterdeprimerede mennesker har god gavn af lysterapi, men for flertallet, der blot er vintertrætte, gælder det om at suge dagslyset til sig, når muligheden byder sig

På den tid af året, hvor det er mørkt, når vi står op om morgenen, og gadelamperne tændes tidligt, kan det ind-imellem være svært at finde energien frem. De fleste vænner sig heldigvis til årstiden, men for en gruppe danskere er vinterhalvåret lig med altoverskyggende træthed og mørke tanker.

Ifølge Mogens Brødsgaard, der er speciallæge i psykiatri og har egen praksis i Aarhus, skønnes det, at mellem fem og seks procent af den danske befolkning lider af vinterdepressioner. Lidelsen er arvelig, og mennesker med tendens til almindelige depressioner rammes oftere end andre.

LÆS OGSÅ: Lys er våbenet mod trist vinterhumør

Man ved, at de, der får sygdommen, har en særlig høj produktion af hormonet melatonin, som produceres i en lille kirtel i hjernen kaldet epifysen, og som har stor betydning for søvnen jo højere koncentration af melatonin, desto større søvnbehov. Produktionen af hormonet påvirkes af det naturlige lys udenfor, sådan at meget lys hæmmer produktionen, mens mørke fremmer den, siger Mogens Brødsgaard og forklarer, at mennesker med vinterdepression oftest har en forstyrret døgnrytme.

På grund af den ekstra store produktion af melatonin falder de hurtigere i søvn om aftenen i vinterhalvåret og kan samtidig sove meget længere om morgenen. På den måde bliver søvnrytmen forskudt i forhold til en almindelig døgnrytme, og når søvnrytmen, som er en af de kraftigste komponenter i døgnrytmen, forstyrres i længere tid i forhold til alle de øvrige komponenter i døgnrytmen, så bliver man deprimeret, siger han og understreger, at vinterdepression derfor i bund og grund er en søvnforstyrrelse.

De væsentligste symptomer på en vinterdepression er et øget søvnbehov og et ændret spisemønster, hvor lysten til mad særligt til de meget kulhydratholdige og usunde fødevarer stiger. Derved adskiller vinterdepressionen sig fra en almindelig depression, hvor man ofte vil have svært ved at sove og helt vil miste appetitten.

Diagnosen får man stillet hos sin praktiserende læge, som ud fra nogle kernesymptomer og ledsagesymptomer kan afgøre, om der eventuelt kan være tale om en let, moderat eller svær vinterdepression. Kun i de meget svære tilfælde kan det være nødvendigt at udskrive antidepressiv medicin, mens lægen i de fleste tilfælde vil ordinere såkaldt lysterapi.

Målet med lysterapi er at få normaliseret det ødelagte søvnmønster, få stoppet produktionen af melatonin samt øget beholdningen af serotonin, som er et signalstof i hjernen, der ikke må være for lidt af, hvis man skal undgå at blive deprimeret.

Til formålet bruger man en lysterapilampe, men det er ikke ligegyldigt, hvilken lampe det er, og hvordan man bruger den.

Det bedste er at starte behandlingen om morgenen og arbejde sig frem mod, at den ligger på det tidspunkt, hvor man plejede at stå op, før man blev ramt af vinterdepressionen. På den måde vil man gradvis få normaliseret sin søvnrytme igen. Og så skal man sørge for at få fat i et ordentligt apparat, som oftest koster mellem 3000 og 5000 kroner. De billigste vil ikke være effektive nok, men kun virke mod almindelig vintertræthed, siger Mogens Brødsgaard.

Lige så godt som en lysterapilampe er den ægte vare det naturlige dagslys, som vi i vinterhalvåret ikke har ret meget af i Danmark. Derfor vælger nogle at rejse sydpå en uge eller to i den mørke tid og få sparet op på energikontoen. Det kan man nemlig godt.

De år, hvor sommeren har været god og har varet længe, ser man, at det varer længere, inden vinterdepressionerne sætter ind, mens det er modsat de år, hvor sommeren har været grå og trist, og efteråret er sat tidligt ind, siger Mogens Brødsgaard.

Speciallæge i psykiatri, dr.med. Jesper Karle, der sidder i Depressionsforeningens ekspertpanel, bekræfter, at det er videnskabeligt veldokumenteret, at lysterapi har en god effekt på depressioner. Men han er dog ikke meget for at tale om deciderede vinterdepressioner.

Jeg er nok, hvad man vil kalde vinterdepressionsskeptiker. Jeg ser ikke ret mange med egentlige vinterdepressioner, og hos de mennesker, jeg ser, som angiveligt skulle lide af en vinterdepression, ser jeg et årstidsmønster, hvor det ikke giver mening kun at tale om vinterdepression. Årstidsdepression er snarere et mønster hos mennesker, der som hoveddiagnose har en bipolar lidelse (tidligere kaldet maniodepressiv, red.), siger han.

Jesper Karle mener også, at man skal passe på med at slynge om sig med diagnoser og være bedre til at acceptere eksempelvis almindelig vintertræthed.

Der er meget, man ikke skal sygeliggøre og kalde en vinterdepression, og det mener jeg, man gør, hvis man påstår, at fem procent af befolkningen lider af vinterdepressioner. Der er en fare for, at vi kommer til at sætte en diagnose på alt, og så er vi altså ikke ret mange raske mennesker tilbage, siger han, men slår dog fast, at man altid bør konsultere sin læge, hvis man føler sig syg.

Det er jo to sider af samme sag, for samtidig med at der går mange mennesker rundt med en diagnose uden egentlig at være rigtig syge, går der formentlig lige så mange rundt, der er syge, men som aldrig har fået en diagnose, siger Jesper Karle.