Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Mænd skjuler deres selvmordstanker

Hvert år er der to til tre gange så mange mænd som kvinder, der tager deres eget liv. Foto: colourbox.com

Ny bog sætter fokus på, at langt flere mænd end kvinder bliver overset, når det drejer sig om at få hjælp til psykiske problemer og selvmordstanker

Da Chris første gang prøvede at tage sit eget liv, tog han bilen og kørte ned ad en stille skovvej. Han ville kulilteforgifte sig selv. Forinden havde han smidt et brev af til politiet om, hvor de kunne finde ham. I bilen ville han sætte en cd på, og det blev hans redning. Fejlagtigt var det nemlig en af børnenes cder, der strømmede ud af højttalerne. At blive mindet om sine børn fik Chris til at skifte retning.

LÆS OGSÅ: Psykiatriske patienters høje dødelighed skal mindskes

"Der var et eller andet i den situation, som appellerede til min humor, så jeg stoppede forsøget og besluttede mig for, at jeg ville forsøge med livet igen."

Sådan fortæller Chris i bogen "På kanten af livet mænd, kriser og selvmordstanker", der i dag udkommer på forlaget Siesta.

Chris er en blandt 13 mænd, som i bogen involverer læserne i de alvorlige kriser, depressioner og selvmordstanker, der har ramt dem, men som de af forskellige årsager har haft svært ved at få hjælp til.

Således lød det samlede selvmordstal i Danmark i 2009 på 622 tilfælde. 477 mænd begik selvmord mod 145 kvinder. Og hvert år er der to til tre gange så mange mænd som kvinder, der tager deres eget liv.

Det er alt for mange, mener psykolog Bente Hjorth Madsen og sundhedsantropolog og journalist Inger Anneberg, der sammen har skrevet bogen.

De håber, at de interviewede mænd kan fungere som rollemodeller for andre mænd i krise og få de kriseramte mænd til på et tidligere tidspunkt at søge den nødvendige hjælp. Som oftest er det mænd med både familier og venner, der pludselig ikke længere kan overskue livet og måske synes, at det er for skamfuldt at spørge om hjælp.

"Vi skal blive bedre til at få øje på de mænd, der går med tanker om at 'stemple ud'. Og de skal blive bedre til at lade andre få indblik i deres tanker," siger forfatterne.

I historien om Chris udmøntede hans selvmordsforsøg sig i, at han i løbet af få dage gennem psykiatrisk skadestue blev henvist til Center for Selvmordsforebyggelse.

"Det husker jeg som virkelig vigtigt, at der ikke var ventetid. Jeg tror, det er det samme som ved alkoholbehandling. Hvis folk er på selvmordets rand, så skal der næsten ikke nogen ventetid til, før det går galt. Man er jo halv- eller helpsykotisk, og så nytter det ikke noget at komme på venteliste."