Prøv avisen

Madpyramiden står på sikker grund

Madmoden skifter. I øjeblikket er det "in" at leve på stenaldervis. Men det sikre valg er stadig at følge de officielle kostanbefalinger, som blandt andet danner baggrund for den kendte madpyramide, siger kosteksperter. Illustration: Coop

Madmoden skifter. I øjeblikket er det in at leve på stenaldervis. Men det sikre valg er stadig at følge de officielle kostanbefalinger, som blandt andet danner baggrund for den kendte madpyramide, siger kosteksperter

Stenaldermanden med stenøksen i den ene hånd og en vildsvinekølle i den anden er tidens hotte symbol på sund levevis. Tilbage til basis.

Eller rettere sagt tilbage til hulestadiet, hvor mennesker var jægere og samlere og levede af vilde bær, rødder, nødder og ikke mindst store mængder protein fra kød, fisk, skaldyr og fuglevildt. Og ud med de forarbejdede, masseproducerede fødevarer, ud med sukker og ud med stivelsesholdige kulhydrater som brød, ris, kartofler og pasta. I stedet skal vi spise masser af grove grøntsager, lyder det fra stenalderfolket deriblandt forfatter Tor Nørretranders, der har skrevet om stenalderkost i sin bog Menneskeføde, og køkkenchef Thomas Rode, der introducerede det i gourmetrestauranten Kong Hans Kælder i København.

LÆS OGSÅ: Vi spiser mere og mere sundt

Der er bestemt sunde takter i stenalderkosten, specielt hvis man gerne vil tabe sig, fordi den hovedsagelig bygger på proteiner. Vi ved fra kostforsøg, hvor forsøgspersonerne har spist meget protein, at protein giver en højere mæthed end kulhydrater, og dermed bliver det lettere at holde vægten. Men vi ved stadig ikke, hvad det vil betyde for danskernes helbred i øvrigt, hvis vi øger vores indtag af kød og proteiner, siger Thomas Meinert Larsen, der er forsker på Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet.

Han siger videre, at man stadig ved forsvindende lidt om, hvilken kost der er den sundeste for den enkelte.

Svagheden ved mange kostforsøg, hvor man tester forskellige typer af mad på grupper af mennesker, er, at man ikke kan kontrollere, hvad de propper i munden i alle døgnets 24 timer. Selvom vi følger folk over tid og for eksempel beder dem føre kostdagbøger, er det en metode med store indbyggede svagheder. Vore kostanbefalinger bygger til en vis grad på forsigtighedsprincippet. For eksempel tyder meget på, at et stort forbrug af rødt kød (okse, gris, lam, dyrevildt etcetera) samt forarbejdede kødprodukter som pølser, skinke med mere er forbundet med en øget kræftrisiko. Derfor anbefales det, at vi nedsætter vores forbrug af disse kødtyper.

Ifølge Thomas Meinert Larsen ville det blive en kæmpe udfordring at skaffe mad nok, hvis vi alle sammen pludselig skulle skifte over til stenalderkost.

Så mange vildtlevende harer og fasaner er der slet ikke derude.

Det sikre valg er stadig at følge de officielle kostanbefalinger, som også danner baggrund for FDBs berømte madpyramide, mener han.

Til gengæld er der ved at opstå en vis enighed blandt kosteksperterne om, at de fleste mennesker særligt hvis de vil tabe sig bør nedsætte forbruget af de mest stivelsesholdige og hurtigt optagelige kulhydrater som sukkerholdige drikke, hvidt brød, polerede ris, kartofler og til en vis grad pasta, som ofte optages relativt langsomt, selvom det er meget stivelsesholdigt.

Problemet med de store mængder af ofte hurtigt optagelige kulhydrater er, at de fører til en stor stigning i blodsukkerniveauet, hvilket igen belaster bugspytkirtlen, som skal producere mere insulin for at omsætte sukkeret. Det er muligt, at for mange af denne type kulhydrater på den lange bane kan øge risikoen for type 2 diabetes. Derfor er det bedst at holde sig til de langsomme kulhydrater, vi finder i grove grøntsager og fuldkornsprodukter. Den bedste anbefaling er stadig at spise varieret og holde sig til de officielle kostråd, siger Thomas Meinert Larsen.

De fleste danskere kender madpyramiden, hvor de fødevarer, man helst skal spise flest af, er placeret i bunden, og de, man skal spise mindst af, ligger i pyramidens top. Men modsat hvad mange måske tror, så er madpyramiden ikke symbol for de danske officielle kostanbefalinger. Den er derimod et barn af FDB.

Den danske madpyramide daterer sig tilbage til 1976, hvor FDB med inspiration fra Sverige introducerede en dansk version, hvor man blandt andet havde erstattet knækbrød med rugbrød.

Madpyramiden bygger på De Nordiske Næringsstofanbefalinger om, hvor stort vores daglige indtag af de forskellige vitaminer og mineraler bør være, hvis vi skal undgå mangel på vitale næringsstoffer.

Madpyramiden skal ses som en anbefaling af, hvordan vi mest hensigtsmæssigt sammensætter vores kost over en 14-dages periode, siger Joan Preisler, der er FDBs specialkonsulent i sundhed. Befolkningen kan ikke forholde sig til, at den højst må spise så og så meget fedt, protein, kulhydrat etcetera om dagen. Hvis budskabet skal gå ind, må vi skabe nogle klare billeder, som gør det let at overholde kostanbefalingerne i dagligdagen. Vi skal for eksempel spise en skål havregryn og en skive rugbrød for at komme op på dagens anbefalede ration af fuldkorn (75 gram).

Madpyramiden er blevet revideret flere gange siden, senest i 2011, hvor ris og pasta blev forvist fra en ad libitum-placering i bunden og flyttet opad til midten af pyramiden. Mens kartofler, rugbrød og havregryn er forblevet i bunden.

Grøntsagerne er rykket ned til bunden af madpyramiden. Vi må spise alle de grøntsager, vi har lyst til.

De fleste danskere kender 6 om dagen-kampagnen. Mange tror, at de er dækket ind, hvis de spiser fire stykker frugt og drikker to glas juice om dagen. Men sådan er det ikke, mindst halvdelen af de 600 gram frugt og grønt om dagen skal komme fra grøntsager og helst de grove af slagsen. Derfor er den vigtigste ændring i madpyramiden, at grøntsagerne er flyttet ned i bunden dér, hvor vi skal spise mest fra, siger Joan Preisler.

Fødevarestyrelsen udsendte i 2005 de otte officielle kostråd, som danskerne opfordres til at følge. Kostrådene er i øjeblikket under revision, og et nyt bud på, hvordan familien Danmarks kostvaner bør se ud, ventes klar sidst på året. Rådene opdateres på basis af den nyeste dokumenterede ernæringsfaglige viden.

Begrundelsen for at udgive et nyt sæt af kostråd er dels, at der er kommet ny viden på området, dels at danskerne langtfra følger de eksisterende råd. Således er forbruget af sukker og mættet fedt stadig alt for højt. Omvendt spiser vi danskere ikke tilstrækkeligt af fisk og grøntsager, viser kostundersøgelser.

Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvad ernæringsbudskabet bliver, men sandsynligvis vil der blive øget fokus på både danskernes saltforbrug og på vores forbrug af rødt kød.

Akademisk medarbejder i Fødevarestyrelsen Trine Grønlund Nielsen fortæller, at man i øjeblikket overvejer, hvad man kan gøre for at komme ud til en større målgruppe med sit budskab.

Frem for at komme med påbud som for eksempel: , spar på sukkeret og så videre, burde vi måske satse på en mere handlingsorienteret og mere positiv tilgang. Folk skal føle, at de gør noget godt for sig selv ved at følge kostrådene, siger hun.