Prøv avisen

Man genoptrænes da i naturen

Jollen bruges som udgangspunkt for armbøjninger. De ældre skal arbejde hårdt igennem, så de bliver bedt om at holde fast på jollen med to hænder, flytte benene bagud, læne sig hen over jollens kant og hæve sig op og ned. – Foto: Lars Aarø/Fokus.

Hvert år må mange ældre borgere rundt om i landet genoptrænes efter at have brækket knogler, haft blod-propper eller lidt af anden sygdom. I Skæring ved Aarhus har to fysioterapeuter flyttet træningen ud i den fri natur. Det giver gode resultater og glade ældre

Det er en af de formiddage, hvor man godt kan blive lidt i tvivl om, hvorvidt foråret nu også er på vej, og handsker og hue er bestemt ingen dårlig påklædning, hvis man skal ud. Og det er lige nøjagtigt, hvad fem ældre mennesker og deres to fysioterapeuter skal denne mandag formiddag.

LÆS OGSÅ: Vigtig sundhedsreform. Privat og offentligt bør samarbejde mere

Siden årsskiftet har de to gange ugentligt trænet udendørs. Fælles for de fem ældre er, at de har svært ved at holde balancen og derfor ofte er faldet og har haft svært ved at komme på benene igen. Det har ført til frygt for at falde igen, og det skal der nu rettes op på.

Ofte ville en gruppe som denne blive visiteret af kommunen til et par måneders genoptræning i et motionscenter. Men den fremgangsmåde har de to fysioterapeuter Camilla Birk og Helle Høj Christiansen sagt farvel til. I stedet har de flyttet træningen ud under åben himmel.

Det handler om, at vi gerne vil gøre genoptræningen mere virkelighedsrelateret. Det bliver den ved, at vi tager dem med derud, hvor de selv skal færdes. Det giver mere mening og tryghed, og de får en tro på, at de godt kan vove sig ud uden at være bange for at falde, siger Helle Høj Christiansen og fortæller, at træningen foregår både i plejecenterets have, på stranden og i en nærliggende plantage.

To hold ældre har allerede været igennem et træningsforløb hos de to fysioterapeuter, og det nuværende hold viser også allerede fremskridt.

Angsten for at falde betyder faktisk, at man oftere risikerer at falde, så den angst er det vigtigt at komme af med. Holdet her er allerede kommet langt, og de er slet ikke så bange mere, siger Camilla Birk, der også kan se klare fysiske fremskridt hos alle fem.

Det er jo styrketræning i dag. Så I skal acceptere, at I bliver trætte bagefter, peptalker fysioterapeut Helle Høj Christiansen med energisk stemme, da de i samlet flok er på vej ud i plejecenterets have.

Et par har vandrestave eller stok med, men rollatorerne skal blive inden døre de skal ikke ud at gå langt i dag.

Plejecenterets have, hvor styrketræningen skal foregå, ligger i flere niveauer, og her er både trapper og bakker at forcere. De fem starter med at gå en tur ned ad en stejl, græsklædt bakke, runder et træ, og så op igen. Sådan siksakker de op og ned flere gange, alt efter hvad de evner hver især.

Jeg kan godt lide det. Det giver styrke og aktivitet, og det er skønt at komme udenfor, siger 75-årige Hans Jørgen Madsen, som er blevet ramt af Parkinsons syge og derfor døjer med stive led og en dårlig balance.

Holdets alderspræsident i dag, 85-årige Gudrun Helbo, er også holdets hurtigløber. Hun er tidligere sportsudøver og landmandshustru og har altid været vant til at bruge sin krop meget. Men den er blevet slidt med årene. Det ene knæ er blevet skiftet, og i ryggen driller noget slidgigt. Men træningen gør hende godt.

Det er dejligt at komme ud og bevæge sig, og vi er da også ude i al slags vejr, siger hun og peger på endnu en gevinst ved genoptræningen.

Vi taler også rigtig meget sammen, og det er meget værd. Desuden ville man aldrig få gået så meget, hvis man skulle gå helt alene, siger hun.

Og netop den sociale dimension i genoptræningen fremhæver de to fysioterapeuter, der har fået en halv million i støtte fra Socialministeriet til projektet, som slutter til sommer.

Forskellen mellem almindelig træning og så denne her form er det sociale. Vi gør noget ud af, at de får det godt med hinanden, og vi laver en kontrakt med dem om, at de selv skal fortsætte træningen i gruppen, når de stopper hos os, ligesom dem derovre, siger Helle Høj Christiansen og peger over på en anden gruppe ældre, som træner et andet sted i haven.

Det er blevet tid til at styrketræne på trappen. De fem ældre, der alle har fået lidt rødere kinder af opvarmningen, placerer sig på den brostensbelagte trappe. Det er læggene, der skal trænes, så fødderne placeres halvt inde på, halvt uden for trappetrinnet, og så skal der vippes op og ned.

Prøv at skyde op som en raket, siger Camilla Birk, mens det langsomt bliver tydeligt i de fem anstrengte ansigter, at øvelsen virker det rigtige sted.

Vi bliver ved, lige indtil vi får krampe, ikke?, siger gruppens yngste på godt 60 år, der bare vil kaldes Birgit.

De andre griner. Der hersker en indforstået jargon på holdet, og tonen mellem fysioterapeuterne og de ældre er kærlig og munter, samtidig med at der holdes øje med, at alle kommer godt igennem øvelserne.

Vi tager dem jo ud, hvor det er farligt, men differentierer imellem dem, for der er stor forskel på, hvor meget de kan i denne her gruppe, siger Helle Høj Christiansen, inden hun får hele flokken med ned til en gammel jolle, der ligger og pryder den fine have.

Der skal laves armbøjninger. De ældre bliver bedt om at holde fast på jollen med to hænder og flytte benene bagud. Stokkene bliver smidt på jorden, og de læner sig hen over jollens kant og hæver sig op og ned.

Otte, ni, ti.

Der bliver talt højt, og de sidste tal prustes nærmest ud. Der er ingen tvivl om, at det er hårdt ved de ældre.

De siger jo, at det skulle være sundt. Og de har jo en stok, så vi må hellere høre efter, griner den 65-årige Finn Larsen, som genoptrænes efter en alvorlig blodprop i hjernen.

Der er næsten gået en time, og han glæder sig til at komme ind og få noget at styrke sig på, siger han. Hver træningssektion sluttes nemlig af med en halv times snak over en kop kaffe. Her bliver dagens fysiske strabadser evalueret.

81-årige Ruth Iversen, der har balanceproblemer og lider af astma, synes, det var svære øvelser på trapperne, mens Hans Jørgen Madsen på 75 år føler, at han fik en lille sejr i en af dagens øvelser, som han syntes var svær. Ellers snakkes der om løst og fast, men allermest om næste gangs træning, hvor hele gruppen skal ud at øve sig i at stige af og på en bus.

Inden vi startede træningen med gruppen, satte vi et mål med hver enkelt af dem. Det er funktionelle mål, der for eksempel handler om, at de gerne vil kunne gå op og handle alene eller tage toget på familiebesøg. Og det er de mål, vi arbejder frem mod igennem træningen, siger Helle Høj Christiansen og fortæller, at de ældre også inden det 16 uger lange træningsforløb har udfyldt spørgeskema og lavet fysiske test.

Endnu er genoptræningsforløbet kun et forsøg, men til sommer, når projektet er blevet evalueret i både Aarhus Kommune og Socialministeriet, håber de to fysioterapeuter, at træningsmetoden vil brede sig.

De ældre borgere, vi har arbejdet med, siger jo faktisk, at det er den bedste træning, de nogensinde har fået, og vi vil da meget gerne have idéen videreført til de andre distrikter i Aarhus Kommune, fordi vi kan se, at det virkelig virker, siger Helle Høj Christiansen og gør klar til at skrive i den obligatoriske logbog, som hun og Camilla Birk gør det efter hver træning.