Prøv avisen

Maria Magdalene og den hellige gral

Maria Magdalene og Den Hellige Gral. (Tegning: Søren Mosdal)

Dan Browns roman »Da Vinci mysteriet« er blevet en verdenssucces og har skabt debat overalt. Ifølge Dan Brown var Maria Magdalene ikke prostitueret, men af kongelig slægt, gift med Jesus og hans nærmeste discipel

»Hvem er hun?« spurgte Sophie. »Det er, min kære,« svarede Teabing, »Maria Magdalene«. So- phie vendte sig mod ham. »Den prostituerede?« Teabing gispede som havde ordet ramt ham personligt. »Det var Magdalene på ingen måder. Den uheldige misforståelse er resultatet af en smædekampagne som den tidlige kristne kirke igangsatte. Det var nødvendigt for kirken at krænke Maria Magdalenes ære for at dække over hendes farlige hemmelighed - hendes rolle som Den Hellige Gral.«

Sådan introduceres Maria Magdalene i amerikaneren Dan Browns thriller »Da Vinci mysteriet«. Bogen, der udkom i marts sidste år (i Danmark november 2003, red.) og er blevet en verdenssucces, er en af en lang række udgivelser, der i de seneste år har sat fokus på Maria Magdalene-skikkelsen. Det gælder alt lige fra seriøse teologiske værker om bibelfortolkning, gnostiske evangelier og kirkens kvindesyn gennem tiderne over new age-beskrivelser af gudindedyrkelse og hellige vielser frem til romaner og fantasirige »afsløringer« af hemmelige og skumle sammensværgelser i den katolske kirke.

Romanen »Da Vinci mysteriet« har affødt en lang række artikler, bøger og tv-udsendelser i USA og har fået håret til at rejse sig på hovedet af masser af kristne. Bogen handler om »historiens største cover-up«: Maria Magdalene var ikke prostitueret, men af kongelig slægt, gift med Jesus og hans nærmeste discipel. Jesus var »den oprindelige feminist« og udpegede selv Maria Magdalene til sin efterfølger. Middelalderlegendernes hellige gral - »sangraal« - er ikke den kalk, med hvilken Jesus indstiftede den sidste nadver, men drejer sig i virkeligheden om »sang real«, altså det kongelige eller hellige blod, dvs. det afkom, Jesus fik med Maria Magdalene. Den hellige gral er et symbol på »det hellige kvindelige og gudinden, som selvfølgelig nu er gået tabt, så godt som elimineret af Kirken«, legemliggjort i Maria Magdalene.

I Browns sort-hvide univers udryddede kirken eller Vatikanet brutalt alle minder om den gud-indedyrkelse, der - igen ifølge Brown - var en fremherskende religion i oldtiden. Hvis den hellige grals eksistens blev offentligt kendt, ville det omstyrte den kristne kirke. Gralen bevogtes af den mystiske loge Zions Priorat, der blev oprettet i 1099 og i virkeligheden er en kult af hemmelige gudindetilbedere. Blandt logens stormestre var Leonardo da Vinci, der gav et fingerpeg om sin viden i maleriet »Den sidste nadver«, som hænger i kirken Santa Maria della Grazie i Milano. På billedet er den person, som sidder ved siden af Jesus, ikke som almindelig antaget en ung mand, evangelisten Johannes, men en ung kvinde. Som et fingerpeg om, hvem kvinden er, danner hendes og Jesu kroppe sammen et M - for Maria Magdalene.

Lang tradition

Dan Brown har ikke selv opfundet de sensationelle påstande i »Da Vinci mysteriet«. Han trækker derimod på en lang tradition af bøger, der hævder at afsløre mystiske sammensværgelser i den katolske kirke.

Ideen om, at Maria Magdalene og hendes afkom med Jesus var den hellige gral, stammer oprindeligt fra bestselleren »Holy Blood, Holy Grail« af Michael Baigent, Richard Leigh og Henry Lincoln fra 1982. Kommentatoren Laura Miller kalder i The New York Times Book Review bogen for »et mesterværk af insinuationer og antagelser, der benytter alle pseudohistoriens teknikker med en symfonisk effekt«.

Teorien om, at logen Zions Priorat består af gudindetilbedere, har Brown hentet i »The Templar Revelation: Secret Guardians of the True Identity of Christ« af Lynn Picknett og Clive Prince fra 1998, der når adskilligt længere omkring end Brown. Ikke nok med at Jesus var gift med Maria Magdalene eller var hendes elsker, han var også egypter eller i al fald forankret i egyptisk religion og prøvede at omvende jøderne til egyptisk Isis-dyrkelse. Peter og de øvrige apostle misforstod Jesus totalt, hvorimod Maria Magdalene var hans sande efterfølger. Hun var præstinde i Isis' frugtbarhedskult og en velhavende kvinde, der understøttede Jesus og hans disciple.

Picknett og Prince mener, at Jesus og Maria Magdalene udførte seksuelle frugtbarhedsriter, hvor de repræsenterede Osiris og Isis.

Efter korsfæstelsen flygtede Maria Magdalene til Provence,

og den franske kongeslægt merovingerne nedstammer fra hendes og Jesu efterkommere. Maria Magdalene ligger måske begravet i kirken i Rennes-le-Château, der nærmest er sammensværgelsesteoretikernes Loch Ness. Såvel tempelriddere som frimurere og Zions Priorat skulle være indblandet her. For hundrede år siden havde kirken en præst, der pludseligt og uforklarligt blev meget velhavende. Formodentlig fandt han Maria Magdalenes grav, gætter Picknett og Prince.

Fejlagtige oplysninger

Især fra katolsk side er man gået til angreb på sammensværgelsesteorierne. I det katolske tidsskrift Crisis Magazine opremser journalisten Sandra Miesel en lang række af Browns fejlagtige oplysninger: Merovingerne grundlagde ikke Paris, heksebrændingerne havde ca. 50.000, ikke 5.000.000, ofre, og logen Zions Priorat blev først oprettet efter Anden Verdenskrig.

Browns »overlagte forvanskninger af den dokumenterede historie kan mere end måle sig med hans bizarre påstande om kontroversielle emner«, skriver Miesel, der græmmer sig over, at nogle anmeldere anser Browns version af begivenhederne for historisk korrekt.

Browns omtale af Maria Magdalene er en »ren vrangforestilling«, mener hun. Legenden om Maria Magdalenes flugt til Provence stammer fra det niende århundrede, og først i det 13. århundrede vidste man, at hun var begravet i Sydfrankrig.

Afbildede Leonardo da Vinci Maria Magdalene på maleriet »Den sidste nadver«?

Kunsthistorikeren Bruce Boucher skriver i en kommentar i The New York Times, at Dan Browns »fortolkning er noget af en tilsnigelse, og der er mere sangria end Sangreal over det«.

Professor Margaret M. Mitchell fra University of Chicago Divinity School har set nærmere på Browns påstand om, at Jesus regnede Maria Magdalene for sin ligemand. Hun skriver på universitetet Martin Marty Centers website, at Paulus og Jesus »kan have været mere liberale end mange af deres samtidige, hvad angår kvinder, men de var ikke 100 procent radikale«.

Feministisk teologi

Forfatteren Margaret Starbird fra Steilacoom i staten Washington har også inspireret Dan Brown med sine tanker om oldtidens frugtbarhedsriter.

Starbird hævder, at det var Maria Magdalene, der salvede Jesus, og at hun ikke gjorde det som et led i et begravelsesritual, men som en del af et ældgammelt vielsesritual, et helligt bryllup (hieros gamos).

- Det var brudens ret som repræsentant for land og folk at salve kongen, der senere blev tortureret, vansiret, henrettet og begravet. Og det var bruden, som gik ud i haven for at sørge over sin døde elskede og fandt ham genopstået, siger Margaret Starbird til Kristeligt Dagblad.

- Historien om salvelsen er en af kun fire, der optræder i alle fire evangelier, så den må have været anset for meget vigtig af alle fire forfattere, siger hun.

- Jeg tror, at »helligt partnerskab« var kernen i den kristne lære og praksis, og at det var modelleret over forholdet mellem Jesus og hans brud.

Jesus giftede sig med Maria Magdalene, fordi han var feminist og ønskede at ligestille kvinderne i et samfund, der foragtede dem. Brylluppet var også et symbol på forholdet mellem kirken og Gud, mener Starbird.

Starbird har »en stærk intuition« om, at Jesus og Maria Magdalene fik en datter, som blev født, efter at Maria Magdalene var flygtet til Provence efter korsfæstelsen. Inkvisitionen undertrykte brutalt legenden om den hellige gral (dvs. Jesu efterkommere), og den kirkelige tradition gjorde Maria Magdalene til en prostitueret for at undergrave hendes position i oldkirken, skriver Starbird.

Var Jesus gift med Maria Magdalene? Det troede Martin Lu- ther, men moderne forskere som professor Elaine Pagels fra Princeton University er ikke overbeviste.

- Den viden, vi har, antyder for mig at se det modsatte, at han faktisk levede i cølibat, sagde hun i fjor i en udsendelse om »Da Vinci mysteriet« produceret af tv-selskabet ABC.

- Jeg tror, at man sagtens kan forestille sig, at Jesus kan have været gift, sagde professor Karen L. King fra Harvard University Divinity School i det samme program. - Det var normalt for jødiske mænd. Det ville også have været normalt ikke at tale om, at han havde en kone.

Ifølge den kendte teolog John Dominic Crossan er det et spørgsmål, der slet ikke skal stilles.

- Lad os nu ikke fortsætte den hensynsløse fornedring af Maria Magdalene ved kun at fokusere på hendes seksuelle forbindelse til Jesus, siger han til tidsskriftet Newsweek. - Hun er ikke betydningsfuld, fordi hun var fru Jesus, siger Crossan, der i øvrigt mener, at Jesus var for fattig til at stifte familie.

Mariaevangeliet

De gnostiske evangelier giver os måske et fingerpeg om, hvorfor Maria Magdalene var betydningsfuld. Karen King fra Harvard University har netop udsendt en nyoversættelse af det gnostiske Mariaevangelium, som har inspireret Dan Browns fortolkning af Maria Magdalene i »Da Vinci mysteriet«.

Mariaevangeliet stammer fra omkring år 125, dvs. 35 år efter Johannesevangeliet. I dag har vi teksten til halvdelen af evangeliet. Den består af tre fragmenter, hvoraf det første blev fundet i 1896, men først blev udgivet i 1955.

I Mariaevangeliet mødes Jesus med sine disciple efter opstandelsen og belærer dem om den materielle verden og syndens natur. Efter at Jesus har taget afsked med disciplene, viser det sig, at kun Maria Magdalene har forstået hans ord. Hun forklarer disciplene, hvad hun har fået at vide af Jesus i en vision. Hun bliver hårdt kritiseret af disciplene Andreas og Peter, men forsvares af Levi, der siger, at Jesus »elskede hende mere end os«.

I Mariaevangeliet fremstilles Maria Magdalene som den ideelle discipel, der forstår Jesu ord og ikke er bange for at forkynde evangeliet. King mener, at teksten er skrevet for at legitimere kvindelige ledere i den unge kirke i polemik mod de kristne, der kun ville anerkende mandlige ledere, her repræsenteret af Peter, der fremstilles som hidsig og misundelig på Maria Magdalene.

»Talte Jesus virkelig privat med en kvinde uden vores viden?« siger han til de andre disciple. På den måde fungerer Mariaevangeliet som et modsvar til Paulus' bemærkning om, at kvinder skulle tie i forsamlinger (Første Korintherbrev kap. 14).

Magdalene på nettet

Interessen for Maria Magdalene har ført til, at kvindelige katolske græsrodsgrupper i USA er begyndt at fejre Maria Magdalene på hendes helgendag den 22. juli som en inspirerende kvindelig lederskikkelse. Disse fester er blandt andet organiseret af den katolske gruppe FutureChurch, der arbejder for at få kvindelige præster i den katolske kirke. På fire år er Maria Magdalene-festerne vokset fra 23 til ca. 300 over hele USA.

I 1998 blev den nu 33-årige edb-ekspert Lesa Bellevie interesseret i Maria Magdalene, da hun læste det gnostiske Maria-evangelium og opdagede, der ikke var nogen bibelsk basis for at opfatte Maria Magdalene som prostitueret. Hun oprettede en website for Maria Magdalene-interesserede med adressen: www.magdalene.org, som dagligt får ca. 1700 besøg. Lesa Bellevie mener, at Maria Magdalene vil spille en vigtig rolle i kirkens fremtid.

- Jeg tror, at det perspektiv, der vil gøre en stor forskel, er at se hende som den første apostel og leder i oldkirken. Det vil have en enorm effekt på den måde, kvinder kan forholde sig til og deltage i deres religion på, siger hun til Kristeligt Dagblad. - Der er en masse mennesker, der er interesserede i Maria Magdalene som Jesu hustru eller elskede, men dette perspektiv møder en masse modstand fra teologer og forskere. Når man ser på det som myte, kan det være åndeligt og følelsesmæssigt givende; når man ser på det som et historisk faktum, kan det blive meget problematisk, siger Lesa Bellevie. Hun tilføjer, at www.magdalene.org afholder et netmøde på Maria Magdalenes helgendag i juli i år om dette emne.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk