Mennesket er en parentes, der skal opføre sig ordentligt

Med nye teorier om livets opståen på Jorden har Minik Rosing trukket globale overskrifter. Redelighed, rummelighed og at stå ved, at man gør tingene for sin egen skyld her og nu, er retningslinjer i hans liv

Held er en livsindstilling, man kan beslutte sig for. Det mener geologen Minik Rosing, som peger på, at man kan gå efter det bedste i enhver situation. –
Held er en livsindstilling, man kan beslutte sig for. Det mener geologen Minik Rosing, som peger på, at man kan gå efter det bedste i enhver situation. –. Foto: Mette Frandsen.

Det lå ikke i kortene, at Minik Rosing skulle blive en banebrydende geolog og sætte Danmark på det videnskabelige verdenskort. Med en teori om, at livet i virkeligheden er en langt ældre madamme, end vi havde gået og troet, og at livet modsat gængs forståelse er forudsætningen for Jordens udvikling med kontinenter og verdenshave.

LÆS OGSÅ: Den dag, mennesket tog på rumrejse

Faktisk var Minik Rosing som barn meget mere interesseret i at løbe omkring i naturen, slå på sten og undre sig over verdens uransagelighed. Ifølge ham selv fik han gudsjammerlige karakterer i skolen. Det stillesiddende liv i klasseværelset fik han først øjnene op for i gymnasiet.

Tanken om at arbejde akademisk dukkede først op i gymnasiet, hvor jeg var så heldig at have nogle meget engagerede lærere. Jeg har altid forestillet mig, at valget stod mellem at være hulemand i naturen eller arbejde akademisk. Nu er jeg så heldig at have kombinationen, hvor jeg render rundt i fjeldene om sommeren og slår på sten og så kan være inde i varmen om vinteren, siger han med dyb stemme og et lunefuldt smil, der er karakteristisk for den dansk-grønlandske professor.

Interessen for naturen og dens forunderlighed lå til gengæld fra begyndelsen i kortene. Minik Rosings grønlandske far var tegner, maler og forfatter. Hans danske mor var sekretær og arbejdede i Landshøvdingeembedet, da hun mødte hans far. Han selv blev født i Grønland og boede der de første år, som den tredje i en søskendeflok på fire. Rejser op og ned ad Grønlands kyster, fisketure, jagt og vandreture i naturen var en stor bestanddel af hans opvækst. Forskere kom i barndomshjemmet, og ofte var Minik Rosing med på arkæologiske projekter i Grønland. Hans undren over naturen, som i dag stadig er intakt, har fulgt forskeren fra starten.

Verden er fantastisk og uransagelig. Og vi skal værdsætte den og passe på den for vores egen skyld. Det er grundlæggende rettesnore i Minik Rosings liv.

Der hersker i tiden en forestilling om, at vi skal opføre os godt for at redde Jorden. Men Jorden og livet er fuldstændig ligeglade med, om vi er der eller ej, de lever fint videre uden os. Bare gå en tur i et fjeldlandskab, så vil du vide det. Jorden har været der i så mange milliarder år og haft så mange mærkelige udtryk, så den skal nok finde sin vej igen. I forhold til naturens system er vi som mennesker bare en parentes i Jordens historie. Så det nytter ikke noget at tro, vi skal opføre os godt for at redde Jorden. Vi skal stadig opføre os godt, men vi skal indse, at vi gør det af helt selviske grunde for vores egen og hinandens skyld. De valg, vi træffer, skal tages af hensyn til os som mennesker, siger han.

Hvilket ifølge Rosing bringer os over til det sociologiske felt som det vigtigste.

Vi har en idé om, at de naturvidenskabelige fag er de alvorlige og har væsentlig indflydelse på Jordens eksistens. Men i virkeligheden kan vi vende det om og sige, at det er måden, vi omgås hinanden, som er den væsentlige. Jeg tror på den gode Kardemommelov, man skal ikke plage andre eller sætte livet til, og for øvrigt kan man gøre, hvad man vil. Det er en udmærket leveregel ikke at have for mange holdninger på andres vegne. Det er nok typisk i Grønland ikke at tro, at ens egne synspunkter og værdier også gælder for andre. Det kan man jo ikke vide. Det er et sundt princip nu, hvor der snart er syv milliarder af os, siger han.

En grundpille i Minik Rosings menneskesyn er at vise hinanden interesse og engagere sig i sine medmennesker. Med andre ord tror han på fællesskab.

Jeg ved ikke, om man kan beslutte sig for at interessere sig for andre. Men når man gør det, er man automatisk imod, at de mangler noget eller har det dårligt. Der er et skisma i dag, som er, skal vi hver for sig have mest muligt ud af det? Eller skal flest muligt have det bedst muligt, hvordan det end defineres? Jeg tror klart på det sidste, siger han.

Noget andet, han tror på, er, at held er en livsindstilling, man kan beslutte sig for. Hvilket han tilsyneladende selv har været god til. På en temmelig afslappet måde.

Man kan ikke gardere sig mod uheld. Men jeg er overbevist om, at man selv skaber sit held. Man kan enten bide sig fast i én ting og synes ,det er en katastrofe, hvis ikke lige dét lykkes. Eller man kan beslutte at se på udvalget af muligheder og gå efter det bedst mulige i situationen. Jeg opfatter ikke selv, at jeg har haft en særlig retning i min tilværelse. Egentlig synes jeg mest, jeg har taget mulighederne, som de kom, fortæller han.

Som leder af Danmarks Geologiske Museum følger naturligvis en del papirarbejde og andre knap så spændende opgaver, fortæller Minik Rosing, men i substansen føles det sjove i hans arbejde slet ikke som arbejde. Det sjove er for ham at fordybe sig i noget, han selv synes er interessant. Som for eksempel, hvad livets rolle i Jordens udvikling er? Hvor passer vi ind i det hele?

Det lyder som temmelig filosofiske, næsten spirituelle, spørgsmål, du stiller?

Det er det vel også. Geologi og andre naturvidenskabelige fag bliver ofte opfattet som teknologiske, hvad de jo også er i den måde, de arbejder på, med højteknologiske og komplicerede apparater. Men aspirationen er nok at nå meget tættere på de spørgsmål, som også filosofien og kunsten stiller. Nemlig at prøve at sætte konturer på verden, dele den op i stumper, som er små nok til, at man kan forstå dem. Nogle gange går naturvidenskaben galt i byen ved at tro, at målet er at definere stumperne. Det er det ikke. Man definerer stumperne for at kunne håndtere det store billede. Hvis man kigger ud ad vinduet og prøver at forstå det hele på én gang, så går det jo fuldkommen galt, siger Minik Rosing.

Videnskaben skal ifølge Minik Rosing stille de gode spørgsmål og ikke mindst fortælle de gode historier. Efter 150 år med positivisme, hvor verden blev splittet op i mindre og mindre stumper, er tiden nu inde til et paradigmeskifte, hvor delene samles, forklarer han.

Du arbejder med en teori, der går ud på, at livet er en ekstrem grad af orden. Kan du forklare det?

Ja, hvis man ser ind i sin teenagers værelse, slår det måske ikke ligefrem én, at livet er orden. Men liv er jo molekyler, som er sat ind i en struktur. Hele den geologiske verden søger i et vist omfang at skabe struktur og dermed orden. Tager man en levende organisme, er det langt mere udtalt. Der er snart syv milliarder af os, og alligevel er mennesket ordnet i en helt utrolig grad. Selvom vi er ekstremt kompliceret sammensat af et væld af besynderlige molekyler, så er vi alligevel helt pedantisk ens med samme virkemidler og funktioner. Når man tænker på, hvilket rod der kunne være kommet ud af al den kompleksitet, er liv jo udtryk for en ekstrem grad af orden. Samtidig fungerer liv på kloden som en balancerende faktor i forhold til entropien i universet, der gradvis skaber mere og mere kaos. Naturen har det med at være selvregulerende. Når noget kommer ud af balance og peger i den ene retning, vil noget andet reagere og pege i den modsatte retning for at genoprette orden.

I sit eget liv stiller Minik Rosing sig dog ikke mere overmenneskeligt til udfordringer og modstand end de fleste andre.

Jeg oplever nok ikke problemer anderledes end alle andre mennesker. Hvis man ikke ved, hvor ens egne børn er klokken et om natten, så er det fuldstændig lige så rædselsfuldt. Man kan jo ikke bruge det til noget at sige, nåh, det går over om tusind år! Og det bringer os tilbage til det, jeg sagde før. I vores eget liv skal vi tænke på det, der er relevant for os mennesker også som inspiration til at engagere os i globale problemer.

livogsjael@k.dk