Mettes sans for detaljer

Mette Abrahamsson og Thorkil Sonne ved nogle af de Lego-robotter, som konsulentvirksomheden Specialisterne ...

Mette Abrahamsson og Thorkil Sonne ved nogle af de Lego-robotter, som konsulentvirksomheden Specialisterne bruger til arbejdsmarkedsafklaring og efteruddannelse. – Foto: Leif Tuxen.

Mette Abrahamsson har Aspergers syndrom, en form for autisme, der medførte mange nederlag i barne- og ungdomsårene. Men i konsulentvirksomheden Specialisterne, hvor alle medarbejdere har en autisme-diagnose, kan hun udnytte sine specielle evner

Mine forældre fik at vide, at de ikke havde opdraget mig ordentligt.

Den unge kvinde er venlig, velformuleret og taler med selvindsigt. Hun arbejder som it-konsulent med opgaver, der kræver omhu, systematik og koncentration. Og hun bor i lejlighed i Fredensborg sammen med sin forlovede. At hun har et handicap, hører også med til beskrivelsen. Et usynligt handicap, som i barne- og ungdomsårene gjorde livet svært for hende.

Da jeg var yngre, havde jeg et voldsomt temperament, jeg ikke kunne styre. Jeg havde svært ved at aflæse mine forældre og søskendes kropssprog og alt, hvad der skete af dårlige ting derhjemme, troede jeg var min skyld, fordi jeg ikke kunne forstå mine omgivelser. Jeg havde også svært ved at holde på venner.

Mette Abrahamsson har Aspergers syndrom. Det er en form for autisme, der har været kendt længe og har navn efter den østrigske autismeforsker Hans Asperger. Men først i 1994 blev det en officiel diagnose i Danmark, efter at den to år forinden var kommet med i WHOs diagnosemanual ICD-10. Generelt har alle med en diagnose inden for det såkaldte autismespektrum vanskeligheder med socialt samspil og kan have en stereotyp og ufleksibel adfærd. Men derudover er det forskelligt, hvordan Aspergers syndrom, der er en medfødt udviklings- og funktionsforstyrrelse, kommer til udtryk. Nogle er normalt eller højt begavede. Nogle er gode til at samle indtryk til helheder og overblik og er gode til at fokusere på detaljer. Og nogle har særinteresser og ved meget om et enkelt emne.

Ifølge forskningen er Aspergers syndrom mere udbredt end andre autisme-tilstande, og man regner med, at cirka et ud af 300 børn har det. I alt har cirka 30.000 danskere en diagnose inden for autisme-spektret, og antallet er ikke i stigning.

Men de bliver mere synlige i et videnssamfund, hvor kompetencer som forandringsvillighed, fleksibilitet og social og emotionel intelligens er i højsædet. Og så får vi hele tiden mere viden, der gør os i stand til at hjælpe mennesker med Aspergers, siger Charlotte Holmer Jørgensen, der er specialkonsulent på Videnscenter for autisme, som hører under Servicestyrelsen.

Da det som nævnt er et usynligt handicap, har det været og er stadig omgærdet af fordomme som for eksempel, at det er fraværende forældres uvorne unger. At der er gået mode i diagnoser som autisme, for der har vel altid været børn, som var lidt anderledes end andre, og det er vel ikke en sygdom? Og så har nogle set filmen Rain Man, hvor Dustin Hoffman spiller en au-tist og tror, at alle autister er som ham.

Fordommene kommer man bedst til livs med viden og forståelse, siger Charlotte Holmer Jørgensen.

Mennesker med Aspergers fandtes også før i tiden, hvor skolen var præget af udenadslære og forudsigelighed, og det samme var arbejdslivet. Jeg tror, at vi alle sammen kan huske en eller anden klassekammerat, der var lidt sær i sprog og tøj og havde lidt specielle interesser. I dag vil de få en diagnose som Aspergers syndrom. Dengang kunne de klare sig på det faglige, i dag lider de under det sociale. Men de skal også have mulighed for at være her og have mulighed for at udnytte deres specielle evner, siger Charlotte Holmer Jørgensen.

Et sådant sted er konsulentvirksomheden Specialisterne, der har kontor i Århus og Ballerup. Firmaet, der blev etableret i 2004, har som det første i verden taget udgangspunkt i at anvende autismens karaktertræk positivt og har indrettet dagligdagen, så medarbejderne bedst muligt kan løse krævende opgaver for erhvervslivet, derunder it-branchen. Kunderne tæller blandt andre CSC, Oracle, Microsoft, Lego og KMD. Ud over ledelse og stab på 15 medarbejdere er der ansat 37 konsulenter i alderen 18 til 45 år alle med en autisme-diagnose.

En af dem er Mette Abrahamsson, der er ansat hos Specialisterne i afdelingen i Ballerup og for tiden løser opgaver for telekommunikationsfirmaerne TDC og Global Connect.

Noget af det er ensformigt, men det skal laves, siger hun.

Thorkil Sonne er idémanden og stifteren bag Specialisterne, som har stor bevågenhed både herhjemme og ude i verden. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) var på besøg for nylig, i sidste uge var det italienske tv Rai Uno forbi for at lave reportage, og Thorkil Sonne har i denne måned været i Edinburgh for at tale på en verdenskonference for sociale entreprenører og i Nürnberg for at tale på en autismekonference.

I Holland og Sverige er der etableret it-virksomheder med inspiration fra Specialisterne. Selv er man ved at åbne en afdeling i Glasgow i Skotland, og næste projekt kan blive Tyskland, USA, Norge eller Indien.

Det er fantastisk med den interesse. Det betyder alt, for der er så meget, jeg gerne vil, og det kan jeg kun, hvis andre synes, at det er godt og interessant, det jeg laver. Som enmandshær kan jeg ikke udrette ret meget, siger Thorkil Sonne.

Han har selv en søn med en autisme-diagnose, og det var hans manglende fremtidsudsigter i et samfund, der ikke er indrettet på det usynlige handicaps særlige behov eller på at bruge de specielle evner, personer med autisme har, der er baggrunden for hans pionerarbejde.

Hans egne erfaringer fra 15 år i it-branchen var medvirkende til, at han fik en idé om, hvor de ville kunne fungere og deres særlige evner være til nytte. Han opdagede, at computere er som skabt til dem. Og at de er gode til opgaver som test af software, registrering af data og journaliseringsopgaver.

Personer med autisme har en høj faglig stolthed. De er motiverede for opgaver, som er svære for andre, typisk opgaver, hvor kvaliteten skal være høj, også selvom man tjekker efter 10 eller 20 gange. De kan noget med detaljer, de kan se dem på en helt speciel måde, så er der afvigelser, er der mulighed for, at de fanger dem. Vi bringer arbejdsglæde ind i arbejdsopgaver, som andre ikke synes er så spændende. Og med arbejdsglæde kommer kvalitet.

I dag arbejder 60 til 70 procent af de ansatte ude hos kunderne. Det troede jeg ikke kunne lade sig gøre, da vi startede, men de kan meget mere, end jeg troede. Min oplevelse er, at når de bliver anerkendt, også hos kunden, som den, de er, er der meget, der kan lade sig gøre. Og vi sørger for, at kunden ved, at her kommer nogen med en anden arbejdskultur, det vil sige, at kommunikationen skal være åben og direkte, opgaven skal være defineret, og så må de ikke stresse mine medarbejdere, siger Thorkil Sonne.

Charlotte Holmer Jørgensen fra Videnscenter for autisme er begejstret for hans arbejde.

Det er inspirerende, at Thorkil Sonne har taget det initiativ. Han synliggør de styrker, som unge og voksne med autisme og Asperger har. Og han gør et stort arbejde med at informere internationalt og udbrede viden om funktionsforstyrrelser på en masse arbejdspladser.

Den måde, som vi bedst hjælper dem på, er ved, at vi alle har viden og forståelse for deres anderledes måde at fungere på. Og ved at inkludere dem socialt i alle de situationer, man skal igennem i et liv. I skolen, gymnasiet og fritidslivet. Hvis de vil. Nogle mennesker med Aspergers har det så svært, at de helst vil være for sig selv eller har det bedst i små sammenhænge som små klasser i skole og gymnasium og med målrettet støtte.

Vi kan også hjælpe dem ved at indrette arbejdslivet efter deres måde at fungere på, måske acceptere, at de ikke er så udadvendte og ved at fokusere på deres styrker. Og ved at hjælpe dem med at kompensere for deres problemer ved at lære dem de sociale regler, strategier til at klare sig, skabe et miljø, de kan holde ud at være i og give de hjælpemidler, der kan give dem struktur og forudsigelighed, siger Charlotte Holmer Jørgensen.

Hun mener, at der er en positiv udvikling i gang herhjemme med udvikling og eta-blering af tilbud til mennesker med autisme, men understreger, at der er brug for en bred vifte af tilbud for at imødekomme de forskelligartede behov. Dertil kommer, at ny forskning har afdækket, at Aspergers syndrom ofte optræder samtidig med andre psykiske lidelser, i fagsproget kaldet komorbiditet. Det kan være ADHD (tidligere kaldet DAMP), depression, angst, Tourettes syndrom, søvn- og spiseforstyrrelser, tvangstanker og tvangshandlinger.

Nogle har seks diagnoser oven i autisme-diagnosen, og hvad betyder det for et menneskes livskvalitet? Det kan blive så komplekst, at der er behov for specialuddannede fagpersoner. Vi må i hvert fald være opmærksomme på at sætte ind med hjælp, for det er lidelser, der kan behandles, siger Charlotte Holmer Jørgensen.

Infantil autisme kan diagnosticeres, inden et barn er fyldt tre år, mens de fleste børn med Aspergers syndrom får diagnosen, når de er mellem syv og ni år gamle. Men fordi denne diagnose er ny, er der mange, der først får den som voksne.

Det gælder også Mette Abrahamsson, og det har kostet hende mange nederlag i skolen og på arbejdsmarkedet.

Jeg gik ud af 7. klasse, fordi jeg kom op at skændes med en lærer. Skolelederen ville ikke have mig tilbage og syntes, jeg skulle indlægges. Jeg havde allerede været hos PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning, red.) en del gange. Jeg forsøgte også at gå på en hel del skoler, men jeg tror ikke, at jeg rigtig passede ind. Jeg kunne ikke komme af sted og fik det psykisk meget dårligt, fortæller Mette Abrahamsson, der er vokset op på Østerbro i København med sine forældre, en tvillingesøster, der ikke har en diagnose, og to storesøstre.

Mette Abrahamsson var 14 år, da hun under en indlæggelse på ungdomspsykiatrisk afdeling fik diagnosen gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Hun begyndte på en skole i Farum for børn og unge med udviklingsforstyrrelser. Men da hun fyldte 15 år, blev hun for gammel til at gå dér, flyttede på ungdomspension i Tølløse og hjem igen. Derefter gik hun i specialklasse i en folkeskole, hvor hun måtte kæmpe med kommunen om at få lov til at tage 9. klasses eksamen det var på eget ansvar, lød det men det lykkedes og med et flot resultat.

Så arbejdede jeg i Fakta, var i praktik i en vuggestue og fik tilbudt arbejde i en anden vuggestue, men den var for stor for mig. Da jeg var 18 år, havde jeg ikke haft arbejde i to år. Men så så jeg et program i fjernsynet med Thorkil Sonne. Jeg var træt af at sidde derhjemme og skrev til Specialisterne. Mine forældre var overraskede over, at jeg foretog mig noget.

Mette Abrahamsson blev efter ni måneders arbejdsprøvning ansat og har nu arbejdet som konsulent i Specialisterne i tre år.

Jeg har fundet min kæreste her, er flyttet sammen med ham og kan leve et forholdsvis selvstændigt liv. Jeg har det godt med at gå på arbejde, forsørge mig selv, ikke være afhængig af andre og ikke sidde derhjemme og glo.

remar@kristeligt-dagblad.dk