Musik gør os klogere

Børn og voksne, der spiller musik eller synger, udvikler sprogcentrene i hjernen mere end andre. Hjerneforsker Peter Vuust har forsket i, hvordan musik påvirker hjernen

Foruden at arbejde som hjerneforsker er Peter Vuust også jazz-bassist. -- Foto: Lars Aarø/Fokus.
Foruden at arbejde som hjerneforsker er Peter Vuust også jazz-bassist. -- Foto: Lars Aarø/Fokus.

Man bliver klogere af at synge og spille musik, og hvis vi indfører mere sang og musik i folkeskolen, vil det få betydning både for den enkelte elev, den enkelte klasse og samfundet som sådan. Det er store ord på en kold vinterdag, men ikke desto mindre er den 44-årige hjerneforsker Peter Vuust overbevist om, at mere musik i skolen vil afhjælpe en del problemer.

– Koncentrationsevnen bliver styrket, når man synger eller spiller. De områder i hjernen, der har med musik at gøre, har også med opmærksomhed og koncentration at gøre.

Peter Vuust er bassist og har netop udgivet sin femte jazz-cd "Image of Falling" med blandt andre Lars Jansson og Alex Riel. Han er kandidat i matematik, fransk og musik og docent ved Det Jyske Musikkonservatorium. Når han ikke underviser eller spiller, arbejder han som hjerneforsker ved Danmarks Grundforskningsfonds Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN), og for nylig forsvarede han sin ph.d.-afhandling i neurovidenskab, som handler om, hvad musikken gør ved hjernen.

I den forbindelse har han blandt andet lavet et forsøg, hvor 10 personer blev sat ind i en skanner og præsenteret for en akkordrække. I denne akkordrække var der indimellem fejl, og når forsøgspersonerne hørte dem, blev et ganske bestemt område i hjernen aktiveret, nemlig det syntaktiske område som også har at gøre med, hvordan vi sætter ord rigtigt sammen. Musik og sprog har altså en forbindelse med hinanden.

– Man bliver klogere af at spille musik, fordi musik blandt andet udvikler de sproglige områder i hjernen, siger Peter Vuust og fortæller om forsøg, hvor én gruppe børn blev trænet i musik og en anden i drama.

– De, der udøver musik, klarer sig bedre intellektuelt end de andre. Børn, der modtager musikundervisning, bliver også bedre til at opfange nuancer i sproget, der er afhængigt af tonefald. For eksempel ironi. Det kan man se på deres hjernerespons, siger Peter Vuust.

– At lytte til musik påvirker først og fremmest vores følelsessystem i hjernen, det limbiske system. Det er en individuel følelse, vi får hver især, men der er også fællestræk. Følelser har helt basalt med vores overlevelse at gøre. Hører man en høj lyd, der lyder som en tiger, bliver vi bange og løber væk. Nogle akkorder får nogle mennesker til at føle afsky. Det påvirker de samme centre i hjernen, som påvirkes, hvis vi ellers oplever noget, vi ikke kan lide.

Når vi hører musik, som vi godt kan lide, reagerer de centre i hjernen, som har med belønning og motivation at gøre. Det er dybtliggende kerner i hjernen, som tilhører følelsessystemet, og det er det samme system, som også sex og mad påvirker. Vi er altså udstyret med evnen til at blive belønnet af musik. Og det har betydning for indlæring, mener Peter Vuust.

– Indlæring er helt afhængig af, at vi er glade for, hvad vi gør. Hvis du gør noget, du er rigtig god til, øver dig og lærer noget nyt, som du så pludselig kan, frigiver belønningssystemet nogle signalstoffer, blandt andet dopamin, der får os til at føle os godt tilpas, siger Peter Vuust og tilføjer, at det er de samme centre, som bliver påvirket, som hvis man tager kokain.

Men i stedet for at ty til den udvej vil det være åbenlyst bedre for den enkelte og for samfundet, hvis alle mennesker kunne belønne sig selv ved at synge.

– Jeg har set børn i en børnehaveklasse i Portugal have hørelære og sidde og lave solfège (do re mi ...) med håndtegn. Tænk hvis vi gjorde det, så kunne vi virkelig flytte noget. For det første ville vi selvfølgelig få bedre musikere, men vi kunne også få musikken fælles på et højere plan. Med musik kan vi kommunikere med mange på én gang og således harmonisere vores følelsesmæssige niveau, som når vi for eksempel er til begravelse eller fodboldkamp. Det giver en musikalsk fællesidentitet, som er meget vigtig. Jeg har set det i Rio og på Cuba også, hvor det musikalske giver noget meget stærkt for fællesskabet, og vi er slet ikke på det niveau i Danmark. I vores terminologi har det en tendens til enten at blive noget elitært, eller noget som findes på stadion.

– Musik er vigtigt for menneskers velbefindende, og man har lavet undersøgelser, der viser, at mennesker hellere vil undvære sport end musik.

En anden vigtig del af Peter Vuusts forskning handler om, hvordan hjernen i det hele taget virker. Undersøgelser viser, at hjernen er forudseende og danner modeller for, hvordan den skal opfatte verden. Selvom ordene i en tekst er skrevet på en måde, så kun det første og det sidste bogstav i hvert ord står rigtigt, kan man alligevel læse teksten næsten flydende. For man behøver ikke al information, når man først har lært mønstrene at kende.

– Selvom jeg kun ser en tredjedel af den computer derhenne, fordi noget dækker for resten, danner jeg mig et billede af den. Men hvordan gør hjernen det? Den har egentlig alt for lidt information til sin rådighed, men alligevel er vi utrolig gode til at orientere os. Det har med indlæring at gøre, for vi opbygger modeller for, hvordan vi skal opfatte verden. Når vi lærer noget, forsøger vi hele tiden at lave stærkere og stærkere modeller for, hvordan verden ser ud, siger Peter Vuust.

Og det gør vi også, når vi hører musik. Musik opbygger hele tiden forventninger, som kan skuffes, og den proces i hjernen kan man se.

– Hjerneområderne har "modeller" for, hvad der skal ske, og når vi spiller noget andet end det, der forventes, kan vi se, at bestemte områder aktiveres. Millisekunder senere kan vi så se, at modellen nu har ordnet fejlen og så at sige er blevet justeret til den ny virkelighed. Vi tror, at den proces sker i alle forskellige instanser i hjernen, både på det laveste refleksniveau og det mere bevidste niveau, siger Peter Vuust, som også gerne vil bruge sin forskning til at kunne give døve glæde af musik.

– Man kan indoperere en mikrofon bag øret og stikke en nål ned i høresneglen og sende frekvenser den vej. Nogle helt døve kommer til at høre på den måde, men ikke alle. Men da musik er meget udfordrende for det auditive system, kan denne gruppe måske komme til at høre bedre, hvis man træner dem musikalsk. Det skal vi til at lave forsøg med.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk

Musikalske hjerner

Peter Vuusts forskerteam har undersøgt hvordan syntaksbrud behandles i jazzmusikeres hjerne og i ikke-musikeres hjerne. Teamet fandt frem til, at avancerede rytmer skaber aktivitet i sprogområder i musikernes venstre hjernehalvdel – i frontallappen, som har at gøre med semantik, betydning af ord. Det skete ikke hos ikke-musikerne. Musikerne opfatter helt konkret musikken som sprog. Den viden kan måske hjælpe hørehæmmede til en bedre sprogforståelse.

Peter Vuust, hjerneforsker og musiker. – Foto: Lars Aarø/Fokus.
Peter Vuust, hjerneforsker og musiker. – Foto: Lars Aarø/Fokus.