brevkasseredaktører
Kære brevkasse
Først og fremmest tak for jeres gode svar i brevkassen. Vi læser den hver uge med stor interesse. Vi har en søn og svigerdatter, der har været gift i nogle år og kendt hinanden i en længere årrække. Vores søn er midt i 30'erne og vores svigerdatter sidst i 20'erne. Vores søn har aldrig lagt skjul på, at han meget gerne vil have børn, heller ikke over for sin kone; allerede da de mødte hinanden, nævnte han det. Det har desværre vist sig, at vores svigerdatter slet ikke kan se sig selv som mor. Hun er skræmt ved tanken om at skulle være gravid, at føde og skulle have ansvaret for et barn.
Problemet bliver større, efterhånden som vores søn bliver ældre. Hvis han skal prøve at finde en anden, eller "blive fundet", skal det jo ikke vare for længe. Ville en psykolog måske kunne hjælpe vores svigerdatter, eller er eneste mulighed, at vores søn enten accepterer et ægteskab uden børn, eller at de skilles?
Venlig hilsen
bekymrede forældre
Kære bekymrede forældre
Tak for jeres brev. Vi synes, det er helt naturligt, at I bekymrer jer. I har sikkert selv et ønske om, at der kom børnebørn i den unge familie, sådan at livet på den måde fortsatte også igennem jeres søn og svigerdatter. Men det handler jo sikkert også om, at I ønsker alt det bedste for jeres søn. Selvom han nu er voksen, så holder man aldrig op med at være forældre og have de følelser, den rolle bringer med sig.
Når det gælder jeres svigerdatters beslutning om ikke at skulle have børn, er det vanskeligt for os at vurdere, ud fra hvilke overvejelser og præmisser denne beslutning er taget. Vi ved jo, at der er kvinder, som bevidst vælger børn fra, fordi de erkender, at de ikke har lyst til at have børn, eller ikke synes, at de vil egne sig til at være mødre. Andre igen tænker på mange måder fornuftigt, at deres karriere eller interesser er så vigtige for dem og fylder så meget i deres liv, så de ikke vil byde et barn den livsform. De tager på en måde konsekvensen af, at det vil være meget vanskeligt at forene et stort ydre engagement med omsorgen for et barn.
Samtidig er det en beslutning, som er meget radikal, og den har konsekvenser for ens fremtidige liv også for andre end én selv. Det er derfor meget vigtigt, at den er taget efter moden overvejelse og grundige drøftelser parret imellem.
Hvis "beslutningen" om ikke at ville have børn mere er drevet af irrationelle følelser som for eksempel angst, er det så at sige ikke én selv, der beslutter det, men de følelser eller konflikter, der er inde i én, som bliver den styrende faktor. I skriver ikke så meget om jeres søn og svigerdatter, men alligevel lægger vi mærke til, at I nævner, at hun er: "skræmt ved tanken", og "bange for ansvar". Det lyder, som om I har haft samtaler med dem omkring dette følsomme og sårbare tema. Vores råd til jer kunne være, at I opmuntrer jeres søn til måske at være endnu mere udfordrende i forhold til sin kone omkring dette tema. Ikke for at presse hende, men for reelt at finde ud af, hvilke motiver og overvejelser der ligger bag hendes beslutning. For det er synd både for hende og for ham, hvis det for eksempel er angst, der driver værket.
Måske er hun bange for, hvad der sker med hendes krop, hvis hun bliver gravid. Nogle kvinder kan være bange for ikke at være attraktive over for deres mænd, hvis deres krop ændres, også efter fødslen. Der kan være forhold fra hendes egen barndom, hvor hun måske har manglet gode rollemodeller for, hvordan man drager omsorg for et barn. Der kan være en frygt for selve fødslen, for smerten og det at slippe kontrollen. Der kan være ængstelse for at blive bundet på hænder og fødder af et lille barn og ikke føle, at man får et selvstændigt liv, eller hun kan være bange for, at hun så skal løse langt flere huslige opgaver, end hun egentlig har lyst til. Måske har hun set skræmmende eksempler på veninder eller andre, der er blevet alt for meget "koner" i alt for ung en alder. Det kan også skyldes endnu mere dybtliggende psykologiske mekanismer. Vi kan ikke vide, hvad det handler om i dette tilfælde, men det vigtige er, at jeres svigerdatter og jeres søn virkelig tager mange grundige samtaler om dette tema, og at han går så at sige til biddet for at finde ud af, hvad det er, der driver beslutningen. For det er jo også en beslutning, der får store konsekvenser for ham.
I det hele taget tror vi, at mange unge par ville have gavn og glæde af at tage gentagne samtaler omkring, hvilke vigtige valg de skal tage i deres liv, og hvilke værdier eller tanker som ligger i bunden af disse valg. Desværre ser man i mange parforhold, at man ikke sætter tid og kræfter af til at grave lidt dybere sammen, så man finder hinandens indre tanker og værdier, som jo alt sammen bevidst eller ubevidst er med til at styre ens parforhold og livsretning. Hvis det ikke tages alvorligt, kan det let blive tilfældigheder, der styrer mange beslutninger. Når det gælder temaet omkring det at få børn, ville det være godt, hvis par grundigt drøftede det løbende. Man ser desværre jævnligt, at mange par udskyder den stillingtagen. Mange tænker, at vi skal have gjort studierne færdige, vi skal have et ordentligt sted at bo, styr på økonomien og have startet godt på karrieren. Derfor viser statistikken også, at førstegangsfødende på relativt få år er blevet meget ældre i gennemsnit. Det kan have positive sider, men det har også medført, at der er kommet en stor gruppe par, som ikke kan få børn. Fertiliteten daler nemlig betydeligt år for år efter de 25, især for kvinders vedkommende, og det er en af årsagerne til, at der er så mange par, der har problemer med at få børn, når de endelig ønsker sig det.
Det er derfor vigtigt for jeres svigerdatter at afklare sin situation. Det vil være alt for trist for hende selv, hvis det er irrationelle følelser eller andre uforløste psykologiske forhold, der hindrer hende i en moden beslutning. For hun kan også selv risikere at fortryde det valg bitterligt. Ligger der derimod en moden overvejelse med åbne øjne til grund for hendes valg, ja da må de finde en ny vej at være par på og samtale om, hvad det gør ved deres parforhold, at de ikke bliver forældre, og at den ene ikke får opfyldt sit store ønske. Jeres søn må da finde en vej til at få bearbejdet sin sorg over ikke at få børn sammen med den kone, han har valgt, og som han forhåbentlig også holder af. Men i første omgang må de unge mennesker i gang med nogle grundige samtaler med hinanden, og parsamtaler med en tredjepart, en fornuftig psykolog for eksempel, er bestemt en god ide.
Mange hilsener
Annette og Jørgen