Prøv avisen

Når kræft bliver en kronisk sygdom

Erling Løfberg er formand for Filmklubben Park i Frederikssund, og lige nu er han ved at forberede klubbens 10. sæson. – Foto: Leif Tuxen.

Ifølge eksperter vil kræft i højere grad blive en sygdom, man dør med og ikke af. Erling Løfberg havde forberedt sig på livsforlængende medicin. Nu bliver han måske helbredt

Kræft er en frygtet sygdom og med rette. I 2011 var der 15.861 danskere, der døde som følge af lidelsen. Men det tal vil ifølge eksperterne falde i de kommende år, sådan at kræft fremover ikke er en sygdom, man dør af, men lever med. Det siger blandt andre lægefaglig redaktør hos Kræftens Bekæmpelse Jens Oluf Bruun Pedersen.

Nogle kræftformer kan helbredes, så de aldrig kommer igen, nogle kan ikke. Men muligheden for at holde sygdommen nede bliver bedre og bedre med udviklingen af gode behandlingsmuligheder. Man kan derved fremover komme til at leve et godt liv, selvom man ikke er fuldstændig helbredt, siger han og understreger, at den besked naturligt nok vil blive modtaget forskelligt af kræftpatienter.

LÆS OGSÅ:
Lægeløftet kan ikke gradbøjes

For nogle vil det være en lettelse, at de ikke skal dø af deres sygdom, mens det for andre vil være forfærdeligt, at de ikke kan helbredes, siger han.

Erling Løfberg fra Frederikssund i Nordsjælland fik konstateret kræft i tarmen for 10 år siden. Beskeden slog ham naturligvis helt ud, og bagefter huskede han ikke, hvad lægen ellers havde sagt, så chokeret var han. Heldigvis kom han i behandling i tide og blev også helbredt.

I cirka 10 år levede den i dag 67-årige sjællænder i håbet om, at kræften aldrig ville vende tilbage. Men på en tur med fælles venner til udlandet for et års tid siden fik han det dårligt, hostede, fik feber og troede, at han var ved at få influenza. Men efter flere undersøgelser af lungerne for det, lægerne først troede var lungebetændelse, viste det sig, at Erling Løfberg atter var blevet ramt af kræft denne gang i både lunger og lever.

Fordi det var hans gamlekræftsygdom, der meget usædvanligt var vendt tilbage efter 10 år, var det eneste, man kunne gøre for ham på daværende tidspunkt, at give ham livsforlængende behandling, fik han fortalt.

Jeg selv betragtede det ikke som en dødsdom, da lægerne sagde livsforlængende medicin. Min kone var mere bange, end jeg var. Jeg tænkte mest, at det betød, at de ikke lige nu havde nogen behandling, der kunne helbrede mig, men at det måske så anderledes ud om et år eller to. Min kone tænkte mere over, hvad livsforlængende i virkeligheden betød om jeg nu havde syv måneder eller syv år tilbage at leve i, fortæller Erling Løfberg, der ser kræft som en sygdom, der er ved at ændre karakter.

Kræft er efterhånden ikke en sygdom, man dør af, men en sygdom, man dør med. Og mens jeg har fået livsforlængende behandling, har jeg haft det godt uden en masse symptomer. Ingen smerter, kun lidt vejrtrækningsbesvær, fortæller den tidligere folkeskolelærer.

Erling Løfbergs forhåbninger om, at der måske på et tidspunkt ville dukke en behandling op, som kunne helbrede ham, kom til at holde stik, sådan som det ser ud netop nu også hurtigere, end han havde turdet håbe på. Tre dage efter at han i oktober måned i anledning af Knæk Cancer-kampagnen var blevet interviewet til tv om at være i livsforlængende behandling, fik han en ny besked fra lægerne: De ville stoppe den kemobehandling, han var i gang med. For kræftmetastaserne var nu så små, at kemoterapien ikke kunne gøre mere, og det betød, at der nu i stedet skulle satses på at gøre ham helt rask.

Det er noget af en rutsjebanetur, jeg har været ude på. Efter at jeg over sommeren havde indstillet mig på, at nu gjaldt det den livsforlængende medicin, så står jeg pludselig i en helt anden situation, hvor jeg skal have behandling med et antistof, der gerne skulle kunne fjerne de sidste små metastaser, siger Erling Løfberg, der netop ved en operation har fået fjernet små rester af metastaser i leveren.

Han er formand for Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Frederikssund og læser meget om den nyeste forskning og holder sig godt orienteret på området.

Jeg hørte en forsker sige, at om 20 år dør ingen af kræft, i stedet lever vi med sygdommen. Det skyldes, at behandlingsmulighederne hele tiden udvikles og bliver bedre. Og jeg tror, at det vil betyde rigtig meget for folks opfattelse af kræft. For 10 år siden, da jeg fik kræft for første gang, troede jeg selv, at det var så det, men meget har ændret sig siden, siger Erling Løfberg, som tror, at det at have haft en kræftsygdom altid vil spille afgørende ind på ens identitet.

Når man taler med folk, der har haft kræft for 10 eller 15 år siden, så opfatter de stadig sig selv som tidligere kræftpatienter. Det er specielt for kræft, tror jeg har man derimod haft brækket en arm eller ben for et par år siden, er det jo ikke noget, man identificerer sig med, siger han.

Fremtiden ser Erling Løfberg lyst på, selvom han lige nu stadig er lidt rundt på gulvet over den vending, hans liv netop har taget, hvor chancen for at blive helbredt igen er rigtig god.

Jeg håber, at metastaserne kommer til at forsvinde helt, og at jeg så bare skal gå til jævnlige kontroller. Så jeg ser en lys fremtid for mig, hvor jeg kan leve et normalt liv igen, og hvor sygdom ikke mere kommer til at fylde så meget.