Prøv avisen

Når værdierne kolliderer

Tegning: Peter M. Jensen.

Når familien mødes i julen på tværs af generationer og værdisæt, bliver tålmodigheden og forståelsen ofte sat på prøve. Bedsteforældrene oplever børnebørnene som uopdragne, men det er snarere forståelsen af, hvad der er god opdragelse, der har ændret sig, end det er børnene

Julen nærmer sig. Og med julen følger julefrokoster og julemiddage. I nogle hjem ser bedsteforældrene til med himmelvendte øjne, mens de energiske børnebørn kræver at åbne julegaverne, længe inden juleanden er fortæret. Måske lader faster Lis sig irritere over, at nutidens børn ikke længere har den mindste fornemmelse for gode manerer, at de ikke sidder pænt ved bordet, og at de uvorne unger løber hende over ende, når hun er på juleindkøb.

Når familievejleder og forfatter Lola Jensen begiver sig ud på juleindkøb, kan hun heller ikke undgå at bemærke, at det står skidt til, når det kommer til at udvise omtanke og høflighed. Forklaringen på, at begrebet pli for mange af nutidens børn og unge er et fremmed ord, skal findes i deres opdragelse, mener hun.

"Den gruppe af forældre, vi har i dag, er ikke selv blevet rettet på som børn. De har ikke selv lært at sende kartoflerne videre under julemiddagen, og de ser måske heller ikke noget forkert i at tage mobiltelefonen med til bords og sende tekstbeskeder af sted under bordet. Selvfølgelig vil vi ikke tilbage til, at vores børn skal sidde med bøger under albuerne med ret ryg, men forældre skal blive bedre til at anvise og for eksempel sige til en otteårig pige: Det ser pænere ud, hvis man sidder sådan her," siger Lola Jensen.

For Inge Correll, der har udgivet flere bøger om takt og tone og afholder kurser i dannelse og god opførsel, er der ingen tvivl: De sidste to generationer kender ikke til Emma Gads regler for takt og tone.

"Vi lever i en tid, hvor både far og mor har et job, og hvor børnene bliver sendt af sted i institution klokken syv om morgenen og bliver hentet sent om eftermiddagen. Hvor bliver opdragelsen af i sådan en hverdag? Forældrene er trætte og orker ikke at lege nogle ting ind i børnene, så de får lidt bedre omgangsformer. Det er synd for børnene, for det er dem, andre klandrer for at være uopdragne," siger Inge Correll.

Som voksne kan vi nogle gange have svært ved at forstå, hvordan det for nogle børn og unge synes meget svært at vise hensyn og respekt over for deres medmennesker. Men for børn er det nødvendigt at have en tæt kontakt med voksne for at udvikle empati. Evnen til at vise hensyn og være opmærksom på sine omgivelser er vi ikke født med. Det er en evne, der udvikles gennem hele livet i samspillet mellem mennesker, påpeger Grethe Kragh-Müller, der er børnepsykolog og lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole under Aarhus Universitet.

"Uanset hvilken type samfund man vokser op i, så er der nogle regler for, hvordan man er sammen. Både de skrevne og de uskrevne regler regulerer den måde, vi er sammen på, og er en af vejene til at lære at tage hensyn til andre. På den måde er Emma Gad ikke blevet forældet, for det er stadigvæk sådan, at vi bliver nødt til at have en hvis etik i omgangen med andre. Der er stadigvæk nogle normer og værdier, som det er vigtigt at stå fast på."

Så inden forargerede bedsteforældre, tanter og onkler dømmer de utålmodige børn, der måske kommer til at tage lidt for meget sceneplads i julen, så minder Grethe Kragh-Müller os om, at opdragelsesidealet ikke længere er lydighed. At opdrage børn i dag er langt mere komplekst end tidligere.

"Det er ikke kun hjemme ved forældrene, børn lærer, hvordan de skal begå sig. Der er i dag et tæt samspil mellem familien, daginstitutionen og skolen, og de bliver faktisk opdraget rigtig meget på alle stederne. Jeg tror, at når vi i dag tænker, at børn er uopdragne, så hænger det sammen med, at vi ikke længere har lydighed som opdragelsesideal. I dag får børn lov til at komme mere frem og får lov til at have mere indflydelse. Det er også nødvendigt, hvis de skal kunne begå sig i det moderne samfund," forklarer hun.

Hjemme hos Lisbeth Zornig Andersen, der er formand for Børnerådet, bor der fem yderst selvstændige børn i alderen 5 til 22 år. Fem børn, der ikke er opdraget med Emma Gads klassiske regler om takt og tone, men som efter moderens eget udsagn "altid har været gode til at sidde pænt".

For hende har det været vigtigt at give børnene en helt anden form for opdragelse end den, hun selv oplevede. Som 12-årig kom hun på børnehjem. Indtil da levede hun sammen med sin mor og stedfar. Stedfaderens opdragelse var en meget ekstrem udgave af Emma Gads dyder.

"Vi måtte ikke tale sammen under middagene, og det fik alvorlige konsekvenser, hvis vi ikke spiste op. Og for mig var juleaften altid der, hvor jeg fik udstillet, at vi ikke fungerede som familie. Derfor lægger jeg også ekstra vægt på, at spisesituationer med mine børn skal være hyggelige. Det skal være sjovt og dejligt at være sammen," siger Lisbeth Zornig Andersen og uddyber:

"Børn i dag fylder måske lidt ekstra i billedet og er sværere at få til at rette ind bare med et blik, men til gengæld er de langt mere selvstændige. Jeg er altså ikke i det pessimistiske hylekor, der synes, det står helt galt til."

Til gengæld falder hun let ind i koret af dem, der mener, at én af de vigtigste opgaver, voksne har, er at være gode rollemodeller for børnene.

"Den første rigtige juleaften, jeg oplevede, var, da en pædagog fra børnehjemmet inviterede mig med hjem. I år har vi i vores familie valgt at invitere vores genbo, der er en ung kvinde fra Uganda, hjem til os juleaften. Det er vigtigt, at vi er åbne og på den måde viser vores børn, hvordan vi skal agere i forhold til vores medmennesker.".

Julen er en højtid, hvor det er oplagt at lære vores børn om næstekærlighed og god opførsel, men som familievejleder Lola Jensen understreger, så er julen ikke til opdragelse og bebrejdelse.

"Det skal trænes inden, og så skal det stå sin prøve juleaften. Og så må den ældre generation lade være med at sidde og skære ansigter, der tydeligt signalerer irritation over for børnene."

I en hverdag, der er præget af mange timer i institution og skole og møder med mange voksne, kan det være svært at få trænet evnen til at have føling med omgivelserne, understreger både Inge Correll og Grethe Kragh-Müller.

Og som forholdene er i institutionerne kan vi overhovedet ikke forvente, at vores børns sociale udvikling og deres evne til at indgå i sociale sammenhænge bliver perfekt, vurderer Grethe Kragh-Müller.

Som et eksempel nævner hun sit seneste forskningsprojekt, hvor hun har sammenlignet børn fra en børnehave i Christiania i København, hvor der er relativt færre børn pr. voksen, med to "almindelige" institutioner.

"Christiania-børnene kender faktisk meget bedre de regler og normer for, hvordan man er sammen, og som de voksne har sagt og vist dem er nødvendige for, at alle har det godt. Og de kan sagtens se, at reglerne er en nødvendighed for, at fællesskabet fungerer. I de to andre institutioner betragter børnene mere reglerne som 'dumme' regler, de er nødt til at følge, fordi de voksne siger det."

Under alle omstændigheder er det jul om en uge, og det er for sent med et lynkurus i takt og tone. I stedet handler det om, at vi på tværs af generationer og traditioner giver plads til hinanden og er lidt "large", som Inge Correll udtrykker det.

"Der er mange familier, der kun samles til jul, og det kan være svært at finde ud af det sammen, fordi man måske også har vidt forskellige forventninger til, hvordan julen skal forløbe. Lad børn være børn og gå med lidt større sko. Lad være med at være smålig og snæversynet. Vær interesseret i de andre og ikke kun i dine egne børn. De voksne skal være gode rollemodeller også i julen. Så drop børnebordet! Børnene kommer ikke til at sidde pænere af at sidde ved et bord uden voksne," siger Inge Correll.

skovhoej@k.dk