Prøv avisen

Når valgfriheden bliver tyranni

Tegning: Peter M. Jensen

TID: Det moderne menneske stilles over for stadigt flere valg. Ifølge den amerikanske psykolog og forfatter Barry Schwartz har vi friheden til at skrive manuskriptet til vores eget liv, men vi kan ikke finde ud af, hvad vi skal skrive, siger han

Umiddelbart var det en oplevelse i en tøjbutik, som satte Barry Schwartz på sporet af den problemstilling, som skulle blive til bogen "Valgfrihedens tyranni". Han er amerikaner og professor i psykologi og social teori ved Swarthmore College i Pennsylvania. Han har flere fagbøger bag sig, men er mest kendt for sin bog om, hvordan man kan forenkle sin tilværelse og tage toppen af tidspresset ved at se anderledes på det store udbud af valgmuligheder.

I tøjbutikken forklarede Barry Schwartz, at han havde brug for et par almindelige jeans. Han er typen, som udskyder indkøb af tøj, til tøjet i gaderoben er tyndslidt og kan ikke betegnes som en rutineret kunde, men alligevel havde han en følelse af, at tingene løb løbsk, da ekspedienten fortalte, at der ikke længere var almindelige jeans, og han i stedet præsenterede en lang række af forskellige jeans: slankt snit, let snit, afslappet snit, posede eller ekstra posede. Med knapper eller lynlås? Falmede eller almindelige?

– Jeg gik ud af butikken med et par bukser, men jeg blev aldrig rigtig glad for dem, for jeg var jo i tvivl om, hvorvidt jeg havde valgt de rigtige, siger Barry Schwartz.

Siden har han haft notesbogen med på talrige indkøbsture for at registrere, hvor mange valg en almindelig forbruger præsenteres for i hverdagen, uanset om det er ved isboden eller i supermarkedet. I det lokale supermarked talte han 85 forskellige slags kiks, 285 typer småkager, 85 slags juice, 75 forskellige varianter af is-te og 120 typer pasta og 175 teblandinger. Intet dansk supermarked kan mestre samme opbud af valgmuligheder, men ifølge Barry Schwartz er den grundlæggende problemstilling den samme: Mennesker skal foretage flere valg end nogensinde fra indkøb til valg af pensionsordning, sygehus og religiøs overbevisning.

– I den rige del af verden øges valgmulighederne. At kunne vælge forbinder vi med frihed og flere valg ser vi som udtryk for mere frihed. Vi har bestræbt os på at øge antallet af valgmuligheder, fordi valg er godt, og så har vi konkluderet, at mange valgmuligheder er bedre. Men de mange muligheder kan blive en byrde, når vi skal vælge mellem så mange slags småkager. Vi kommer til at ofre det ubetydelige for stor opmærksomhed, siger han og fortæller en historie om sin kone Myrna Schwartz. Hun var på udkig efter en gave og valgte at gå på internettet for at finde gaven. Myrna Schwartz, som ikke er glad for at gå i butikker, endte med at bruge tre timer på at udpege den rette gave.

– Hun ville aldrig drømme om at tilbringe tre timer i en butik, men med internettet er det anderledes bekvemt at se på varerne, og udvalget er større end i nogen butik, og de beslutninger, som man træffer, kan man let ændre. En af de væsentlige tidsrøvere i vor tid er det permanente stigende antal valg, som vi hele tiden skal forberede os på, træffe, evaluere og måske fortryde.

Tiggere kan ikke vælge, lyder en gammel talemåde, og Barry Schwartz er klar over, at mængden af valg er forbundet med velstand. Og en del har rystet på hovedet af hans budskaber, fordi de mener, at hans tanker er uforenelige med vestlig levevis. Han henviser selv til økonomen Adam Smith, som for mere end 200 år siden konstaterede, at den individuelle frihed til at vælge er den bedste garanti for effektiv produktion og fordelingen af samfundets goder.

– Frihed og selvbestemmelse er afgørende for vores velbefindende, og valget er det afgørende element i friheden og selvbestemmelsen, men jeg ser ikke, at vores psykiske velbefindende er øget, selvom vi er stillet over for flere valgmuligheder end tidligere i den menneskelige historie. Vi har frihed til at skrive manuskriptet til vores eget liv, men vi kan ikke finde ud af, hvad vi skal skrive, siger han.

Den lammende følelse af ubeslutsomhed, som kan ramme én, når man skal vælge mellem 85 slags juice, påvirker også mennesker på områder af deres liv, som har mere vidtgående konsekvenser end valget mellem appelsin og æblejuice.

Som professor på et college har Barry Schwartz set, hvordan studenterne har ændret karakter de seneste 15 år. De unge på Swartmore College tilhører den privilegerede del af samfundet, og verden ligger på mange måder åben for dem, men de er angste for at træffe bindende valg.

– Eleverne er kvikke, men de er paralyserede over ikke at kunne vælge. Det er blevet taktløst at spørge, hvad de vil gøre, når de har fået deres eksamen, for det tvinger dem til at forholde sig til, at de snart skal træffe valg, som måske har afgørende betydning for dem og deres livsvej. Et valg er også er et fravalg af andre muligheder, hvilket skræmmer mange, siger han.

Hos studenterne ser han også en tydelig tendens til ikke at ville indgå kompromiser. Han mener, at det er en direkte følge at være opdraget til at skulle vælge.

– Når alle uddannelsesmæssige døre står åbne for en, så føler man sig forpligtet til at vælge den rette dør, men fordi man ved, at man også kunne have valgt en anden dør, oplever mange, at de bliver plaget af en tilbagevendende anfægtelse: Var det nu også det bedste valg, siger han.

Barry Schwartz nærmer sig 60 år, og fra sit daglige liv med de collegestuderende ved han, at han let bliver sat i bås som "den gamle professor med ideer, som er ude af trit med tiden". Som for eksempel, når han beklager sig over, hvor svært det er at få tid til at mødes med vennerne.

– Tidligere var det aldrig noget problem at finde et tidspunkt, hvor vi kunne mødes, men i dag skal man nærmest trække på hjælp fra sekretæren, hvis man skal få tre familier til at mødes til en børnefødselsdag. Der er så meget andet, som vi kan beslutte os for at bruge den lørdag eftermiddag til, og så meget andet, som vi føler, vi bør holde os orienteret omkring. Alle prøver at gøre det bedste, at finde den strategi, som er bedst for dem og deres, men vi forsømmer at kultivere vores forhold til andre mennesker, fordi vi hele tiden ser os over skulderen, om der var noget andet, som kunne være bedre.

– Hvis man vil etablere eller opretholde meningsfulde sociale relationer, så kræver det en villighed til at lade sig binde og begrænse af disse relationer om nødvendigvis på bekostning af sin egen tilfredsstillelse. Når vi forpligter os over for hinanden i et ægteskab eller et venskab, så fravælger vi andre muligheder, og derfor har mange svært ved at gå ind i forpligtende forhold, siger han.

Barry Schwartz
Valgfrihedens tyranni
Boedal
252 sider, 248 kroner

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

www

Denne artikel er en opfølgning på Liv & Sjæl-artiklen om tid fredag den 30. september. Med et netabonnement kan artiklerne under temaet "Tid til stress" læses på www.kristeligt-dagblad.dk