Natten er stadig vor egen

Historisk set har menneskets nattesøvn været delt op i to blokke, og de vågne nattetimer blev udnyttet til diverse gøremål. Den uafbrudte ottetimers nattesøvn er et nyere fænomen og mere et udtryk for vaner og kultur end for søvnbehov. De fleste ville snuppe en lur om eftermiddagen, hvis de fik mulighed for det

– Illustration: Morten Voigt.
– Illustration: Morten Voigt.

Hører man til den del af befolkningen, der vågner midt om natten og ligger og vender sig i sengen nogle gange i timevis, kan man trøste sig med, at man følger i sine forfædres fodspor. Og at det i øvrigt er ganske ufarligt at være vågen.

LÆS OGSÅ: Otte essentielle timer på madrassen

Det var tidligere naturligt at være vågen nogle timer om natten og udnytte dem til forskellige gøremål. Så frem for at ærgre sig og stresse op, kan man lige så godt acceptere afbrækket og få det bedste ud af sine vågne nattetimer.

Med udgangspunkt i et tema på BBC News har de internationale medier på det seneste haft fokus på vores søvnbehov og søgt at slå hul på myten om, at vi alle har behov for otte timers uafbrudt nattesøvn.

Den amerikanske historiker Roger Ekirch fra Virginia Tech har i mange år forsket i sovevaner og søvnmønstre og finder, at den lange, uafbrudte nattesøvn er et nyere fænomen. Frem til slutningen af det 17. århundrede var det helt normalt at sove ad to omgange. Den første søvn, som blev betragtet som den vigtigste, lå fra omkring klokken 21 til omkring midnat. Efter en vågen time eller to faldt man i den anden søvn, som varede til daggry. Ekirch baserer sine teorier på omkring 500 skriftlige kilder fundet i litteraturen, i dagbøger, i retsbøger og medicinske værker. Roger Ekirch er blandt andet forfatter til bogen At Days Close: Night in Times Past.

Roger Ekirch fortæller blandt andet, at vågentiden blev brugt til at besøge naboer, ryge, gå på toilettet, bede bønner eller måske dyrke erotik. Ifølge en fransk lægemanual fra 1700-tallet skulle det være særlig gunstigt at undfange børn mellem de to soveperioder. Man kunne også bruge sin vågne nattetid til at meditere over sine drømme, hvilket muligvis kunne give ro i sindet.

Det todelte søvnmønster blev først brudt i takt med industrialiseringen. Før de kunstige lyskilder blev hvermandseje, var natten befolket af mørkemænd og dæmoner.

Det var sikrest at holde sig indendøre, specielt i byerne.

Sondringen mellem dag og nat blev langsomt udvisket i takt med det offentlige gadelys indtog i byerne. Af bogen Evenings Empire: A History of the Night in Early Modern Europe fremgår, at pariserne i 1630erne og 1640erne var de første til at tage de mørke timer i besiddelse. Der var prestige i at have et aktivt selskabsliv og være ude om aftenen, og dermed lagdes grunden til det velkendte moderne søvnmønster med en enkelt søvnblok fra omkring midnat og cirka otte timer frem.

Kortlægningen af det historiske søvnmønster bryder med den gængse opfattelse af, at vi skal sove syv-otte timer i ét stræk for at være fuldt udhvilede. De fleste opfatter afbrudt søvn som en plage og direkte helbredsskadelig. Men også moderne søvnforskning viser, at rigtig mange især midaldrende praktiserer den todelte søvn med en vågen periode midt om natten. Og at dette ikke ser ud til at forringe vores præstationsevner i løbet af den kommende dag.

Herhjemme fortæller den danske søvnforsker, professor i klinisk neurofysiologi Poul Jennum, Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital, at vaner og sociale faktorer har stor betydning for, hvordan og hvornår man sover.

Sengetid er ikke nødvendigvis, når man er træt. Søvnforskning har vist, at vi er mindre trætte om aftenen end tidligere på dagen, mange oplever for eksempel et voldsomt søvnbehov sidst på eftermiddagen. Alligevel går de fleste i seng stort set på samme tid hver aften, fordi de ved, at de skal have et vist antal timers søvn for at kunne fungere dagen efter.

Ifølge Poul Jennum tyder mange forskningsresultater efterhånden på, at trangen til en middagslur er et indbygget behov i alle mennesker og et led i den normale døgnrytme.

Når vi her på søvncenteret observerer mennesker over 24 timer, ser vi, at flertallet helt spontant tager sig en lur om eftermiddagen. Alle i Spanien og andre sydlige lande vedkender sig behovet for en eftermiddagslur og holder deres siesta. I Danmark har vi bare ikke indrettet samfundet på det. Men de fleste ville tage sig en morfar, hvis de kunne få mulighed for det. En middagslur er tilmed gunstig for både humøret og præstationsevnen.

Søvn er en fysiologisk nødvendighed. Flere undersøgelser viser, at man maksimalt kan holde sig vågen i op til tre dage, hvorefter søvn uundgåeligt indtræder. På søvncenteret i Glostrup vurderer man patienter dag og nat, og de fleste mennesker, syge som raske, udviser søvnperioder også i dagtid.

Hvis vi for eksempel enten holder os vågne eller bliver holdt vågne i længere tid, som under søvntortur, vil vi uundgåeligt falde i søvn på tredjedagen. Selvom vi måske selv tror, at vi er vågne, vil vi opleve gentagne mikrosøvnsepisoder. Man kan altså sige, at vi sover i vågen tilstand. Mens vi er vågne, ophober vores hjerne gradvist en tiltagende mængde af signalstoffet adenosin, der gør os mere og mere søvnige, så vi til sidst falder i søvn. Et andet signalstof, hypekretin, menes at fremme vågenhed og hæmme søvnen. Så snart vi er vågne igen, begynder ophobningen af et nyt søvnbehov.

Det er en del af vores biologi og vores overlevelsesmekanisme at kunne reagere på eksterne stimuli.

Fra tidernes morgen har der været en vis fornuft i at holde sig vågen eller være i stand til at vågne hurtigt. Det er afgørende for vores evne til at reagere, at vi lynhurtigt kan komme fri af søvnen. I urtiden var det livsnødvendigt, hvis der var fare på færde, og et farligt dyr måske havde sneget sig ind i hulen. I øvrigt har kvinder rent fysiologisk lettere ved at vågne, når deres børn græder om natten, hvilket indikerer, at vi biologisk er indstillet til forskellige vækningsgrader, fortæller Poul Jennum.

Når vi vågner kortvarigt op, registrerer vores bevidsthed lige netop, hvad vi har brug for at vide for at kunne sove trygt videre. At vores familie har det godt, at der ikke er ildebrand eller ubudne gæster og så videre. Arbejdshukommelsen aktiveres i de situationer i højst 20 sekunder.

Men da vi ikke skal bruge den viden næste dag, er det ikke noget, der registreres i vores hukommelse.

Det er lidt, som når vi kører i bil. Undervejs møder vi en masse røde, blå og gule biler, fodgængere, cyklister med mere. Men når du når frem til målet, kan du kun huske en brøkdel af det, du har set.

Søvnbehovet falder med alderen. Fra 16 timer i døgnet hos den nyfødte til cirka seks timer om dagen for mennesker i 70-års-alderen. Med alderen nedsætter vi mængden af den dybe søvn, og vi vil opleve flere opvågninger.

Poul Jennum fortæller, at søvnløshed er en meget subjektiv følelse.

Alle vågner i varierende grad i løbet af natten. I gennemsnit har vi cirka 22 opvågninger pr. nat, men det er meget individuelt, hvor meget vi er plaget af det. Nogle registrerer det nærmest ikke, men vender sig bare og sover videre, når det sker. Andre oplever det derimod som ekstremt plagsomt og føler sig udmattede og uudhvilede næste dag.

Vi ved ikke, hvorfor nogle er mere plaget af disse mikro-opvågninger (microarousals) end andre. Selvom vi kan måle, at disse personer falder i søvn igen efter få sekunder, har de alligevel en fornemmelse af, at de ikke har sovet hele natten. Måske hænger det sammen med en generel øget følsomhed. Men vi er foreløbig på bar bund.

Kilde: Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital