Prøv avisen

Natur på recept i helende have

Mennesker, der er ramt af stress, kan få hjælp i den nye terapihave Nacadia i Hørsholm. Foto: .

Naturen spiller den bærende rolle i behandlingen af patienter med stress i den nye terapihave Nacadia i Hørsholm. Haven er designet specifikt til at bringe patienter med stressrelaterede lidelser tilbage til et harmonisk liv

Store majestætiske grantræer svajer stille i den bidende vinterkulde. Et tyndt lag is dækker en elipseformet sø, og en lille bæk, der normalt sender en beroligende og rislende lyd ud i den 1,5 hektar store terapihave, er ganske stille. Vinteren sætter sit præg på terapihaven Nacadia, der ligger i afdelingen med nordamerikanske og nordeuropæiske træer og buske i plantesamlingsparken Arboretet i Hørsholm i Nordsjælland.

LÆS OGSÅ: Stress er det moderne livs strejke

Terapihaven er resultatet af et samarbejde mellem blandt andre det private Stresscentret Kalmia i Hørsholm, Skov & Landskab ved Københavns Universitet og Universitets- og Bygningsstyrelsen. Med støtte fra RealDania og flere andre fonde indledte de i 2007 det fælles projekt med ambitionen om at skabe Danmarks første forskningsbaserede terapihave. Målet med Nacadia er at vise, at haveterapi er en effektiv behandlingsform, samt skabe en model for, hvordan fremtidens danske terapihaver bør se ud.

Nacadia åbner i denne måned for den første gruppe patienter med stressrelaterede lidelser. Patienterne bliver visiteret til behandlingen i samarbejde med Stresscentret Kalmia, og derudover arbejdes der på, at læger i Hørsholm Kommune også kan henvise patienter til et terapiforløb i haven. Patientgruppen, der typisk består af fire-otte personer, indgår i et behandlingsforløb på 10 uger, og terapien foregår tre gange om ugen i tre timer ad gangen.

Designet af haven bygger blandt andet på udenlandske forskningsresultater, forklarer Ulrika K. Stigsdotter, der er lektor og landskabsarkitekt ved Københavns Universitet og projekt-ansvarlig for Nacadia. Haven består af fem forskellige områder eller haverum med hvert sit tema.

I et af havens såkaldte rum er det en sø, der dominerer. Her har patienterne mulighed for at spejle sig selv i vandet eller iagttage solens refleksioner på vandoverfladen. Da terapihaven har en vigtig funktion i forskningsøjemed, er det altafgørende, at havens terapeutiske effekt på patienterne er målbar.

Vi har placeret fem rum i haven med samme størrelse, retning og form, men med forskelligt indhold. På den måde kan vi observere patienterne og snakke med dem om, hvordan de bruger rummene, om de har favoritsteder, og om det forandres i terapiforløbet, siger Ulrika K. Stigsdotter.

Naturens lyde, dufte og forskellige udtryk er med til at stimulere og vække de stressramtes sanser. Udgangspunktet for naturterapien er, at trygge naturområder bringer mennesker i en behagelig og afslappet tilstand.

Naturen vækker det basale i mennesket og vækker det nærmest til live igen. Lige nu kan jeg for eksempel mærke, at det er frysende koldt. De stimuli, vi oplever her, er nok til, at vores opmærksomhed lige præcis behandler indtrykkene, men ikke nok til, at det stresser os. Det sætter os i en behagelig tilstand af at være opslugte, selvom vi egentlig ikke tænker på noget. Og det får vores nervesystem til at slappe af, siger Sus Sola Corazon, der er pædagogisk psykolog og post doc. ved Københavns Universitet.

Terapihaven består af forskellige områder med forskellige grader af privathed, aktiviteter og oplevelser. Der er den artsrige skovhave, køkkenhaven, en lund med frugttræer og ikke mindst det store drivhus på 300 kvadratmeter. Rundt om i haven er der placeret robuste træbænke, hvor det er muligt at sidde og sole sig og vegetere en stund. Hvis sindet og kroppen hungrer efter tryghed, kan man finde en bænk et mørkere sted i haven og lade naturen og de store grantræer omhylle sig.

Havens hjerte er bålstedet, hvor Dorthe Djernis, der er psykolog og ledende haveterapeut, vil indlede haveterapien, når de første patienter begynder et behandlingsforløb i Nacadia i løbet af februar.

Hvert terapiforløb vil følge en fast struktur. Typisk vil vi samles enten inde i drivhuset eller ved bålstedet, og derefter vil patienterne gå ud i haven på egen hånd, enten for at arbejde praktisk eller for at gå rundt og mærke naturen og dens ro. Det, der kendetegner haveterapien, er, at vi arbejder både praktisk og symbolsk, forklarer Dorthe Djernis.

Derfor er der også et hav af overgange i haven, der er designet specielt til de symbolske øvelser. Et sted kan bækken, der snor sig gennem haven, krydses ved hjælp af en række trædesten. Et andet sted kan det lille vandløb passeres over en kraftig træplanke.

Overgangene over bækken kan bruges i forbindelse med forskellige følelsesmæssige temaer. Det at krydse vandet kan bruges som et symbol på, at patienten lægger det gamle bag sig og træder ind i noget nyt. Vi sidder ikke bare og taler om at ændre negative adfærdsmønstre, vi går ud fysisk og får en konkret oplevelse, siger Sus Sola Corazon.

Årstidens insisterende kulde er ikke en forhindring for at færdes i den terapeutiske have og deltage i et terapiforløb.

Vejret kan bruges terapeutisk og lære patienterne at acceptere situationer, de ikke selv er herre over. Det kan være i forhold til at yde omsorg for sig selv. Når det er koldt som i dag, bliver vi nødt til at klæde os varmt på. På den måde er haven også med til at udfordre patienterne, siger hun.

I nabolandet Sverige har man større erfaring med terapihaver end i Danmark, og det er også her, at holdet bag Nacadia har hentet inspiration. Resultater fra forskning på området i Sverige viser, at 98 procent af patienterne i et terapihaveforløb oplever en forbedret livssituation, og cirka 75 procent kommer tilbage til job eller uddannelse.

Ifølge Ulrika K. Stigsdotter er en af forklaringerne på et stigende antal stressramte danskere, at vi i det moderne hektiske samfund bombarderes med indtryk i en sådan grad, at vi ender med at blive overstimulerede. En tilstand, der udløser stress.

Mennesket har to typer af opmærksomhed: En styret og en spontan. Den styrede opmærksomhed bruger vi for eksempel på arbejdspladsen, i trafikken og i sociale relationer. Og en konstant overstimulering af den styrede opmærksomhed vil føre til fysisk og psykisk udmattelse, siger hun og uddyber:

Hvis man er hårdt ramt af stress, viser forskningen, at man har et stort behov for at være alene og hvile sin opmærksomhed, fordi det kræver en enorm energi at lukke af for alle stimulanserne.

Derfor er det heller ikke tilfældigt, at terapihaven er omsluttet af et trådhegn. Et hegn, der skal forhindre sultne rådyr i at fortære havens mange planter, men også skærme patienterne mod nysgerrige blikke fra besøgende og haveinteresserede, der færdes i Arboretet, der omgiver terapihaven, forklarer Ulrika K. Stigsdotter.

Det er altafgørende, at patienterne kan føle sig trygge og i sikkerhed. I forvejen er det svært nok at bevæge sig uden for en dør, når man har været sygemeldt med stress længe. Derfor er den indgang, patienterne benytter for at komme fra omklædningsrummet til selve haven, også designet på en særlig måde. Indgangspartiet er stort og lyst, det har en enorm betydning, at patienterne rent faktisk har lyst til at træde ind i haven og dermed ind i terapiforløbet.