Prøv avisen

Nydelsen pirrer alle sanser og er helt vor egen

– Illustration: Morten Voigt.

Ønsket om nydelse ændres ikke i en krisetid, men formen for nydelse forandrer sig. Selvom vi betragter os selv som moderne og frigjorte, er nydelsen stadig forbundet med skyld og skam

Vi elsker vort land,

men ved midsommer mest, ...

Holger Drachmann, 1885.

Sankthansaften er indbegrebet af varslet om sommerlig nydelse. God mad, god vin og godt selskab. En sommer står for døren. Fællesskab og fællessang omkring bålet i strandkanten. Følelsen af uendelighed i den lange, lyse nat. Nyd det, så længe det varer, den 24. juni er dagen allerede aftaget med et minut. Det bliver langsomt mørkere.

LÆS OGSÅ: Det synlige luksusforbrug er blevet flovt

Nydelsen har mange ansigter og er helt vor egen.

Kulturforsker på Aalborg Universitet Christian Jantzen fortæller, at nydelsen omfatter alle vore sanser og pirrer både høre-, dufte-, smags-, berørings- og synssansen.

Nydelsen foregår også for en stor del i vores fantasi. Alene tanken om den gode chokolade, der smelter på tungen, kan få mundvandet til at løbe. Det kan næsten være mere lystfyldt at bladre i en kogebog og fantasere om de lækre retter, man kunne tilberede, hvis man ellers havde råd til at købe råvarerne, end at materialisere tanken, stege bøffen og føre den kødfyldte gaffel til munden.

Et klassisk eksempel er den tidligere filippinske præsidentfrue Imelda Marcos forhold til sko. Hun havde angiveligt 3000 par. Det var tanken om de nye sko, der pirrede hende.

Tanken om at købe nye sko var en større nydelse end at bruge de mange par sko, fortæller Christian Jantzen, som er lektor og institutleder ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet og medlem af forskergruppen Mærkk samme sted. Christian Jantzen har blandt andet forsket i forbrugeradfærd og moderne hedonisme, hvor menneskets handlinger først og fremmest er motiveret af lyst og ulyst.

Rent fysiologisk er nydelsen tæt forbundet med en opstemthed eller stresstilstand, hvor pulsen enten stiger hurtigt eller falder meget pludseligt. Christian Jantzen fortæller, at for høj eller for lav opstemthed virker ubehageligt, en reduktion eller forøgelse af niveauet kan derfor være nydelsesfuld.

En lav grad af opstemthed betyder, at vi keder os. Hjerterytmen er nærmest ved at gå i stå. Ved høj opstemthed er vi derimod helt oppe på mærkerne på grænsen til stress, hvilket i yderste konsekvens kan være livstruende.

Vanskelige opgaver løses bedst ved lav pirringsgrad, fordi de kræver koncentration, hvorimod lette opgaver løses bedst ved høj pirringsgrad, idet individet skal sætte sig op og stresse sig selv for at kunne møde udfordringen optimalt.

Christian Jantzen benytter det neurofysiologiske begreb arousal, som fortæller noget om den enkeltes grad af opvakthed.

Arousal bruges bevidst i sportspsykologien, hvor det gælder om at få eksempelvis et fodboldhold til at yde sit ypperste. Tager holdet for let på opgaven (let arousal), risikerer det at underpræstere og dermed tabe kampen, er spillerne for stressede (høj arousal), risikerer de at miste overblikket. Og så taber de også. Instruktører af gyserfilm benytter sig også bevidst af arousalprincippet. Vores nydelse er størst, når vi meget hurtigt kommer op i høj puls og derefter slapper af. Som når morderen er lige ved at hugge kniven i sit offer, og vor helt kommer ind og afværger udåden. De bedste gysere er dem, der byder på flere op- og nedture på vor personlige spændingskurve. Vort nydelsesfulde klimaks nås, når helten til slut får sin heltinde, fortæller Christian Jantzen og tilføjer, at nydelsen både er social og kulturel.

Tilbage i tiden, hvor der også i Danmark var mangel på mad, lå nydelsen alene i det at blive mæt. I et forbrugersamfund som vores, hvor man har mad i overflod, består nydelsen ikke længere i at mætte sig, men i hvad, hvor og med hvem man spiser.

Hvis man har fået bord på verdens bedste restaurant, Noma, nyder man smagen af det uventede. Man nyder stilen og omgivelserne. Man får en social tilfredsstillelse i og med, at man har råd til noget eksklusivt i selskab med andre, der også har penge til det eksklusive måltid.

Nydelsen vil altid være individuel. Den sidder ikke på menukortet, men i, hvad din krop sanser.

Selvom nydelsen af de fleste opfattes som attråværdig, er den også forbundet med skyld og skam. Ikke mindst fordi den afholder folk fra vigtigere ting såsom arbejde, skole, studier, krigsførelse, bøn og forsagelse, fortæller Christian Jantzen.

Ønsket om nydelse ændres ikke i en krisetid. Men formen for nydelse ændres.

Visse brancher er hårdt ramt på økonomien, fordi mange forbrugere ikke længere har råd til den stilmæssige, symbolske nydelse.

Christian Jantzen oplever en voksende erkendelse af, at nydelsen ikke behøver at være noget, man absolut skal købe sig til.

De små og gratis glæder kan være de største. Det kan være en cykeltur i skoven, en stille gåtur i naturen med den elskede eller leg med børnene. Den enkelte er sin egen nydelseskunstner.

Nydelsen ligger lige for, det gælder om at gribe den.

Skal vi nyde fuldt og helt, må vi nok tage et fundamentalt opgør med en del af vor protestantiske arv. Den protestantiske kirke og kultur har altid haft et anstrengt forhold til nydelsen, fortæller sognepræst i Skagen Henrik Bang-Møller.

Protestantismen har næsten altid tolket nydelsen udelukkende negativt, som at man giver efter for kødets forførelse, og så glemmer vi måske vore forpligtelser. Og det har aldrig været i magthavernes interesse. Protestantismen er kapitalismens vugge, mener den tyske sociolog Max Weber. Som mennesker er vi jo skabt til at arbejde, så vi ikke får tid til at blive ledt i fristelse af kødets tilskyndelser. Ora et labora, som det hedder: Bed og arbejd! Arven hænger stadig ved, selvom den måske har skjult sig mere i kulturen, og selvom vi måske ikke betragter os selv som troende, siger Henrik Bang-Møller og fortsætter:

Uanset hvor meget vi som moderne, selvbevidste mennesker mener at være nok så frigjorte, så bliver vi uforklarligt ramt af skyld og skam, når vi nyder. I dag er det sundhedshysteriet, der griber os i nakken, så det altid føles lidt forkert, når vi spiser lagkagen med flødeskum eller drikker et glas af den gode vin. For bliver vi nu ikke for tykke? Risikerer vi ikke at få åreforkalkning af al den fede fløde?.

Står det til Henrik Bang-Møller, skal vi tilstå os selv nydelsen, fordi den løfter os i mere end én forstand.

Den vedvarende nydelse er lige tilgængelig for alle mennesker uanset størrelsen på deres pengepung. Solen, vejrligets skiften, den lune blæst gennem håret, når man går langs stranden en sommerdag. Hvis vi tror, vi i livet hele tiden skal spille os selv ind og gøre os brede og mægtige i en slags erobring af livet og lykken, så sker der præcis det, som John Lennon skrev engang: Life is what happens to you, when youre busy making other plans (livet er det, der foregår, mens du har travlt med at lægge andre planer).

Hvis man taler æstetisk nydelse, må man også tale om begær.

Ordet æstetik stammer fra græsk og kan bedst oversættes med sansemæssig er­faring(at føle og fornemme). Den æstetiske nydelse vedrører derfor vores sansninger i verden, ofte udtrykt i vores møde med kunst. Et kunstværks nydelsesværdi kan siges at være betinget af et værks evne til at hensætte beskueren i en tilstand af begær.

Kulturforskeren Erik Granly Jensen, lektor på Institut for Litteratur, Medier og Kultur på Syddansk Universitet, har beskæftiget sig med æstetiske problemstillinger i forskellige sammenhænge:

Når man taler om æstetisk nydelse, må man nødvendigvis først spørge sig selv, hvad kunst overhovedet betyder i vores kultur, og hvorfor mennesket synes at have begær efter kunsten? Et svar kunne være, at kunsten rummer særlige erfaringer og indsigter, men at der er tale om erfaringer og indsigter, som måske ikke betyder noget eller har værdi uden for kunstens domæne.

Den æstetiske nydelse kunne derfor være en omskrivning af den særegne kunstoplevelse. Væmmelse, aggression eller kedsomhed er varianter af denne oplevelse.

Naturligvis må man stille sig selv spørgsmålet, om det er selve genstanden et maleri, en skulptur, et bogværk, et smykke der fremkalder en nydelsesfuld fornemmelse, eller om det er den kontekst, genstanden indgår i, som giver os nydelse. Vi har vel alle prøvet at finde en usædvanligt smuk sten på havbunden under en soppetur ved stranden. Solen, stemningen, det klukkende vand forlener netop denne sten med stor skønhed. Men når stenen ligger derhjemme i vindueskarmen, ser den tør og kedelig ud og ligner alle andre sten.

Men hvad sker der i hjernen, når vi tænker på noget, der minder os om nydelse? Og hvad sker der, når vi rent faktisk nyder? Det være sig musik, det varme brusebad eller den gode mad og vin.

Hjerneforsker, professor ved Aarhus Universitet Morten Kringelbach har sat sig for at kortlægge nydelsens vej i menneskehjernen. Meget tyder på, at nydelsen især er lokaliseret til den forreste del af hjernen, nærmere bestemt et område lige over øjenæblerne, som har forbindelse til hjernens belønningssystem. Derudover er et helt netværk af hjerneregioner involveret, når det gælder om at skabe nydelse og begær.

Forsøg med hjerneskanning har gjort det muligt at måle ændringer i hjerneaktiviteten hos mennesker, der var involveret i nydelsesfulde aktiviteter såsom at spise, samtale, dyrke sex med videre.

Vi kan se, at hjerneaktiviteten ændres, når vi spiser eller drikker noget, vi kan lide. Eller når vi foretager os ting, der giver os velbehag, fortæller dr.phil. Morten Kringelbach, der også er tilknyttet universitetet i Oxford.

Formålet med forskningen er blandt andet at finde nye behandlingsmetoder mod sygdomme som angst og depression.

Hvis man kan aflure nydelsens hemmelighed, kan man måske bedre forstå, hvad der foregår i hjernen hos deprimerede, som ofte helt mangler nydelse, fortæller Morten Kringelbach og fortsætter:

Nydelsen er drivkraften i vores liv. Mad, sex og andre mennesker er nødvendige for artens overlevelse, derfor fremkalder de alle nydelse i vores hjerne. For at overleve som individer og som art må vi indtage den nødvendige energi og reproducere. For at sikre os afkom har vi brug for andre mennesker, derfor har naturen været så vis at gøre sex til en nydelse. Sanseindtryk som lugt, smag, berøring, syn og hørelse er en forudsætning for, at vi kan opnå nydelsen. Selv nyfødte viser tegn på nydelse og slikker sig for eksempel om munden, hvis man giver dem sukkervand. Får babyen omvendt noget surt i munden, vil mundvigene vende nedad.

Nydelsen er et komplekst psykologisk fænomen og omfatter både bevidste og ikke-bevidste processer. Hjernen skaber selv nydelsen på baggrund af tidligere erfaringer. Det er ikke mindst forventningen, der giver os nydelse. Det, nogle kalder den hedoniske forventning.

Og så er vi tilbage ved sankthansbålet og forventningen om en sommer fuld af nydelse, der venter forude. Sognepræst i Skagen Henrik Bang-Møller:

Når vi nyder fuldt og helt, glemmer vi os selv en smule. Det er godt for det moderne menneske, der tror, han/hun har styr på det hele, at lade sig rive med og bare nyde noget, der er større end én selv. Som for eksempel alle de gratis glæder, der findes i naturen og i samværet med andre mennesker.