Nyt håb for pollenallergikere

Pollensæsonen er over os til gene for landets mange allergikere. Men der er håb forude. Forskning tyder på, at overfølsomme fremover kan blive lidelsen kvit med en helt ny, kort og intens behandling

Lyngby-drøn tilfører OB nyt nederlag.  Timmi Johansen, OB, Jonas Henriksen, LB og Bashkim Kadrii, OB
Lyngby-drøn tilfører OB nyt nederlag. Timmi Johansen, OB, Jonas Henriksen, LB og Bashkim Kadrii, OB. Foto: .

For mange er foråret ventet med længsel, og man glædes ved tanken om varmere temperaturer, blomster, der spirer og træer, som springer ud. Men for en bestemt gruppe af danskere er de kommende måneder ikke udelukkende forbundet med begejstring over udsigten til at tilbringe flere timer i det fri.

For pollenallergikerne, og særligt de hårdest ramte, kan tiden fra nu af og frem til september tværtimod blive en periode, hvor helbredet tynges, og livskvaliteten daler.

Allerede den 10. februar i år havde man ifølge kommunikationschef hos Astma-Allergi Danmark Lise Nørgaard den første måling, som viste, at der var pollen i luften fra de tidligst blomstrende træer, som er el og hassel.

Hos Astma-Allergi Danmark har man i mange år ført pollenkalender, som opdateres hvert 10. år.

Betragter man den, bliver det klart, at der fremover vil være en risiko for, at det ikke bliver lettere at være en af Danmarks cirka én million pollenallergikere.

Den sidst opdaterede kalender er fra 2010, og sammenligner man den med tidligere tiders, kan vi se, at antallet af pollen i luften særligt op igennem 1990erne steg med mange hundrede procent, ligesom vi også kan se, at pollensæsonen begynder tidligere, end den gjorde i 1980erne. Klimaændringerne bevirker generelt, at pollensæsonen starter tidligere, varer længere og samtidig er mere intensiv end førhen, fortæller Lise Nørgaard og peger på, at pollen ikke alene er skidt for helbredet, men kan være medvirkende til, at livskvaliteten falder hos allergikere.

LÆS OGSÅ: Bønner under kastanjerne

Et tidligere studie, hvor man har sammenlignet livskvaliteten hos hjertepatienter, diabetespatienter og allergikere, har vist, at allergikernes livskvalitet i pollensæsonen var væsentlig dårligere end de to andre gruppers.

Men sætter man sin lid til lægekundskaben, er der nemlig tegn på, at der inden for en overskuelig fremtid er en behandling på vej, som én gang for alle kan gøre det af med løbende næser, kløende øjne og vejrtrækningsproblemer. Et hold forskere på Aarhus Universitets Institut for klinisk medicin med professor Hans Jürgen Hoffmann i spidsen er nemlig netop nu ved at afprøve en ny behandlingsmetode til pollenallergikere.

I dag skal de allergikere, der er værst ramt, igennem behandlinger af tre års varighed, hvor de hver sjette uge skal have en indsprøjtning under huden eller de kan ved hjælp af en lidt nyere metode indtage en tablet under tungen hver dag i tre år. Derefter vil de i en årrække frem være sikret mod allergi.

Men nye forsøg tyder nu på, at behandlingen kan effektiveres via en metode, hvor patienterne i en periode på bare to måneder skal have tre injektioner i lymfeknuden i lysken.

Herefter vil de kunne være fri af deres allergi endnu vides det ikke med sikkerhed hvor længe. Hans Jürgen Hoffmann er henrykt over de første resultater.

I vores pilotundersøgelse har vi kunnet se, at fem af de i alt syv personer, som skrev dagbog hver dag, fik det væsentligt bedre under behandlingen. De havde væsentligt færre symptomer, og på deres hud-priktest kunne vi se, at de reagerede med mindre allergi. Det sidste forsikrer os om, at der ikke er tale om en placeboeffekt, hvor man bare føler, at man får det bedre, siger han om resultaterne, der stadig er så nye, at de endnu ikke er blevet publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.

Metoden med at sprøjte allergenerne direkte ind i lymfekirtlerne er meget avanceret, og det kræver stor præcision at foretage injektionerne, for rammer man blot en lille smule forbi en af de bitte små kirtler, har behandlingen ikke den ønskede effekt.

Til gengæld er behandlingen særdeles effektiv, hvis injektionen rammer præcist. Det er nemlig i lymfeknuderne, at de celler, der laver de antistoffer, der gør os immune over for allergifremkaldende stoffer, dannes.

Hans Jürgen Hoffmann og hans team er netop nu ved at lave hovedundersøgelsen, hvor i alt 36 personer deltager.

Ud af disse vil 12 få en placebobehandling, mens de resterende vil få givet den medicin, som forskerne tror på kan helbrede allergien. I 2015 håber professoren, at de endelige resultater vil ligge klar.

Hvis alt går godt, tror jeg, at man kan begynde at bruge denne behandling rutinemæssigt i 2016. Det, vi har set indtil nu, er helt fantastisk, og jeg håber, vi bliver ved med at se positive resultater. Gør vi det, tror jeg, at vi kan gøre som med polio og tuberkulose og få allergi næsten udryddet, siger Hans Jürgen Hoffmann.