Prøv avisen

Om at erfare Gud

Stadig flere spørger efter en kristen tro, der er funderet i en erfaring af Gud. Teologi og fromhedsliv skal forenes

De kommer med deres drømme og episoder fra hverdagen. 20 odenseanere sidder sammen i Odense Domkirkes menighedslokaler. De har fundet sammen, fordi en af kirkens præster inviterede til en studiekreds om kristen spiritualitet. Nogle er studerende, andre har et arbejdsliv bag sig, men når de mødes, handler det om at blive klogere på Gud. Ikke Gud som teoretisk abstraktion, men den Gud, som de erfarer eller længes efter.

- Det er spændende at få belyst de personlige erfaringer og sammen finde ud af, at Gud er mere nærværende, end man gik og drømte om. Hele vores liv er under Helligåndens virke, og derfor kan man også, hvis man er opmærksom, mærke åndens virke i alle ting. Jeg møder en længsel efter dybde og mening og ser samtidig, at interessen for selve indholdet i kristendommen vokser, siger sognepræst Anne Reiter.

En undersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad blandt 250 af folkekirkens præster vidner om en stigende optagethed af spiritualitet i folkekirken. To ud af tre præster siger, at de oplever en voksende interesse for spiritualitet i deres menighed.

Spiritualitet kommer af de latinske ord spiritus og spiritualitas, der oversættes med ånd og åndelighed. I middelalderen vandt brugen af ordet spiritualitet frem i den katolske kirke. Indtil 1970'erne var det stort set kun i en romersk-katolsk sammenhæng, ordet spiritualitet blev brugt, men i dag er spiritualitet nærmest et modeord, der er kendetegnet ved stor rummelighed, fra kristen spiritualitet med vægt på opbyggelse af et personligt fromhedsliv til en mere diffus religiøsitet.

Der kommer over 3,8 millioner links, hvis man søger på ordet »spirituality« på søgemaskinen Google på Internettet. Man skal ikke klikke meget med computermusen for at få syn for bredden i brugen af ordet. Med enkle klik kan man bevæge sig fra artikler om »spirituel sex« over en gennemgang af moder jords spiritualitet til et katolsk magasin med titlen »Spirituality Today«.

Interessen for spiritualitet kommer samtidig med, at Danmark oplever et religionsskred. Sociologen Emilia van Hauen har specialiseret sig i identitet og kultur og skriver bøger og holder foredrag. Et af hendes foredrag hedder »Tro, magi og mirakler«.

- At spiritualitet er blevet et modeord skyldes i høj grad flere tv-programmers fokus på folks meget individuelle oplevelser af det transcendente. Interessen har altid været der, men når programmer om det overnaturlige igen og igen bliver vist på tv, så øges interessen, og det bliver fuldt legalt at tale om det. Spiritualitet er blevet til et fleksibelt begreb. Dagens interesse for det spirituelle er et opgør med de eksisterende religioner og systemer. Vi ynder at sige, at vi lever i et meget individualiseret samfund, hvorfor vi også ønsker at gøre oprør mod eksisterende systemer, som vi opfatter som begrænsende frem for sandhedsskabende. Vi har bildt os selv ind, at vi aldrig har været mere forskellige, end vi er i dag, og er generelt enige om, at det handler om at finde stilen for sit liv. Så samtidig med at man designer sit liv, kan man på behændig vis også lave en religiøs praksis, der indeholder lige præcis det, man selv tror på, selv om det er et rodsammen af flere forskellige etablerede religiøse praksisser, siger Emilia van Hauen, der er opdraget i den katolske kirke og som barn og ung gik til messe hver søndag, men siden har gjort op med kirken.

- Jeg tror meget på Gud og har taget mange af den katolske kirkes værdier og tanker med mig, men jeg kan ikke stå inde for hele systemet. Jeg kan forstå, at mange har det ligesom jeg, derfor er det lettere at interessere sig for spiritualitet bredt forstået end at tale om en specifik kristen form for spiritualitet.

Professor, dr.theol. Viggo Mortensen, der er leder af Center for Multireligiøse Studier på Aarhus Universitet, er en af de forskere, der er optaget af konsekvenserne af skredet i danskernes religion. En følge af religionsskredet er en bred accept blandt danskere af et mangfoldigt religiøst verdensbillede. I foråret offentliggør Center for Multireligiøse Studier en undersøgelse af religiøs pluralisme i Århus.

Her vil man blandt andet kunne læse, at der i Århus Kommune er 387 alternative behandlere fra zoneterapeuter til astrologer og samtaleterapeuter, mens der til sammenligning er 192 praktiserende læger i kommunen.

- Flertallet af de 387 alternative behandlere vil sige om sig selv, at de udøver deres virke på en religiøs baggrund; de kan få deres udkomme ved det, fordi det ikke er fremmed for folk at gå til disse behandlere, siger Viggo Mortensen og tilføjer:

- Den hellige tronhimmel er brudt sammen. For 40 år siden

var den hellige tronhimmel nogenlunde intakt og gav sammenhængskraft til samfundet. Men den er krakeleret, og det betyder, at alle de religiøse vækster kommer op fra grunden, og de etablerede religioner forvandler sig. Der er ikke længere en klar forbindelse mellem lokalitet og religion, og de transnationale netværk øver deres indflydelse.

- Efter den hellige tronhimmels sammenbrud, ser vi desuden megen religiøs søgen, som ikke føler sig hjemme i etablerede religioner. Det er karakteristisk for det åndelige landskab nu, at vi har en mere fritsvævende åndelige interesse og søgen, og denne søgen kan knytte sig til en stadig bredere vifte af tilbud.

En af de danskere, der hver dag oplever interessen for kristen spiritualitet er Grethe Livbjerg. Hun er katolik og har i en årrække arbejdet med retræter og undervist i kristen meditation, og for fem år siden tog hun initiativ til hjemmesiden »Kristen Mystik«, der beskæftiger sig med forskellige aspekter af kristen spiritualitet. Hjemmesidens tællemaskine har de seneste tre år registreret 70.000 besøgende, og på en hverdag besøger mellem 60 og 70 internetbrugere siden.

- Der er en essentiel søgen, der til stadighed bliver intensiveret. Vi kan se, at stadig flere går ind på vores hjemmeside, siger Gre-the Livbjerg. Brugerne er typisk i alderen 35 til 55 år, og der er en svag overvægt af mænd. En del af hjemmesidens brugere sender mails til Grethe Livbjerg for at blive vejledt i deres søgen.

- Jeg kan læse af de mange velformulerede breve og mails, jeg modtager, at mennesker søger en levende kontakt med Gud og vil i kontakt med personer, der kan sige: »Jeg har mødt Gud og lever i daglig kontakt med ham.« I dag er Gud blevet meget teoretisk, men Helligånden gør Gud levende for os. Vores tid udfordrer os til at sige tingene, som de er, og ikke pakke dem ind i teologiske skrøner, siger Grethe Livbjerg.

Hun kan, i lighed med en række folkekirkepræster, fortælle, at mange af de mennesker, der kommer til kirken med et ønske om at arbejde med bøn og kristen meditation, har prøvet meget i det åndelige univers uden at være blevet tilfredsstillet.

Nu vil de give kristendommen en chance. Sognepræst Anne Reiter siger:

- I mange år har det handlet om, at vi hver skulle have vores

egen tro, men jeg ser flere mennesker, der er en smule trætte af det og ønsker at høre til i et større hele. De er trætte af at skulle sammenstykke det hele selv. I mange år var kirken valgt fra, fordi mange ikke mente, de kunne bruge den form for autoritet i deres liv. I dag er kirken ikke på samme måde en truende autoritet, flere ser fordomsfrit på kirken, og den åndelige længsel finder nogle svar i kirken.

Den brede interesse for kristen spiritualitet i Danmark er ny, men i den konservative del af folkekirken har man praktiseret spiritualitet i generationer, men man har brugt andre ord om det.

- Det, der bliver kaldt for kristen spiritualitet, har vi haft erfaringer med i den del af kirken, som jeg repræsenterer, i flere ge-nerationer. Jeg og mine ligesindede plejer at bruge ord som bøn, andagt, personlig andagt, siger

sognepræst Henrik Højlund fra Løsning. Han glæder sig over, at det er blevet legitimt at sætte ord på værdien af et personligt fromhedsliv i en bredere del af kirken. Han mener, udviklingen i samfundet har skabt en åbenhed over for ægte, religiøse erfaringer.

- For nogle årtier siden udfordrede nyreligiøsiteten kirken til at genfinde eller tale højere om dens egen erfaring med spiritualitet. Så kom indvandringsbølgen med muslimernes synlige religiøsitet som en udfordring til danskernes anonyme religiøsitet, siger Henrik Højlund.

Den øgede interesse for kirken rejser samtidig nye krav til kirken om autenticitet og integritet, mener professor Viggo Mortensen.

- Gudstroen skal have en fundering i erfaringen, så den kan sætte sig igennem i præstens liv. Da den hellige tronhimmel bestod, var det fint, hvis præsten administrerede ritualet hver søndag klokken 10, men i dag kræves der mere. Man må være autentisk til stede som person og besidde integritet i sin måde at forvalte ritualer og sakramente på, hvis man vil have held med sin pastorale opgave, siger Viggo Mortensen.

- Der er en hjemløs religiøs søgen, der manifesterer sig bredt og langt ind i den etablerede kirke, og kirken må lære at komme den religiøse søgen i møde. Der er nogle former for praksis, der i særlig grad passer til tiden. »Vandringen« og »rejsen« som symbol for vores eksistens er billeder, som vi i stigende grad kan forstå os selv i forhold til.

- Nogle får deres søgen opfyldt, når de går til en passionskoncert, mens andre går i kirke, når der ikke er nogen. Stedet får en stærkere betydning for mange. Den hjemløse religiøse følelse søger et hjem, så derfor kan den lide at knytte sig til nogle lokaliteter. Derfor får hellige steder ny betydning. Det er et træk, vi ikke har udnyttet det fulde potentiale af i Danmark, siger Viggo Mortensen. Han henviser til, hvordan besøgstallet i flere af Europas katedraler vokser. Turisterne kommer ikke bare for at se et imponerende bygningsværk, men vil gerne være i katedralen og deltage i en form for bøn eller andagt.

Også blandt teologistuderende er der en fornyet interesse for kristen spiritualitet. I forårets lektionskatalog fra Københavns Universitet er der udbudt et kursus om spiritualitetsteologi med overskriften »Luther og det kristne liv.«

- Der er et ønske om at arbejde med, hvordan man forener teologi og fromhedsliv, derfor har vi udbudt kurset. Vi har været me-

get intellektuelle,

men levet kristen-

dom og teologi kan ikke ad- skilles, siger ekstern lektor, cand.theol. og ph.d. Bente Lybecker, der skal stå for kurset.

I reolen på hendes kontor er der bøger om spiritualitetsteologi skrevet af katolikker, anglikane- re, presbyterianere, men der er ikke noget skrevet af lutheranere.

- Talen om kristen spiritualitet hører oprindelig til i katolsk tradition, men der er sket et paradigmeskifte, så man i dag også bruger det i den reformatoriske del af kirken som udtryk for et dynamisk fromhedsliv, men der er ikke forsket meget i, hvad luthersk spiritualitet er.

- I vores lutherske tradition har vi haft en tendens til at nedtone vækstprincippet. Vi har tænkt om den kristne tro som noget statisk, men sådan behøver det ikke at være. Den lutherske kristendom kan besvare mange af de spørgsmål, søgende mennesker stiller kirken om spiritualitet, men vi mangler en bevidsthed om, hvad der ligger i vores egen tradition, som vi her kan bidrage med til den økumeniske spiritualitet. Salmedigtere som Kingo, Brorson og Grundtvig er eksempelvis undervurderede kilder til meditation.

Tilbage til Anne Reiters gruppe i Odense Domkirke. Er der ikke en fare for at samtaler om Gudserfaringer og foldede hænder udvikler sig til en selvoptaget eksercits?

- Et kristent liv uden bøn ville være en mærkværdig størrelse. Man skal hente fra kilden, ellers bliver det tørt, men det er klart, det skal ikke være bøn for bønslivets skyld. Hvis det handler om, at jeg skal meditere for at få det bedre, så er den væsentligste side af kristendommen gået tabt. Kristendommen handler ikke så meget om mig som om næsten. Når vi mødes i vores lille gruppe, er det som at sætte sig til et bord og spise et måltid. Men ligesom man ikke bliver siddende ved bordet og spiser hele aftenen, så opfordrer vi også hinanden til at rejse os og gå ud i verden, siger Anne Reiter.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

Spiritualitet opstod som ord i det femte århundrede. Spiritualitet og fromhed anvendes ofte synonymt i teologiske studier af, hvad et sandt kristent liv er, men i dele af protestantisk, teologisk tradition er der forskel på, hvad der lægges i de to ords indhold.

Protestantisk teologi har brugt ordet fromhed, der er tæt knyttet til luthersk retfærdiggørelseslære, hvor mennesket ser sig som synder, der bliver frelst af nåde ved troen alene. I spiritualitetsteologi er frelsesgrundlaget også at mennesket bliver frelst af nåde alene ved troen, men spiritualitet forstås samtidig som et dynamisk begreb, der giver plads til den kristne væksttanke. Gennem åndelige øvelser fra bøn til åndelig læsning rettes opmærksomheden mod Helligåndens nyskabende genoprettelse af mennesket som skabt i Guds billede.

I middelalderen vandt brugen af ordet spiritualitet frem i den katolske kirke. De forskellige ordner i den katolske kirke har hver deres spiritualitet med forskellige kendetegn og siden 1600-tallet er studierne af spiritualitet indgået på lige fod med andre teologiske discipliner, når man studerer katolsk teologi.

Indtil 1970'erne var det stort set en romersk-katolsk sammenhæng ordet spiritualitet blev brugt. I dag er spiritualitet nærmest et modeord, der er kendetegnet ved stor rummelighed. Begrebet bruges bredt af teologer og desuden af en lang, række mennesker, der ikke forbinder noget specifikt kristent med brugen af ordet. Den udvikling stammer fra USA, hvor ordet »spirituality« bruges løsrevet fra religiøse bekendelser om alt, der er større end det rent menneskelige. Bredden i ordet spiritualitet, kan man få syn for ved en søgning på »spirituality« på en af internettets største søgemaskiner, Google, der giver mere end 3,9 millioner links.