Prøv avisen

Om at være og måske gøre

ÅNDELIG VEJLEDNING: I otte år har forfatteren Magnus Malm vÏret ansat af to stifter i den svenske kirke for at arrangere retrÏter og bistå kirkens ansatte med åndelig vejledning. Uden åndelig vejledning bliver kirken tÏrende i stedet for

Som han står ved sin hvide Volvo og byder velkommen sammen med schæferhunden Akila ligner 48-årige Magnus Malm mest en mand på vej på vandretur. Han er klædt i jeans og har en lystfiskerhat på hovedet. Men manden med de venlige øjne er en af Sveriges mest søgte åndelige vejledere. Han har ikke nogen formel uddannelse, men har fundet en niche, hvor han hjælper præster til at finde ind i en rytme med mere tid til at fordybe sig i relationen til Gud. Præster skal lære at hvile i deres tro, men vejen til hvile er ofte en lang proces, hvor en del præster må omfortolke deres forståelse af begrebet »kald«. - Vi fejlfortolker ofte Guds kald, fordi vi blander kaldet med vores psykologiske behov for at få en identitet gennem et arbejde. Kaldet bliver den kristnes karrierevej. Desuden er der i en del miljøer en teologisk fejlfortolkning af kaldet: Kaldet bliver udlagt som, hvad du gør. Det giver et forfejlet billede af Gud. Vi betragter vores tro og tjeneste som vores uundværlige gaver til Gud. Som om det bare er gennem vores og andres indsats, at Gud er i stand til at komme nær og virkeliggøre sine planer for denne jord. For hver enkelt af os gælder i stedet: Vi er kaldet til at hvile i os selv og i relationen til Gud. Kaldet handler om at relatere til Gud, siger Magnus Malm og understreger, at det ofte tager flere år at lære. - En sund balance mellem kald, tjeneste og identitet får intet menneske ved en åbenbaring over en nat. Moderne mennesker hader at få det at vide, men det tager tid, siger Magnus Malm, der bygger sine udtalelser på erfaringerne fra de 800 præster og kirkeligt ansatte, der har været på hans retræter siden 1992. Men han taler også ud fra de erfaringer, han selv har gjort sig. For godt 10 år siden satte Magnus Malm sig til skrivemaskinen og skrev ud af egne smertelige erfaringer bogen »Vejviser«. En nærmest sjælesørgerisk bog om, hvordan kristne kan misforstå det klassiske begreb »kald« og gøre Gud til en ubarmhjertig arbejdsgiver og opleve kirken som tærende i stedet for bærende. Bogen er siden oversat til norsk, dansk og tysk og solgt i godt 25.000 eksemplarer, og forfatteren har selv fulgt den vej, han løseligt tegner i bogen, ligesom han har taget hundredvis af andre med ind i en proces bestående af retræter og åndelig vejledning. Den hvide stationcar kører med bjæffende hund til garagen for enden af en uvejsom markvej. Magnus Malm og familien holder til i et rødt træhus godt en times rejse nordøst for Göteborg. Fra gammel tid bærer stedet navnet Æbleengen. Inden han og konen med fire børn flyttede på landet, boede de i en svensk storby. At skifte byens bankende puls ud med den hviskende lyd af vind i egeløv har for Magnus Malm været en vigtig del af kursændringen i hans liv. På Æbleengen må ting gerne tage tid. I køkkenet er der indrettet gammeldags ildsted og møbleret med slagbænk og patineret langbord. Gennem den sprossede rude er der udsigt til marken, hvor Malms to araberheste græsser. Halvanden times ridetur mellem birke- og grantræer i skovene omkring Æbleengen er med til at give Magnus Malm den ro, han ikke kunne gribe tidligere. - At være kommer før at gøre, siger han og viser vej til sit kontor. Et rydeligt rum indrettet som en klostercelle: Briks, skrivebord, lænestol og de mest centrale bøger fra hans bibliotek. Det inderste rum Magnus Malm er en af den svenske kirkes mest efterspurgte retræteledere og åndelige vejledere på trods af, at han ikke har nogen formelle eksaminer. Han har udviklet en niche på baggrund af sin egen historie. Han er medlem af den svenske kirke, men bliver kaldt »sand økumen«: Døbt i den svenske kirke, men opvokset i Frelsens Hær, konfirmeret i Metodistkirken. Aktiv i »Den kristne Studenterbevægelse« omkring 1968, gift med en præstedatter fra Missionsforbundet og siden involveret i en baptistkirke. I otte år boede familien i en økumenisk storfamilie, og samtidig grundlagde han et økumenisk månedsmagasin »Nytt Liv«, som han i 15 år var redaktør for. - For at gøre billedet komplet hører det med, at jeg i 30 år har levet i et kærlighedsforhold til den katolske kirke og læst megen katolsk litteratur uden dog at overveje at konvertere, siger han. I 1975 grundlagde han magasinet »Nytt Liv« og kastede sig over arbejdet med ildhu. I 15 år arbejdede han, efter eget udsagn, alt for meget. - Mit arbejde som journalist og redaktør så jeg som et kald fra Gud. Men i virkeligheden gjorde jeg mit arbejde til min identitet - mit kald var, hvad jeg gjorde. Det førte til en krise i vores ægteskab, og i den forbindelse var jeg hurtig til at erkende, at min kone havde brug for hjælp. Selv kunne jeg ikke se mig i rollen, som en der skulle have hjælp. Jeg var den stærke med en ansvarsfuld tjeneste, siger Magnus Malm. Men efter en tid indså han, at ægteskabskrisen ikke var løst, og at han selv måtte gøre noget. Han rejste derfor på sit livs første retræte. - Der er en del ligheder mellem et ægteskab og en retræte. Hvis man vil sit ægteskab, kan man ikke blive ved at flygte fra sig selv. På samme måde gælder det i retræten: Man kan ikke flygte fra sig selv, hvis man vil sit forhold til Gud. Jeg havde en længsel efter Gud i mig, men samtidig havde jeg en modstand. Siden har jeg opdaget, at den dynamik er meget normal, siger Magnus Malm. Han tilbragte tre dage på et svensk retrætested. Det var en retræte, hvor deltagerne var tavse. Som ord-menneske var han betaget af, at man uden ord kunne udrette så meget. - Jeg blev berørt i centrum af mit sind og begyndte at se på Gud, mig selv og mine nærmeste på en anden måde. Det paradoksale er, at du er ensom i retræten, men i den ensomhed gør Gud det tydeligt for dig, at »no man is an island« (ingen mand er en ø). Den vigtigste erfaring fra sin første retræte, vil Magnus Malm ikke dele. Det er privat mellem Gud og ham, forklarer han. Men udtrykt i mere generelle vendinger siger han: - Jeg fik en oplevelse af, at det inderste rum ikke er tomt. Som mange andre mennesker, havde jeg en frygt for at møde en smertelig tomhed i tilbagetrækningen. Tænk, hvis jeg skulle opleve, at alt, hvad jeg havde bygget på, var bedrag. Men jeg oplevede, at det inderste rum var fyldt, siger han. Magnus Malms retræte blev fulgt op af årlige retræter, og det blev klart for ham, at han havde slået rødder i Gud. Og til hans egen forundring var det rodfæste langt dybere og mere stabilt end hans forhold til jobbet. Han understreger, at det var en lektie, han lærte gennem erfaring og ikke gennem bøger eller prædikener. - Det hedder »smag og se, at Herren er god« og ikke »læs og se, at Herren er god«, siger han og slår op på skriftstedet i den billigbogsudgave af en bibel, han har på skrivebordet. - Retræten er at smage og sanse. Jeg måtte gøre mig nøgen ind for Gud, så Gud kunne vise mig, hvem jeg er. Når det handler om Gud, må vi altid gøre vore egne erfaringer. Skeptiske præster I dag har Magnus Malm opbygget et retræteforløb for præster og kirkeligt ansatte, der strækker sig over tre år. En gang årligt er retrætedeltagerne samlet fra søndag til fredag, desuden har de mulighed for at kontakte Magnus Malm eller en af de andre medarbejdere i tiden efter retræten. Den retræteform, han anvender, tager særligt hensyn til de særlige risici, der er ved at være præst eller på anden måde ansat i kirken. For eksempel faren for, at Guds-forholdet bliver til et arbejdsgiverforhold. De cirka 3000 kroner, en retræte koster, får præsterne betalt, fordi opholdet bliver betragtet som efteruddannelse. I Sverige har der i flere årtier været en voksende retrætebevægelsen i kirken. Alligevel møder Magnus Malm stadig kolleger i kirken, der mistænkeliggør, at præster trækker sig tilbage. Malm understreger, at han gennem årene har fået overbevist en del skeptikere om det gavnlige i retræten. Et af Malms argumenter over for præsterne er, at når munke og nonner, der lever i klostre, har behov for at tage på retræte, hvor meget mere har så ikke en travl sognepræst brug for at trække sig tilbage. Og når Timoteus havde brug for Paulus som åndelig vejleder, og disciplene brugte Jesus til det samme, hvor meget mere har så ikke nutidens præster brug for en åndelig vejleder. I dag har mere end halvdelen af præsterne i Göteborg Stift og en tredjedel af præsterne i Skara Stift været på mindst en af de tre retræter. Ligesom en række norske præster har taget turen til Sverige for at deltage i forløbet. - For mange præster er det noget nyt at trække sig tilbage. I mange år har de kun læst i Bibelen, fordi de skulle forberede en prædiken eller tale. På retræten kommer de til at læse de velkendte ord på en anden måde. De går ind i teksten for at erfare, hvad Jesus har gjort netop for dem, siger Magnus Malm og introducerer begrebet »åndelige øvelser«. Ordet er hentet fra Ignatius af Loyola, der levede i Spanien fra 1491 til 1556 og grundlagde jesuiterordenen. Ignatius betoner det enkelte menneskes vandring med Gud. Ud fra sin egen omvendelse udviklede han åndelige øvelser, der har som mål at få den enkelte til at være sand ind for Gud, erkende hvem Jesus er, hvad han har gjort, og hvad han vil den enkelte. - Overordnet går de åndelige øvelser ud på at lytte til, hvad Jesus har gjort netop for mig og lytte til hjertets respons på det. Den mentale respons kommer let, men hjertets respons skal man give sig tid til at vente på, siger han. New age-fælden Af skeptikere er Magnus Malm flere gange blevet spurgt, hvad forskellen er på hans retræter og new age-universets tilbud om at opnå ro og velvære gennem meditationer og stilhed. - Der er en fare for sammenblanding af begreberne, men vi har aldrig oplevet det som et problem. Vores åndelige øvelser indbefatter aldrig objektløs meditation, hvor målet er at fokusere på ingenting. Ignatius er så centreret om Kristus. Alle meditationerne bygger efter Ignatius' tradition på beretningerne fra evangeliet. I Kristus mødes alt menneskeligt og guddommeligt. Talte vi udelukkende om Gud og gudsbegrebet, ville alle muligheder for misforståelser være til stede, men når man taler om Kristus, er det ham, der åbenbarer sig, siger Magnus Malm. I dag bruger han en stor del af sin tid på at give åndelig vejledning. Han beskriver selv sin rolle således: - Som åndelig vejleder skal jeg hjælpe et andet menneske med at opdage Guds værk i hendes liv og hjælpe vedkommende med at give respons på det. I et terapiforløb er det dialogen mellem klienten og terapeuten, der er central. I åndelig vejledning skal jeg hjælpe retrætedeltageren til at opdage dialogen med Gud. Praktisk forløber det som samtaler på baggrund af, hvad den enkelte har oplevet i meditationerne på retræten. Jeg hjælper med at adskille, hvad der er åndeligt, psykologisk og kropsligt. Den sondering er vigtig, hvis man skal undgå at gøre ens Gudsbillede til et spejl af egne psykologiske behov, siger han. Han fatter en pen og papir. På arket tegner han navet på et hjul, og i navet tegner han et oldkirkeligt Kristus-monogram, rækker ud efter Bibelen i reolen, slår op og læser fra Paulus' Brev til Kolossenserne: »Kristus er forud for alt, og alt består ved ham.« - Den vigtigste erfaring for præster og andre på retræte er, at Kristus er navet på tilværelsens hjul. Relationen til Gud er bønnen, og i det rum er der ikke plads til Gud som en unådig arbejdsgiver. - I mit eget og andres liv, har jeg set, hvordan forholdet til Gud i bøn påvirker alle andre forbindelser til mennesker. Vil jeg blive sand i mine relationer til menigheden, kolleger og familie, må jeg begynde med at være sand i bønnen. Det handler først om at være og siden måske gøre. - At være »sand ind for Gud« handler om at give alle ens menneskelige følelser til Gud - Davids salmer er et godt eksempel på, hvordan det kan gøres. Det er et arbejde, der tager tid. Ofte kan jeg se på folk, at de hader mig for at understrege tidsaspektet. Men alle forhold tager tid. Tænk på fortroligheden i et venskab, siger Magnus Malm. Retræte betyder at trække sig tilbage. Det er en gammel kristen tradition at søge Gud i ensomheden. I Danmark findes flere retrætesteder i kirkeligt regi, hvor man enten deltager i et program eller opholder sig i stilhed. Åndelig vejledning er en gammel kristen disciplin, der omfatter rådgivning om troens liv. I forbindelse med åndelig vejledning kan problemstillinger som bønsliv, vanskeligheder ved at tro og modningsprocesser i troen blive berørt.