På soldaterhjemmet tror de, at hjemlighed kan give veteraner mod på livet

Fire procent af de soldater, som har været udsendt på mission, får en psykiatrisk diagnose. KFUMs Soldatermission indvier i dag sit hidtil største rekreationshjem for tidligere udsendte soldater. Her er ikke terapeuter, men hjemlige rammer og nogen at tale med

Dagligstuen i soldaterhjemmet i Høvelte er et frirum for soldaterne ved Den Kongelige Livgardes kaserne. Her kan man få et måltid mad og slappe af ved en spillekonsol. Det er ikke skyde-, men fodboldspil, der bruges mest – som her, hvor to værnepligtige spiller Fifa. – Alle fotos: Paw Gissel.
Dagligstuen i soldaterhjemmet i Høvelte er et frirum for soldaterne ved Den Kongelige Livgardes kaserne. Her kan man få et måltid mad og slappe af ved en spillekonsol. Det er ikke skyde-, men fodboldspil, der bruges mest – som her, hvor to værnepligtige spiller Fifa. – Alle fotos: Paw Gissel.

Det her er lyden af hjem. Fra køkkenet kommer lyden af klirrende porcelæn. Én råber i opholdsstuen. Det er ovre fra fjernsynet, hvor to unge mænd sidder med blikkene rettet mod tv-skærmen og dyster i fodbold på PlayStation. Mest liv er der omkring poolbordet.

Det er eftermiddag på KFUMs Soldaterhjem i Høvelte i Nordsjælland. De fleste i opholdsstuen er værnepligtige eller ansatte ved Den Kongelige Livgardes kaserne i Høvelte. For dem er soldaterhjemmet et afholdt mødested i hverdagen, hvor de kan købe en pakke cigaretter, få dagens ret og tage et hvil eller et spil pool. Men for enkelte i den store stue er soldaterhjemmet ikke bare rammen om dagens pause. Det er rammen om tilværelsen. De er på rekreation, og her på soldaterhjemmet er man enige om, at den bedste behandling, man kan tilbyde, er et hjem.

Slår man ordet rekreation op i Ordbog over det danske Sprog, kan man læse, at det betyder at hvile ud og komme til kræfter ofte efter en alvorlig sygdom eller en arbejdskrævende periode. I dag, fredag den 4. april, indvier KFUMs Soldaterhjem i Høvelte en rekrea-tionsfløj med ni lejligheder. Kronprinsesse Mary, som er protektor for KFUMs Soldatermission, der driver landets soldaterhjem, vil stå for den officielle indvielse. Men skønt det er i dag, der bliver holdt åbningstaler, er rekreationshjemmet allerede taget i brug.

Jakob Sejergaard tiltrådte i januar som leder af rekreationsafdelingen. Til trods for at hans skuldre ikke er særligt brede, og smilet er udpræget drenget, agerer den 29-årige læreruddannede midtjyde som den værnende far, der sikrer sig, at pressen bliver holdt på afstand af rekreationsafdelingens beboere. Han ser det som sin vigtigste opgave at skabe tryghed og tillid for beboerne. Han fortæller gerne om livet med dem, men de bor her for at komme til kræfter og skal skånes for spørgsmål.

LÆS OGSÅ: Den kollektive længsel efter dybde

Hjemlige rammer er måske den bedste behandling, vi kan give, siger Jakob Sejergaard.

Høvelte er en landsby mellem Birkerød og Allerød. Det er Nordsjælland med smalle, bugtede veje og udsigt til velholdte landsteder. Her kan de, som har råd, leve et eksklusivt landliv med hest i fold, men er man hjemvendt soldat og har brug for rekreation, kan man også leje en etværelses lejlighed for knap 3000 kroner om måneden.

Det er typisk forsvarets psykologer og socialrådgivere, som henviser hjemvendte soldater til rekreationen. Fire procent af de hjemvendte soldater får en psykiatrisk diagnose, hvor posttraumatisk stresssyndrom, PTSD, er den mest udbredte. De fleste hjemvendte vender hjem til en hverdag, som kommer til at fungere. Men for nogle bliver hjemkomsten begyndelsen på en nedtur, hvor man nærmest bliver druknet af hverdagen.

Livet som udsendt kan være meget enkelt. Du er sammen med mennesker hele tiden og ved altid, hvad din opgave er. Der er faste spisetider, man står i kø for at få sin mad, og man skal ikke selv vaske sit tøj. For den menige soldat er opgaverne enkle: en soldat, en opgave. Når du kommer hjem fra en mission og skal købe ind, lave mad og selv vaske dit tøj og bo alene i en lejlighed, så ramler det for nogen. Forlader de forsvaret, siger de farvel til det, som har været hele deres liv. Forsvaret er en stor del af deres liv og identitet. Du kan se det på deres tatoveringer, måden håret er klippet på og deres veltrænede kroppe. Kan man ikke længere fortsætte i forsvaret, mister man meget mere end et job. Fra at have haft en god løn, kommer man måske på kontanthjælp og oplever, at det er svært at få pengene til at slå til, når man skal have råd til de 20 daglige cigaretter. Nogle vælger ikke at åbne rudekuverterne, stifter gæld og kan heller ikke overskue at få købt ind, siger Jakob Sejer-gaard.

Når livet ser sådan ud, kan en bolig på et soldaterhjem komme på tale.

Når en tidligere udsendt soldat flytter ind på rekreationshjemmet her i Høvelte, får han at vide, at han kan bruge hele hjemmet. Omdrejningspunktet på soldaterhjemmet er den store opholdsstue, hvor der er liv fra tidlig morgen til sen aften. Umiddelbart kan det ligne en stor ungdomsklub, mens lugten fra køkkenets frituregryder giver en stemning af cafeteria. Men det er hverken klub eller cafeteria. Kan man ikke sove, kan man uanset tid på dagen gå til Jakob Sejergaard eller til bestyrerparret Inga Marie og Bjarne K. Andersen.

Så tager vi en kop kaffe, finder måske lidt at spise og har mulighed for at tale sammen, siger Jakob Sejergaard.

De tre udgør den faste stab på soldaterhjemmet. De har valgt en livsform, hvor deres arbejde er deres hjem, og i militærkredse ved man, at soldaterhjemmet er et sted, hvor man kan tale ud i fortrolighed. Soldaterhjemsleder Bjarne K. Andersen siger:

LÆS OGSÅ:
Verden kan ikke fungere uden tilgivelse

Når du kommer hjem fra en mission, er der mange fra netværket, som gerne vil have den gode historie. De stiller det spørgsmål, som du bare ikke må stille til en tidligere udsendt: Fik du skudt nogen?. Sådan spørger vi aldrig her, men der er soldater, som betror sig til os og siger, at de har været i kamphandlinger, hvor de har skudt folk. Jeg har siddet med familiefædre, som sagde, at de ikke ville sige det hjemme, fordi deres familie skulle skånes for at vide, at den, de lever sammen med, har skudt et andet menneske. Jeg tænker nogle gange, at det kan minde om modstandsfolkene efter Anden Verdenskrig, for de ønskede jo heller ikke at tale om det, som de havde oplevet, men bar på det for at skåne deres nærmeste.

I de to år, KFUMs Soldatermission har tilbudt rekreationspladser, er der blevet fortalt mange positive historier om unge mænd, som gennem rekreationen fik overskud til at svømme ovenpå i hverdagen. Tanken er, at man højst kan være på rekreation i et år, så skal man videre til en anden bolig. Jakob Sejer-gaard har set mennesker forandre sig nærmest bare ved at være i huset, men han er også klar over, at en del af dem, som finder et helle på rekreationsafdelingen, er i en situation, hvor mestringen af hverdagen ligger meget langt ude i fremtiden.

Nogle skal have meget lidt hjælp, og så kan de selv. For nogle er det nok, at vi bare er der, siger godmorgen og kan finde et tidspunkt, hvor vi kan tale. Men der er også nogle, som lukker sig inde og er svære at nå, siger han.

Jakob Sejergaard deler sin tid mellem rekreationsafdelingen og soldaterhjemmets store køkken, hvor han leder slagets gang, når dagens varme ret skal være klar til op mod 200 sultne soldater. Dagens menu er fyldte madpandekager, og pandekagerne har Jakob Sejergaard selv bagt.

En gang om ugen samler han beboerne fra rekreationsafdelingen til fællesspisning, men ellers er beboernes program frit. Nogle går til psykolog, har møder med kommunen eller kan være på en travetur med Jakob Sejer-gaard, hvor der er rum til at tale og tænke. Hver aften er der andagt i stuen, og det sker, at en af beboerne dukker op og er med. I samtalerummet ligger der bibler i stakke. De ansatte holder sig ikke tilbage fra at prædike med ord, men de forkynder også med deres handlinger.

Det bedste, jeg kan give, er menneskelig omsorg. Her er du værdsat som menneske uanset din funktionsevne, siger Jakob Sejergaard.

Breiviks forsvar, ved forsvarer Geir Lippestad (foto) har advaret mod, at fredagen bliver den hidtil værste og krævende - han skal tale om Utøya.  REUTERS/Stian Lysberg Solum/Scanpix
Breiviks forsvar, ved forsvarer Geir Lippestad (foto) har advaret mod, at fredagen bliver den hidtil værste og krævende - han skal tale om Utøya. REUTERS/Stian Lysberg Solum/Scanpix
Hovedårsagen til, at man ikke foretog den slags opgør med den hidtidige styreform i forbindelse med kommunesammenlægningerne, er uden tvivl, at det kunne have medført en kuldsejling af hele reformen, fordi der kunne opstå mere modstand fra borgmestre. Det skriver Tim Knudsen.
Hovedårsagen til, at man ikke foretog den slags opgør med den hidtidige styreform i forbindelse med kommunesammenlægningerne, er uden tvivl, at det kunne have medført en kuldsejling af hele reformen, fordi der kunne opstå mere modstand fra borgmestre. Det skriver Tim Knudsen.