Prøv avisen

På sporet af Sandheden

BØGER UDEFRA: Den afgående formand for Dominikanerordenen fremlægger i en ny bog sine bud på kald, identitet, tro, sandhed og fremlægger sine visioner for den middelalderlige orden i den moderne verden

Sortebrødre. O.P., Ordo Prædicatorum. Prædi- kebrødre. Dominikanerordenen har mange navne og en lang historie. Det var i 1215, at Sankt Dominikus grundlagde sin orden, og knap 800 år senere er den fortsat livskraftig. Skønt dominikanerordenen i lighed med så mange andre katolske ordenssamfund blev hårdt ramt af svigtende rekruttering i 1970'erne og 1980'erne, synes situationen nu stabiliseret med ny tilgang, så hver sjette dominikaner for tiden er under uddannelse. Alligevel er ordenens netop afgåede overhoved, englænderen Timothy Radcliffe, ikke helt tilfreds. »Personligt ville jeg foretrække, det var hver fjerde, men det ser ikke helt tosset ud. Vi har en del ordenskald selv i den vestlige verden. Der er for eksempel mange unge mænd, der indtræder i ordenen i USA, Frankrig, Tyskland, England og Polen. Italien, det fransktalende Belgien og Canada synes på vej til at stabilisere sig, mens situationen er mere bekymrende i Irland, Holland, det flamsktalende Belgien og Spanien.«

Udtalelsen falder i en serie meget åbenhjertige interview med det franske, katolske dagblad La Croix, hvori Dominikus' 84. efterfølger analyserer udsigter for fremtiden, diskuterer kald og identitet, tro og sandhed samt fremlægger sine visioner for den middelalderlige orden i den moderne verden. Interviewene er blevet samlet i bogform og er i år kommet i en engelsk udgave med titlen »I Call You Friends« sammen med en række af Timothy Radcliffes egne forelæsninger, prædikener og rundskrivelser til den dominikanske familie, der består af 6500 brødre, 4000 kontemplative nonner, 35.000 aktive søstre og 100.000 lægfolk med tilknytning til ordenen.

Radcliffe er selv et eksempel på, at ordenen spænder vidt. Han er nevø af hertugen af Norfolk, er opvokset i et engelsk overklassemiljø og havde efter eget udsagn ingen berøring med det almindelige arbejdsliv, førend han i 1965 indtrådte hos dominikanerne. Opvæksten i en stor katolsk familie præget af en tvangfri omsorg for hinanden kombineret med stor sans for ritualer var til gengæld ikke noget dårligt udgangspunkt for et liv som domikanermunk, fortæller han i bogen.

Det var i 1992, at orde- nens generalkapitel valgte den da 47-årige Timothy Radcliffe til overhoved for alle dominikanere. Radcliffe, der indtil da havde været teologiprofessor i Oxford og overhoved for de engelske dominikanere, rykkede ind i domikanernes internationale hovedkvarter ved Santa Sabina kirken på Aventinerhøjen i Rom og forberedte sig på en tilværelse som den, der skulle føre ordenen ind i det nye årtusind. Dominikanerne har en udpræget demokratisk tradition, men giver til gengæld meget store beføjelser til den mand, de vælger som overhoved.

I de sidste ni år har Radcliffe tilbragt to tredjedele af året på rejse for at besøge dominikanerne i de 102 lande verden over, hvor de er virksomme, og han har udvist et robust lederskab undervejs. Sidstnævnte gælder ikke kun over for fjendtlige lokale regimer eller i katastrofesituationer, men også en gang imellem i forholdet til Vatikanet. »Jeg er undertiden i kontakt med Troslærekongregationen vedrørende nogle af mine medbrødres teologiske synspunkter,« vedgår han. »Men alt, hvad vi kan gøre, er at lede efter og kundgøre sandheden efter bedste evne. Vi tror, at kirken modtog Helligånden pinsedag. Hvis vi holder fast ved den tro, så bør det ikke bekymre os, at vores synspunkter ikke vinder accept med det samme. Hvis de er sande, vil de blive antaget til sidst. Hvis de ikke er det, vil de blive glemt.«

Som læser tager man dog fejl, hvis man tror, at dette ordvalg dækker over en pragmatiker. Dominikanerordenens motto er »Sandhed«, og det er denne søgen efter den sandhed, der er Gud, som fik den unge Timothy til at blive dominikaner. De første dominikanere prædikede kirkens trossandheder i en brutal kamp mod albigensernes kætteri i det sydlige Frankrig, og senere spillede dominikanerne en tvivlsom hovedrolle under inkvisitionen. Det er dele af ordenens historie, som Timothy Radcliffe vedkender sig, og som han har sat ordenens historikere i gang med at trænge til bunds i. Men han understreger også, at det er den samme troskab mod sandheden som udgangspunkt, der har givet grobund for så betydningsfuld en teolog som Thomas Aquinas og så fremragende teologer i moderne tid som Yves-Marie Congard, Marie-Dominique Chenu og Edward Schillebeeckx.

Radcliffe er i det hele taget ikke bange for at bruge ord som kætteri og dogme, hverken som teolog eller prædikant. »Jeg kan komme med udsagn, som er sande, men jeg kan ikke afgøre tingene endeligt. Kætteri består i at søge at putte Gud ind i en lille æske - at reducere ham til det ganske lidt, som man selv forstår af sandheden. Et dogme gør det modsatte. Det søger at løsne vore begærlige fastholden af Gud, således at sandheden stadigt åbenbarer sig. Et dogme driver mig fremad på en rejse mod sandheden,« fastslår han.

Kirkepolitisk er Radcliffe moderat konservativ. Han ser gerne gifte katolske præster, men er ikke tilhænger af kvindelige præster i den katolske kirke. Det er dog den kristne fordybelse snarere end den kirkelige polemik, der er hans ærinde. Radcliffe har det internationale udsyn, der kommer af at lede en multikulturel organisation, og den åndelige spændstighed, der kommer med kaldet til at give afkald på verden uden at afskære sig fra den. Men først og fremmest skal hans bog læses som en til tider provokerende reflektion over den åbenbarede Sandhed. »Det er en skrækkelig ting at falde i hænderne på den levende Gud,« siger Radcliffe i en af sine prædikener med et citat fra D.H. Lawrence. »Men det er langt frygteligere at falde ud af dem,« understreger han.

Timothy Radcliffes efterfølger på posten som overhoved for dominikanerordenen er den 44-årige argentiner Carlos Azpiroz, der blev valgt for få uger siden på ordenens generalkapitel i Rhode Island den 14. juli. Hvad Radcliffe herefter skal beskæftige sig med, er endnu uvist, men der er næppe tvivl om, at der vil være bud efter den sympatiske og talentfulde englænder. Selv har han udtalt, at et job i Algeriet, Pakistan eller Nigeria ville være ideelt.

Timothy Radcliffe O.P.: I Call You Friends, Continuum, London og New York, 2001. £9.99