Prøv avisen

Piger er lidt mere forsigtige

Simone Henriksen (tv.), Michelle Blom (th.) og Mia Andersen (nederst) er glade for det fællesskab, som det giver at dyrke gymnastik. Foto: Michael Bothager.

Mia, Michelle og Simone dyrker gymnastik, fordi de kan lide at bruge kroppen og får gode kammerater. Den menneskelige side af sporten fylder mindst lige så meget som konkurrenceelementet

Med vægtløs lethed springer 14-årige Simone Henriksen fra hesten ned i trampolinen og hvirvles rundt i en saltomortale for til sidst at lande på begge ben med armene ud til siden. Kroppen i kontrol. Blikket let genert og uden antydning af pral.

LÆS OGSÅ: Piger har brudt drenges fodbold-monopol

Vi er til træning i DGI Nordsjællands gymnastikskole i Farum Arena. Salen runger, når de cirka 30 børn springer og lander blødt på de blå rullemadrasser. En lille håndfuld af dem er drenge, men langt hovedparten er piger.

Sådan er det som regel, men det gør ikke gymnastik til en ren pigesport, siger Simone og bakkes op af sine 13-årige holdkammerater Michelle Blom og Mia Andersen.

Der er flest piger, der dyrker gymnastik, men drengene er gode. De tør lidt mere, mens pigerne er mere forsigtige, siger Michelle, mens Simone påpeger, at drengene bare kaster sig ud i gymnastikken og i modsætning til pigerne gerne blærer sig med, hvad de kan.

Jeg dyrker mest gymnastik, fordi der er et godt sammenhold, og det er sjovt at have en interesse at være fælles om, siger Mia Andersen, som håber at få sit eget gymnastikhold engang.

De tre piger har det tilfælles, at de er bidt af gymnastik, og at spring er deres yndlingsdisciplin. De kan lide at bruge kroppen og holder af det fællesskab, som sporten rummer. De træner typisk syv-otte timer om ugen, og Simone bruger derudover også tid på at være hjælpetræner på fire gymnastikhold.

Jeg drømmer måske ikke ligefrem om at komme på verdensholdet, men vil gerne dyrke gymnastik mange år fremover og måske også træne andre, siger Michelle.

Nogle sportsudøvere drømmer om at blive professionelle, men det ligger hverken til gymnastiksporten eller de tre piger. Selvom de har dyrket gymnastik, lige fra de var helt små, ved de tre, at fremtiden ligger et eller andet sted på det mere almindelige arbejdsmarked. Simone ved endnu ikke hvor. Mia regner med, hendes fremtidige job bliver noget på et kontor, og Michelle vil enten være læge eller sygeplejerske.

Det skal være noget med sundhed, for det synes jeg er vigtigt. Jeg har næsten lige været på hospitalet, fordi jeg havde blindtarmsbetændelse, og jeg synes, det er en spændende verden, siger hun.

Pigerne oplever ikke, at der er noget, som forhindrer dem i at have de samme drømme og ambitioner som drenge, men Mia konstaterer, at piger nok er mere in-teresserede i at hjælpe mennesker.

Piger er mere stille og rolige, mens mange drenge mere er de hårde typer. Til gengæld er de også sjove. Jeg griner meget mere, når jeg er sammen med mine drengevenner. Sammen med mine veninder bliver det mere til pigefnidder, siger Michelle.

De tre piger er lidt i tvivl om, hvorfor drengene er dristige, sjove pralhalse, der kan lide at slås og køre ræs, mens pigerne er mere forsigtige, fornuftige og omsorgsfulde væsener, som kan lide at tage sig af mennesker og dyr.

Jeg tror bare, man er født til det, siger Mia, og Simone supplerer:

Hvis forældrene siger til deres børn, at de skal være forsigtige, retter pigerne sig efter det, mens drengene bare siger: Rend og hop.

mikkelsen@k.dk