Prøv avisen

Platon skærper vores tænkning

Buste af Platon fra Glyptoteket i København. Foto: Søren Staal

Klassikere: I vor tid dyrker man new age eller forguder teknologien, beklager idehistorikeren Hans-Jørgen Høinæs. Han opfordrer os til i stedet at dyrke vor kulturarv og læse Platon sammen med venner og kolleger

Aldrig har vi haft så meget viden som i dag - og aldrig har vi haft så lidt visdom, siges der. Vores viden er usammenhængende, for vi får den som hurtige og løsrevne informationer fra alverden via moderne teknologi. Denne gængse nutidskarakteristik tilslutter idehistorikeren Hans-Jørgen Høinæs sig:

- Vor tid er fuld af ikke-sammenhæng. Men der er en længsel efter helhed, fordi vi mangler et meningsfyldt og sammenhængende, åndeligt verdensbillede. De store fortællinger er væk, siger man også. Men de er jo stadig tilgængelige, og jeg tror, det kunne være godt for vor tids tænkning og mentalitet at opleve og følge én stor fortælling med sammenhæng i, for vi mangler træning i at tænke i helheder.

Klassikeren »Den Guddommelige Komedie« af Dante er et strålende eksempel på sådan en fortælling. Nordmanden Hans-Jørgen Høinæs er også religionshistoriker og forfatter. Han bor i Tølløse og underviser i idehistorie på Statens Teaterskole og på AOF's daghøjskole i Kalundborg. Den klassiske, europæiske kulturarv optager ham, og han opfordrer os andre til at genopdage den:

- Mennesker vil altid søge efter en mening med tilværelsen. Men jeg tror desværre, at søgningen i dag forskydes væk fra det klassiske, europæiske grundlag, som blandt andet indebærer filosofisk tænkning, demokrati, humanisme, etik og kristendom.

- Enten går man til de sensationelle metoder, som findes i den mystiske og uoverskuelige new age-jungle. Eller også bruger man en stor del af sin tid på at surfe på nettet blot for at hale nogle minimale og overfladiske oplysninger frem. Selvom det ser ud til at have underholdningskarakter, er det også et af mange tegn på, at der i dag findes en stærk tendens til at forgude den teknologiske udvikling. Mange tror, at teknikkens uanede muligheder kan løse alle menneskers nuværende og kommende problemer.

Hans-Jørgen Høinæs frygter det, der kaldes det elektroniske klasseværelse.

- Eleverne bliver i stigende grad opfordret til at hente deres oplysninger på nettet. For eksempel kan de finde et kort over Sydamerika med alle indianernes instrumenter og kan høre deres klange. Det er en præfabrikeret, færdigtygget og død viden, de henter. De har ikke sammen med en lærer eller en tekst selv prøvet at formulere eller diskutere emnet for at gribe det. Der er ikke noget processuelt i det. På længere sigt vil det ødelægge den aktive tænkning og muligheden for selv at producere noget. Til gengæld bliver børnene eksperter i at reproducere det, andre har produceret.

Hans-Jørgen Høinæs mener, at vi i stedet bør lære at skærpe tænkningen. Og vi kan passende begynde hos Platon.

- Platon skrev sine værker i dialogform. Når man læser dem, kan man følge argumentationsprocessen mod visse sandheder, som deltagerne i dialogen kommer frem til. Det ene argument afprøves mod det andet, og ofte på en måde, hvor der ikke associeres for vildt, men hvor tråden holdes. Man prøver at definere sin verden. Den samtalekunst kan vi lære noget af i dag, hvor vi tit taler forbi hinanden. Også Platons menneskesyn, og den dannelse, der følger deraf, har vi brug for at blive mindet om i dag.

- I to af hans værker, Timaios og Staten, gives der et menneskesyn, ja, jeg vil sågar sige et helhedssyn på mennesket, som mere eller mindre har lagt grund for europæisk tænkning. Det er kort beskrevet, at mennesket både har fornuft, som er ånd og tanke, og har en psyke, som er følelserne, og så naturligvis en krop.

I den græske kulturs dannelsesideal prøvede man at danne hele mennesket, ikke kun dets intellekt. Kroppen blev dyrket med gymnastik, og følelseslivet blev stimuleret blandt andet via de musiske kunstarter.

- For Platon og også for Aristoteles hang tænkningen sammen med, at man udviklede gode egenskaber i følelseslivet, dyder, for eksempel at man ikke lod sig styre af en tilfældig drift som begær efter noget materielt. Det ville overskygge tænkningens muligheder. Med andre ord var det altså ikke kun hovedet, der sad på skolebænken.

- Denne fremragende dannelsestanke er mere eller mindre gået tabt i dag. Vores højere uddannelsessystem er fagligt orienteret, og flere og flere sidder foran skærmene og henter fragmenteret viden. Selvom der i højskoleverdenen altid er nogen, der råber op om en bred dannelse, så er vort kulturliv og vort uddannelsesliv i dag stort set købt af erhvervslivet. Det hele handler om at få folk ud på arbejdsmarkedet. Normen hedder opnåelse af hurtige, pragmatiske mål: instrumentalitet, altså det at kunne beherske de nye teknologier, og så penge og en karriere. Og man har travlt med at iscenesætte sig selv.

Hans-Jørgen Høinæs påpeger, at mange i dag oplever en eksistentiel angst, når de ikke kan opnå de mål. Men dykker man ned i vor kulturarv, er der andre måder at se på livet på, som kan være frugtbare.

- En af de mest genfortalte romaner i middelalderen er Wolfram af Eschenbachs »Parzival«. Det er fortællingen om den hellige gral, og historien er gennemsyret af kristendommen. Helten er på en dannelsesrejse, hvor han må lære at stille de rigtige spørgsmål til det, han møder undervejs, og til medmennesket. I stedet for, at man primært retter sig mod pragmatiske mål, handler det altså om, at man øver sig i at møde verden med åbne sanser og med undren. Det er vigtigere end at fylde sin bankkonto.

Hans-Jørgen Høinæs ville finde det fornemt, hvis danskerne en aften i ny og næ slukkede for fjernsynet eller Internet og gik i gang med den klassiske dannelse.

- Man kan for eksempel begynde med Platons lille værk, Symposion. Det er et drikkegilde i Athen, hvor diskussionen på humoristisk vis handler om eros som længsel efter det skønne, der igen fører videre til det gode og det sande. Tænk, om man kunne mødes med nogle venner eller kolleger hver 14. dag og diskutere Platons tekster. Det ville være helt i Platons ånd.

**Kristeligt Dagblad vil de næste fredage genopfriske nogle europæiske klassikere, som kan have en særlig aktualitet i dag.