Pernille Rosenkrantz-Theil er så ung, at e-mailen og mobiltelefonen altid har været en del af hendes voksne liv.
Det er en fordel. Hun har nemt ved at håndtere de hurtige muligheder for kontakt, og som aktiv politiker er hun attraktiv at få forbindelse med.
Det 24-årige folketingsmedlem modtager et hav af opkald og sms-beskeder på sin næsten altid tændte mobiltelefon. Og på hendes to mailadresser løber der over 100 e-mails ind om dagen.
- Alle folketingsmedlemmer får så mange mails. Nogle har en sekretær til at sortere i dem, men jeg vil selv skimme dem alle igennem. Mange af dem er jo personlige. Folk reagerer på noget, jeg har sagt eller skrevet. Og når de bruger tid på at skrive til mig, vil jeg også bruge tid på at svare dem, siger Pernille Rosenkrantz-Theil, der har siddet på tinge for Enhedslisten siden november sidste år.
For hende er e-mailen et effektivt arbejdsredskab.
- Jeg fik e-mailadresse, straks det blev muligt. Men i begyndelsen var der ikke så mange andre, der havde det. Nu har alle det, og det gør arbejdsdagen langt mere effektiv. I stedet for at snakke med folk, hver gang man har en besked, kan man nu sende en hurtig mail og så bruge tiden på mere dybdegående ting.
Pernille Rosenkrantz-Theil holder af at have en komprimeret arbejdsdag i et højt tempo. De hundrede mails løber hun igennem, når der hist og her er et hul.
- Hvis jeg har ringet op til en og sidder og venter på svar, skimmer jeg lige et par mails. Så det er en stor lettelse, hvis mailens overskrift opsummerer, hvad den handler om. Det gør det lettere at prioritere, hvornår jeg skal tage mig af den, forklarer hun.
De mange opkald på mobiltelefonen prioriterer hun pr. refleks.
- Jeg kan se, hvem der ringer. Alle numre er kodet ind med navn. Hvis det er et ukendt nummer, ved jeg, at det er arbejde. Jeg når ikke engang at overveje, om jeg skal besvare telefonen, eller om jeg skal lade den gå på svareren. Jeg registrerer bare opkaldet, og så sker reaktionen af sig selv, afhængigt af hvor jeg er, og hvad jeg laver. Ofte slår jeg lyden fra, så telefonen ikke forstyrrer, men jeg kan stadig se, hvem der ringer.
- På den måde er jeg tilgængelig 24 timer i døgnet. Men jeg bestemmer alligevel selv, hvornår jeg vil svare. Kunsten er ikke at lade telefonen forstyrre ens sociale liv. Det kræver, at man ikke er for nysgerrig. I begyndelsen besvarede jeg den altid, for tænk nu, hvis det var noget vildt spændende.
Begyndelsen var, da Pernille Rosenkrantz-Theil var flyttet hjemmefra og blandt andet brugte sin mobiltelefon til at ringe til kollektivet under indkøbsturen for at høre, om der manglede mælk.
- I dag bruger jeg sms til den slags småting. Jeg bor sammen med en veninde, og vi sms'er for eksempel om, hvornår vi skal mødes, og om vi skal spise sammen om aftenen.
Pernille Rosenkrantz-Theil vil ikke kalde sine muligheder for hurtig kommunikation for frihed.
- Frihed er et forkert ord, synes jeg. Men teknologien giver mig mere plads i hverdagen. Og større fleksibilitet. Fordi jeg kan arbejde bedre og nemt kan arbejde hjemmefra, kan jeg også nemmere løsrive tid til mit sociale liv. Jeg slapper af, hvis jeg holder fri en aften og går ud at spise med min kæreste. Så slukker jeg for mobiltelefonen, og bagefter tjekker jeg telefonsvareren. Og prioriterer beskederne.
- Hvis jeg har brug for fritid, bestemmer jeg det selv. Jeg har ikke problemer med at slukke for lyden i tre timer, men det er netop, fordi jeg ved, at det vigtige altid vil nå mig. For nogle lyder det måske stressende. Men jeg tror, jeg har det modsat. Jeg ville blive stresset, hvis jeg ikke altid var tilgængelig. Men jeg tænker ærlig talt ikke meget over det, siger den unge politiker.