Portræt af en prædikant

I 1935 blev et par fætre født i Louisiana i USA: tv-prædikanten Jimmy Lee Swaggart og rockmusikeren Jerry Lee Lewis. Begge var store talenter, begge blev meget berømte, og begge blev hovedpersoner i store skandaler. Jerry Lee Lewis blev gift seks gange, heriblandt med en 13-årig kusine, skød sin egen basguitarist i brystet og misbrugte alkohol og narkotika. Jimmy Lee Swaggart var en af verdens mest berømte og indflydelsesrige tv-prædikanter, da han satte sin blomstrende karriere over styr på grund af en sex-skandale. Inden sammenbruddet i 1988 var Swaggarts kirke, World Ministry Center, en stor koncern med over 1500 ansatte og en omsætning på omkring fire millioner kroner om dagen. Det ville være nemt at gøre grin med Swaggart og hans eksalterede og følelsesladede prædikenstil, hans manglende teologiske uddannelse og hans højreorienterede synspunkter. Men journalisten og forfatteren Ann Rowe Seaman har i bogen »Swaggart: The Unauthorized Biography of an American Evangelist« givet et prisværdigt forstående portræt af Swaggart og tv-prædikanternes bizarre verden. At biografien er uautoriseret betyder, at Swaggart og hans kone Frances nægtede at samarbejde med forfatteren, og det kan man måske ikke fortænke dem i, alle deres genvordigheder taget i betragtning. Heldigvis var der mange af Swaggarts slægtninge, kolleger og venner, der ville tale med Seaman om Swaggart og hans karriere. Swaggart hørte til i »As- semblies of God«, der er det største kirkesamfund i den amerikanske pinsebevægelse med to millioner medlemmer. Han var imod homoseksuelle, katolikker og alle, der var mere liberale end ham selv. I 1980'erne slog han hårdt ned på et par af sine kolleger, tv-evangelisterne Jim Bakker og Marvin Gorman, der begge var rodet ind i sex-skandaler. Det var Marvin Gorman, der som tak for sidst gjorde pressen opmærksom på, at Swaggart jævnligt besøgte en prostitueret i byen Baton Rouge, Louisiana. Straffen faldt hurtigt. Pinsebevægelsen gav Swaggart en etårig suspension. Han nægtede at adlyde og blev smidt ud af »Assemblies of God«. Hermed gik hans imperium langsomt i opløsning. Swaggart fortsatte som prædikant på egen hånd, indtil han i 1991 blev arresteret sammen med en prostitueret i Californien. Så var Jimmy Swaggarts karriere stort set forbi. Seaman beskriver Swaggarts karriere fra den spæde begyndelse i en fattig sydstatsfamilie, hvor ulykkelige ægteskaber mellem teenagere, utroskab, druk og kriminalitet var dagens orden. Da han var lille, blev hans familie involveret i den lokale pinsebevægelse, der gav trøst og håb i en trist tilværelse. Den unge Jimmy kom til at se de ekstatiske gudstjenester som et sted, hvor han kunne søge tilflugt fra sin strenge og brutale far. Han var kun otte år, da han ivrigt tilskyndet af sin mor og farmor blev frelst, for første gang talte i tunger og afsvor sin største fornøjelse: de ugentlige biografture. Oplevelserne i kirken blev bestemmende for Swaggarts liv. Han ønskede mere end noget andet at blive prædikant, og hjulpet af sin viljestærke, myreflittige og intelligente hustru Frances, som kun var 15 år, da de blev gift, og sin egen karismatiske udstråling lykkedes det for ham. Måske takket være sin ulykkelige barndom havde Swaggart evnen til at tale direkte til tilhørernes følelse af elendighed og ensomhed og give dem indtrykket af, at der var en udvej for alle deres problemer. Swaggart blev en af USA's største prædikanter. Hans tv-show blev vist i 145 lande, og han hævdede at frelse 100.000 sjæle om ugen. Men alle roser har torne. Seaman beskriver, hvordan Swaggarts ærlighed langsomt blev undermineret af tusind små ting, og hvordan han langsomt kom til at bruge al sin tid på administration, økonomi og reklame. Efterhånden udlagde han alle sine egne ønsker som Guds ord. »Før han vidste det, var Jimmy inde på svindlerens område, hvor han brugte flere og flere kræfter på at tro på, hvad han sagde, på at bevare den oprigtighed, han blev så respekteret for, i stedet for på at sige, hvad han troede. Og hvad han troede, blev mere og mere tåget, efterhånden som kravene til hans forkyndelse blev større,« skriver Seaman. Hun viser, hvordan Swaggart fik forvandlet sin »barndoms barske pinsebevægelses-Gud til en overbærende, støttende Far og producer«. Gennem hele Swag- garts voksenliv var der en modsigelse mellem hans offentlige fordømmelse af kødets lyster, der vandt ham så meget respekt, og hans skjulte sexliv, der kostede ham karrieren. Seaman sporer denne modsigelse tilbage til hans barndom i det seksuelt ladede sydstatsmiljø, hvor børn avlede børn, men hvor unge Jimmy ikke blev ladt i tvivl om, at han var anderledes. Det blev Swaggarts ulykke, at hans tro ikke gav ham mulighed for at få løst sine seksuelle problemer, skriver Seaman, der dog ikke lægger skjul på, at Swaggarts eksalterede forkyndelse og voldsomme fordømmelse af synd formentlig havde sin rod i disse problemer. »De, som fordømmer Jimmy Swaggart, fordi han er hykler, forstår ikke, at hans forkyndelse opstod af modsigelse og er dannet af den, at den kommer fra kødet og er afhængig af folks optagethed af det.« Ifølge Seaman gjorde Swaggart ikke noget for at skjule sin identitet under sine besøg hos den prostituerede. Måske ønskede han ligefrem at blive genkendt og straffet for sin synd. Hans ønske gik i opfyldelse. Ann Rowe Seaman: Swaggart: The Unauthorized Biography of an American Evangelist, 448 s. New York: Continuum, 1999. USD 27,50.