Prins Henriks krise

Ugens profil: Prins Henrik kom på alles læber da han i BT fortalte at han føler sig ydmyget og kasseret

- Jeg kender meget få mennesker, der har så stort et ordforråd som prins Henrik.

Sådan siger generalsekretær i Dansk Røde Kors, Jørgen Poulsen, om prins Henrik, som har arbejdet for organisationen, siden han kom til Danmark i 1960'erne.

I søndags tog prinsen bladet fra munden og berettede i et fem sider langt interview i B.T. om sine frustrationer. Han følte sig ydmyget og kasseret og var nu taget til vin-slottet Cax i Frankrig for at tage sit liv op til revision. Han følte sig simpelthen ikke anerkendt i Danmark.

I ugens løb har aviser og tv-stationer været fyldt med gisninger om, hvad der egentlig ligger bag krisen. Teorier om skilsmisse, depression eller en regulær magtkamp på slottet er blevet luftet, men bag overskrifterne og titlen er der et menneske. Et menneske, der er højt begavet, humoristisk og musikalsk, men som i Danmark undergik en forvandling den forkerte vej - fra svane til grim ælling, der blev kanøflet i andegården.

I popularitetsmålinger af kongehuset har Henrik aldrig været lige så højt placeret som sin hustru og sine sønner samt prinsesse Alexandra, og specielt i prins Henriks første år i Danmark gjorde danskerne sig lystige over prinsens dansk med fransk accent.

- Jeg bliver lidt forarget over alle de, der hopper op og siger, at han ikke kan tale dansk. De mennesker har tydeligvis ikke oplevet, hvordan prinsen ude i verden kan begå sig på fire til fem sprog og meget hurtigt kommer på bølgelængde med folk. Der kunne vi godt være lidt mere generøse, siger Jørgen Poulsen.

Han mener, at den behandling, prins Henrik har fået i Danmark, har været uretfærdig, men siger i samme åndedrag, at den er forståelig, for danskerne har det svært med franske kulturpersonligheder, der viser deres anderledeshed ved at blotlægge deres sjæleliv og sans for poesi.

Og det har prins Henrik netop gjort. Senest med sin digtsamling »Cantabile«, hvor han i en række erotiske digte beskriver sin kærlighed til hustruen.

Den franske facon

Flere herboende franskmænd har i ugens løb bakket prinsen op. Det er svært at være franskmand i Danmark, for mange danskere har det mildt sagt problematisk med den franske facon. Med andre ord har mange indbyggere i »Jantes« hjemland vanskeligt ved at acceptere det, vi opfatter som fransk elegance, arrogance og selvhøjtidelighed.

Og prins Henrik har heller aldrig lagt skjul på, at den kritik, han har været udsat for, har været hård for ham. Som han selv siger i Anne Wolden-Ræthinges interviewbog »En familie og dens dronning«:

»Hvis man altid bliver kritiseret for hvad som helst, lukker man sig inde i sig selv. Der har været situationer, tidspunkter .... men desværre kunne jeg jo ikke smække med døren og gå min vej. Selv om lysten har været der. Men så snart man får et lille klap på skulderen, så går det meget nemmere.«

Disse skulderklap har der altså været for få af, og så er der også det der med kønsrollerne.

For selv om prinsen i flere in-terview har sagt, at han er blevet mere og mere dansk med årene, så er det svært for en fransk mand at være nummer to efter sin hustru, nøjagtigt som mange danske mænd også har svært ved at acceptere, at deres koner er bed- re uddannede eller tjener mere end dem.

Selv havde prinsen oprindeligt forestillet sig, at han skulle finde sig en »medfølgende« hustru og ikke omvendt, fortæller han i interviewbogen.

»Jeg tror, at lige så glad jeg var for at være ungkarl i London, var jeg også begyndt at blive klar over, at vil man gøre karriere som diplomat, skal man have en kone ved sin side. Som diplomatfrue. Og så blev det endda en 180 procents revolution, for i stedet for at det var mig, der fandt en kone, så var det mig, der blev fundet af min kone, som helt af sig selv tog mig med til Danmark.«

Kedelige vandpumper

Flere af de mennesker, der har truffet prinsen, peger på, at han er et meget vittigt og humoristisk menneske, som altid har en frisk bemærkning og er god til at komme i snak med høj og lav.

- Prinsen har altid et venligt ord, og han kan gå hen og sige dav til fru Hansen, når regentparret rejser rundt i landet. Prins Henrik er betydeligt mere folkelig end dronning Margrethe, siger B.T.-journalist Bodil Cath, som lavede det kontroversielle interview med prins Henrik.

Hendes kollega på Ekstra Bladet Trine Larsen, der har en fortid på Billed-Bladet, hæfter sig desuden ved den store støtte, prins Henrik er for dronning Margrethe.

- Prins Henrik er en meget stor støtte for Dronningen, og også større end vi tror. Han er hendes absolutte sparringspartner, og han gør hende rolig og tryg. Hun har meget lettere til smil og latter, når hun er ude sammen med ham, end når hun er alene, siger Trine Larsen. Hun mener som andre, at en del af problemet også skyldes, at vi aldrig har været vant til den rolle, som prinsen har, fordi vi sædvanligvis har haft konger og ikke dronninger.

- Han er blevet lidt tøffelheltagtig på den måde. Hjemme på slottet er prins Henrik chefen, og det er jo også ham, der bestemmer, hvad familien skal have at spise. Men Dronningen har nok ikke været opmærksom på også at profilere prinsen ved de mere officielle ting. Vi kan se det, når vi er ude på de officielle rejser. Der skal Dronningen altid ud og se noget spændende, mens prinsen skal ud at se på vandpumper. Og hvor mange billeder er der i det, spørger Trine Larsen.

Prins Henrik er fortsat i Frankrig på sit vinslot, men ventes tilbage i Danmark i begyndelsen af næste uge.

dahl-hansenkristeligt-dagblad.dk

Blå bog

Henrik, prins af Danmark.

67 år. Er vokset op i henholdsvis Indokina og Frankrig som grev Henri de Laborde de Monpezat. Magistergad i fransk litteratur og orientalske sprog.

I begyndelsen af 1960'erne kom han ind i den franske udenrigstjeneste.

Gift med kronprinsesse Margrethe i 1967 og far til prinserne Frederik og Joachim.

Protektor for en række organisationer og desuden præsident for Verdensnaturfonden i Danmark.

Prins Henrik er e ivrig sejlsportsmand og holder desuden af at gå på jagt. Han dyrker vin på regentparrets slot i Caix i Frankrig og har desuden selv udgivet et par digtsamlinger, en kogebog samat erindringsbogen ´Skæbne forpligter´.