Ved man ikke bedre, så kan man komme til at køre forbi; for landsbyen Moseby på Falster har umiddelbart ikke noget af det, som får rejsende til at gøre holdt.
Men måske bliver det en dag anderledes, for landsbyen rummer en potentiel seværdighed. Det er den, vi er kommet for at se, og derfor ringer vi på i præstegården. Her tager provst Jens Lose, 59 år, imod. Han bøjer rutineret nakken, da han træder ud på trappestenen for at byde velkommen.
Præstegården er fra 1596 og dermed landets næstældste. Man skal både være villig til at bøje nakken og kunne leve med skæve vægge og træk, hvis man vil bo i det mere end 400 år gamle hus. Og så skal man være glad for havearbejde, for selvom kirkens graver hjælper meget til, så er der nok at se til i haven. Hvad man ikke ser ude fra vejen, ser man, når man kigger gennem vinduet fra Jens Loses præsteværelse: have så langt øjet rækker, og for kendere er det ikke bare en smuk, parklignende have, men et kulturhistorisk klenodie, som bør restaureres.
"Værsgo, lav kaffen til," siger Jens Lose, for sådan siger man på Falster, når værten har skænket kaffe i kopperne i præsteværelset. Og Jens Lose er falstring og taler et dansk på den bløde og syngende måde, som hører egnen til. For bordenden sidder landskabsarkitekt Charlotte Skibsted, som kender præstegårdshaven minutiøst og har lavet en plan for, hvordan haven i Moseby kan restaureres. Tidligere på året afsluttede hun restaureringen af den romantiske herregårdshave ved Sanderumgaard på Fyn, og hun vurderer, at præstegårdshaven i Moseby er i samme liga som de romantiske haveanlæg på Sanderumgaard og ved Liselund på Møn. Dog langt mindre.
Haven blev anlagt i 1770'erne af præsten Christian Henrik Biering. Det var dengang, hvor prydhaven var for de få, og fritid var et ukendt begreb for de fleste i stavnsbåndets tid. Mens de fleste sognebørn ikke kom længere, end deres fødder kunne bære dem, så havde præsten en vogn til sin rådighed og kom hjem med inspiration til blandt andet haven.
Biering var en fremsynet præst og bonde, som introducerede humle og kartoffel til Falster. I samtiden blev han berømmet for sit arbejde med haven. Han anlagde en tre tønder land stor stemningshave med vandløb, broer, en ø og lysthuse. På kanten af haven byggede han et observatorium, og ude i haven lod han opføre et bibliotek i to etager. Præstegårdens jorder var gode, og forstod man som Biering at drive dem godt, betød det, at præsten økonomisk set levede i velstand. Biering var præst i Moseby til sin død i 1804, hvor professor Jens Hansen Schmidt flyttede ind.
Schmidt var ikke alene præst, men også botaniker og forfatter til lyriske digte, dramaer og andagtsbøger. Han udvidede haven til dens nuværende areal: seks tønder land, eller hvad der svarer til godt seks fodboldbaner. Han udtænkte en have, som skulle symbolisere det danske landskab og anlagde den i skikkelse af en romantisk landskabshave med græsslette, lunde, kratskov og vandløb. Og som noget usædvanligt sørgede Schmidt for at dokumentere sit arbejde for eftertiden, blandt andet i værket "Danske haver" fra 1813, hvor han beskriver bestræbelserne på at lave en have, som kunne være et miniaturebillede på det danske landskab.
"Præstegårdshaven i Mosebys historie er så veldokumenteret, at du kan sammenligne det med en arkæolog, som finder et fuldt fundament af et hus under en udgravning," siger Charlotte Skibsted og viser en gulnet original plantegning af "Moseby Præstegaards Hauge" dateret 1812.
Jens Lose har boet i præstegården i Moseby i snart 30 år, og i de år har han ført an på talrige havevandringer i den enorme have. Mens havens historie er ukendt for den brede offentlighed, er den kendt blandt feinschmeckere med interesse for historiske haver.
Himlen er grå og luftfugtigheden høj, men der skulle ikke komme regn i dag. Men efter dage med enorme nedbørsmængder sikrer provsten sig, at alle har gummistøvler på, inden vi går i haven. Vi sætter kurs mod havens ældste beboer, som er et egetræ med omfangsrig stamme og eventyrligt krogede grene. Når Biering og Schmidt stod ved egen, kunne de se vandet fra Hesnæsbækken, som bugtede sig gennem haven. I dag er vandet rørlagt, men både provsten og landskabsarkitekten drømmer om at få genetableret bækkens åbne forløb gennem haven, så damme, søer og vandløb igen bliver tydelige. De broer, som man ved var i haven på Schmidts tid, håber de også at kunne genetablere.
"Det er et kulturhistorisk projekt og ikke noget, vi kan belaste ligningsmidlerne med. Vi håber, at fonde vil finde projektet interessant," siger Jens Lose.
Han har været provst i 20 år, men siden han for tre år siden blev provst for hele Falster, har der været betydeligt mindre tid til havearbejde, som han ellers sætter stor pris på.
"I en så stor have er det en bestandig kamp at holde vildnisset tilbage. Men det er ikke et arbejde, men noget, jeg nyder. At færdes i haven er rekreativt," siger han.
Vi går op til havedøren, som er udgangspunktet for Jens Loses daglige gåtur i haven. Uanset programmet går han tur i haven med labradoren Lulu. Men oprindeligt var haven ikke anlagt til kortere gåture. Man nærmest rejste ud i haven og tilbragte en hel eller halv dag i lysthuset. I restaureringsplanerne indgår genopførelsen af et lysthus, men det bliver ikke her, man finder provsten.
"Huset og haven er på mange måder en anakronisme, for jeg lever jo et moderne liv som andres, men der er noget fascinerende over disse rammer," siger han.
Man bevæger sig fra rum til rum i haven. Vi er steget af alléen for at betragte de mange frugttræer og buske. Reineclaude- blommerne er snart modne, og i græsset under skovfogedæbletræet skinner røde, nedfaldne æbler. Bærrene er plukket, men der er levnet store mængder skinnende ribs til glæde for besøgerens øje og havens mange fugle.
"Jeg har ingen anelse om, hvor mange kilo frugt vi kan hente her i haven, og vi giver meget af det væk," siger Jens Lose.
Frugthaven er anlagt i mellemkrigsårene, hvor frugten var en skattet ressource i et hjem. Selvom præstegårdens jord var forpagtet, så var der brug for mange hænder i huset: to unge piger, en vaskekone og et par husmænd, som hjalp til i haven.
Nærmest uanset hvor i haven vi står, kan Jens Lose og Charlotte Skibsted fortælle historier. Her er et træ med ægte kastanjer og et yngre valnøddetræ, som havens dyr plejer at tømme. Begge træer er foræringer fra stiftets forhenværende biskop Græsholt, som fremavlede træer. Det store mispeltræ på plænen har stået der siden Bierings tid og signalerer til de havekyndige, at vi er i en historisk have, som tilhører superligaen blandt haver. Mispeltræerne blev kun plantet i herregårdshaverne.
Med mispeltræet i ryggen nærmer vi os igen præstegården og havedøren. Den lange allé er fra Schmidts tid og havens hovedakse. Hvornår er der mon kønnest i en have som denne? Nu er roserne afblomstret, men georginer og høstanemoner lyser op, mens næsen rammes af en sødlig duft fra lindetræerne.
"Her er altid smukt og altid noget at komme efter. Om vinteren har vi de smukkeste silhuetter," siger Jens Lose.
Vi er tilbage ved havedøren ind til præstegården. Jens Loses frikvarter i det grønne er forbi, og et møde med fokus på budgetter venter, men vi forlader haven med en velsignelsesbøn i ryggen. Over havedøren står et digt på latin i gotisk skrift, som formentlig er forfattet af Biering.
"Herre, velsign med din Haand nu din Tjener og Huset, du gav ham. Skjænk ham din fred, og din Lov stedse i huset lad bo".
Besøgende og selskaber er velkomne i Moseby præstegårdshave efter aftale. Man kan aftale besøg på telefon 54 44 40 06.
