Prøv avisen

Ritualer kan lindre fysisk smerte

Tegning: Peter M. Jensen

Ritualer kan påvirke den fysiske oplevelse af smerte og evnen til følelsesmæssigt at håndtere traumatiserende oplevelser

Det giver god mening, at Aarhus Universitetshospital i Skejby hjælper kræftsyge børn med at lave deres egne afskedsritualer, når de skal have amputeret en fod eller et ben. Ritualet er en symbolsk handling, som gør det lettere at bære tabet og acceptere den nye tilstand, som indfinder sig bagefter, men det er også videnskabeligt bevist, at ritualer rent fysisk kan lindre smerte.
Det forklarer lektor i religionsvidenskab Jesper Sørensen, som forsker i ritualer og deres virkning ved Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet.
– Kriseritualer er kendt fra hele verden, men i mange kulturer er ritualet slet og ret identisk med behandlingen, siger Jesper Sørensen.
Han synes, det er tankevækkende, at netop ansatte på et sygehus er begyndt at arbejde med ritualer.
– I sundhedsvæsenet, hvor man forholder sig strengt naturvidenskabeligt til sygdom og behandling, har man for længst smidt ritualerne ud. Derfor er det i høj grad interessant, at man nu erkender, der er gået noget tabt, og derfor genopfinder ritualerne – nu bare adskilt fra selve behandlingen, siger han.

Et hjemmelavet ritual som at bestige et bjerg, før et ben bliver amputeret, og siden gentage bjergvandringen med protesen, når operationen er overstået, rummer det element af gentagelse, som er karakteristisk for de fleste ritualer. Det samme er tilfældet med en sørgemiddag, før en fod skal sættes af, og en tilsvarende festmiddag med den samme mad og de samme gæster for at fejre, at sygdommen er overvundet. I begge tilfælde er der en markering af et før og efter. For lægen er der ikke noget før og efter. Der er bare en ny operation i morgen. Men for patienten, som for eksempel bestiger bjerget, kan handlingen sidestilles med et klassisk overgangsritual, der gør det lettere at acceptere den nye situation.
– Det, som karakteriserer rituelle handlinger, er, at de på sin vis er meningsløse. Der er ikke nogen rationel grund til at gå op på det bjerg, før man skal have sit ben sat af. Måske ville en læge ligefrem sige, at det ikke er så smart, når man nu faktisk er meget syg, siger Jesper Sørensen.
– Bjergvandringen er altså ikke instrumentel og ikke en del af den medicinske behandling, men det betyder ikke, at den er virkningsløs. Igennem ritualet kan man få styr på følelser, som er forbundet med traumatiserende ting. Man indskriver så at sige den traumatiserende hændelse – for eksempel tabet af en fod – i sin personlige historie og gør det til en fortælling. Det er det, som gør den meningsfuld og nemmere at udholde, siger Jesper Sørensen fra Aarhus Universitet.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk