Prøv avisen

Så lykkelige og triste er de i Dragør

Selvom borgerne i Dragør generelt er tilfredse med deres liv, er der plads til forbedringer i livskvaliteten, når det handler om blandt andet stress, bekymringer og sundhed. – Foto: .

Danskerne er lykkelige, hører vi ofte, og nu har Dragør Kommune på Amager som den første kommune herhjemme målt, hvordan det står til med den lokale tilfredshed med livet. Dragør er dermed med i rækken af byer og lande, der forsøger at måle på andet end økonomi

Dragør Kommune, der ligger på sydspidsen af Amager nogle få kilometer fra København, er kendt for sine velbevarede landsbymiljøer i Store Magleby og Dragør.

De gamle, gule huse og de små, snævre gader er en idyllisk kulisse for livet i byens centrum. Par promenerer langs havnen. Gæssene skræpper op. Får og familier nyder engene langs sydstranden. Dragør er et dejligt sted. Her hilser folk på hinanden, smiler og virker glade og det er de generelt også.

Det bliver dokumenteret i den netop offentliggjorte rapport Dragør lykkeregnskab 2013. Status og anbefalinger til lykke, tilfredshed og livskvalitet. Dragør er den første kommune i Danmark, hvor borgernes lykkeniveau blevet målt, hvilket er sket i et samarbejde mellem den uafhængige tænketank Institut for Lykkeforskning og Dragør Kommune. Undersøgelsen viser, at borgerne i Dragør generelt er tilfredse med deres liv. Når de bliver spurgt om deres livstilfredshed, svarer de i gennemsnit 7,6 på en skala fra 0 til 10. Til sammenligning gennemførte Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling, OECD, i maj 2013 en lignende måling blandt sine 34 medlemslande, hvor det danske gennemsnit udgjorde 7,5, mens lande som Tyskland og Spanien scorede under 7.

Men også i Dragør er der plads til forbedringer i livskvalitet, når det handler om blandt andet stress, bekymringer og sundhed.

Spørgsmålet er, hvad et sådant lykkeregnskab kan bruges til.

I Dragør Kommune vil vi gerne være i front med at udforske, hvordan vi kan indrette kommunen, så vi skaber de bedste rammer for det gode liv. Vi ønsker at blive klogere på, hvad livskvalitet og lykke er for vores borgere, og at arbejde med, hvordan vi kan sætte mål og skabe benchmarks (sammenligningsgrundlag, red.) for arbejdet, siger Eik Dahl Bidstrup (V), der er borgmester i Dragør Kommune.

Lykkeregnskabet skal således give et indblik i, hvordan borgerne i Dragør har det, samt være det fundament, hvorpå kommunen i fremtiden kan følge, hvordan befolkningens lykke udvikler sig. Dermed skriver Dragør Kommune sig ind i rækken af regeringer og byer over hele verden, der er begyndt at anvende lykkemålinger til at guide udformningen af politik. Det sker i forlængelse af, at FN og OECD i stigende grad er optagede af at udvikle andre måder at måle et samfunds fremskridt på end bruttonationalproduktet.

Institut for Lykkeforskning forsker i, hvorfor borgerne i nogle samfund er mere lykkelige end andre. Undersøgelsen af Dragør, som fandt sted i efteråret 2013, omfatter 565 borgere, hvilket er seks procent af den voksne befolkning. I kommunen bor cirka 13.000 indbyggere.

LÆS OGSÅ: Unges foreninger gør os lykkelige

Det omfattende datagrundlag vil efterfølgende også blive anvendt af internationale lykkeforskere, deriblandt forskere fra Harvard Business School i USA.

Lykkeregnskabet handler grundlæggende om at forstå, hvorledes vi kan indrette vores samfund bedre, og om at give os større viden om, hvordan vi kan skabe de bedst mulige rammer for det, der i bund og grund betyder noget for os. At forbedre livskvaliteten i Dragør er rapportens overordnede sigte, og samtidig ønsker vi at invitere alle andre til en debat om, hvad det gode liv er, siger Meik Wiking, der er direktør for Institut for Lykkeforskning..

I rapporten defineres lykke på dansk som en følelse af dyb glæde eller stor tilfredshed med den livssituation, man befinder sig i. Begrebet dækker dermed både over øjeblikke, hvor man gennemstrømmes af særligt positive følelser og samtidig over en mere langvarig lykke i form af en grundlæggende tilfredshed med livet. I Dragør-projektet fokuseres der på den langvarige og grundlæggende følelse af lykke og tilfredshed.

Forskellige dimensioner af lykke er blevet undersøgt i projektet. Undersøgelsen er blevet gennemført via tele-foninterviews, personlige interviews og spørgeskemaer på internettet.

Hvordan ser den lykkelige Dragør-borger så ud? Ifølge rapporten er den lykkelige borger typisk under 30 eller over 50 år. Han eller hun har en fast partner, deltager aktivt i foreningslivet og er engageret i frivilligt arbejde. Vedkommende er top- eller mellemleder eller selvstændig, motionerer i sin fritid og tilbringer tid i naturen. Han eller hun føler en mening med sit liv og er tilfreds med sit helbred og sine sociale relationer.

Der er borgere, der ikke har disse karaktertræk, og som alligevel er lykkelige og der er borgere, der har dem, og som ikke er lykkelige.

Som i tidligere lykkeundersøgelser konkluderer også Dragør-rapporten, at faktorer som sociale relationer, job, alder, fritidsaktiviteter og helbred for langt de fleste har stor betydning for lykkeniveauet.

Når borgerne i Dragør bliver spurgt om, hvor lykkelige de er alt i alt på en skala fra 0 til 10, svarer mere end 60 procent af dem 8, 9 eller 10. Samtidig tilkendegiver 9 ud af 10 borgere, at de oplever en hverdag præget af positive følelser som glæde, latter og lykke.

Men som det understreges i rapporten betyder det ikke, at samtlige borgere er lykkelige. For der er også borgere i Dragør, der ikke oplever at være tilfredse med deres liv.

LÆS OGSÅ: Hvorfor har vi det ikke bedre, når vi har det så godt?

Omkring hver tiende vurderer, at deres liv er tættere på det værst tænkelige liv, de kunne leve, end på det bedst tænkelige. Og 10 procent siger, at de kun i lille grad eller slet ikke oplever en følelse af mening eller formål med deres liv.

Der er grupper, der tynges af bekymringer, ensomhed og meningsløshed.

15 procent oplever at være ensomme i nogen eller høj grad. 18 procent føler sig triste. 39 procent føler sig bekymrede, og mere end en fjerdedel af de adspurgte oplevede ikke at føle sig lykkelige i går.

Undersøgelsen har fundet sammenhænge mellem borgernes lykkeniveau og forskellige faktorer som sundhed, sociale relationer og balance mellem arbejde og fritid. Disse sammenhænge ligger til grund for en række anbefalinger til Dragør om konkrete initiativer. Rapporten peger på i alt fem områder, hvor kommunen kan sætte ind i forhold til at forbedre rammerne for livstilfredsheden i Dragør:

1) Styrkelse af sociale relationer ved for eksempel anlæg af fælles nyttehaver, spisefællesskaber, nye boformer og ledsagemuligheder.

2) Bedre balance i hverdagen: Bonusbedstekampagne, arrangeret samkørsel, mulighed for at hente aftensmad i kantiner på skoler og arbejdspladser og større fleksibilitet på offentlige arbejdspladser.

3) Fysisk og mental sundhed: Udendørs motionsområde, forsøgsordning med elcykler, genetablering af svømmehal, begynderdage i idræts- og sejlklubber og sundhedsdage.

4) Mere mening i tilværelsen: Ambassadører som bindeled mellem kommune og borgere, kommunetænketank og projektorienteret frivillighed.

5) Fællesskab: Farmers market, aktivitetsprotal, kulturhus og alternativ finansiering af anlæg og aktiviteter.