Prøv avisen

Salmer smitter mig med livsglæde

Lykke Friis (V) åbner Danmarks største Energimesse i Viby Hallen lørdag 13. oktober 2012 hvor også Jytte Abildstrøm deltog i festlighederne. Energimessen samler landets førende energivirksomheder under eet tag Foto: Kim Haugaard/.

Som barn sang Jytte Abildstrøms forældre glade salmer for hende i beskyttelsesrummene under Anden Verdenskrig. Det var med til at give hende det positive livssyn, som hun stadig er kendt for

Næsten hver morgen hører jeg gudstjeneste i radioen, og netop i morges sang jeg med. Det gør jeg nogle gange. I dag var det Grundtvigs salme Stol du kun på dit Fadervor, der er nummer 586 i Salmebogen. Og jeg sugede hver linie til mig, mens jeg mindedes min opvækst især årene fra 1940-45, hvor vi ofte sad i beskyttelsesrum under vort lille hus og fik læst salmer, folkeeventyr og H.C. Andersen højt.

Der var mange gøremål for mig i de år, hvor især min mor ofte var syg, men mine forældre havde et smukt livssyn og ville gerne, at min bror og jeg fik en opvækst med tro på et smukt og kærligt liv, og det hjalp historierne og musikken med.

Mine forældre spillede firhændigt klaver, og jeg fik en violin. Og når min farmor kom hver 14. dag og vaskede med os, så sang hun også salmer.

Især Brorsons salme Op al den ting, som Gud har gjort står i min erindring som en inspiration, som næsten dagligt gennemstrømmer mit liv. På samme måde tog jeg det til mig som et livsmotto, da min far læste Lykken er ikke gods eller guld det kan ikke siges bedre.

LÆS OGSÅ: Jeg vil gerne være den, jeg var før

Jeg husker på den slags korte citater for at bevare livsglæden. Det er en slags arv, som jeg bærer med mig som et positivt livssyn. Og jeg er taknemmelig for de glædesfrø, som mine forældre på den måde lagde i mit barnesind. For deres tro, håb, kærlighed og glæde kom også til at smitte af på mig. Min far sagde altid, at man ikke skulle skamme sig over at være glad. Og det tog jeg til mig, da jeg senere som skuespiller mødte modstand for at dyrke glæden.

Det har altid været lidt odiøst at folde hænderne og hylde glæden her i livet, og i løbet af mine karriere har mange sagt til mig, at jeg altså også havde pligt til at vise verdens andre sider. Til det har jeg altid svaret, at vi også skal have kræfter til de mørke sider og nogle må jo hylde lyset og glæden. Det forstod Kierkegaard også, og et af hans citater har også fulgt mig, siden jeg var helt ung:

Det er ikke den latter, der er smertens legekammerat, jeg ønsker den har jeg men det smil, som er salighedens førstegrøde, skrev Kierkegaard og fortsatte:

Deri består hemmeligheden, troens hemmelighed som foran sig ser glæden og herligheden og her ser genskinnet af den. Se her skinner glædens humor, som ikke er båret af resignation, men af glæde, af tro, håb og kærlighed. Borte er satirens og ironiens skadefro latter.

Hele mit liv har jeg dyrket og søgt tilbage til den form for umiddelbare glæde, som Kierkegaard søgte, og som mine forældre lærte mig gennem salmesang og eventyroplæsninger i beskyttelsesrummet. Og hver gang, jeg hører en salme, som den jeg sang med på i morges, bliver jeg mindet om, hvad livet handler om, og min barndom byggede på en tro på, at man skal hvile i glæden og gøre sig umage for at få mere balance ind i alle gøremål.

For jeg tror på, at vedvarende energi i det åndelige og det fysiske liv er to ting, der skal hænge bedre sammen, og der hjælper det at folde hænderne i fadervor, være stille og ikke lade sig slå ud af kendsgerninger, som en kær medarbejder engang sagde til mig.

Han sagde også klogskab skaber magt, men visdom kræver et ydmygt tjenersind. Det, tror jeg, er sandt, ligesom jeg tror, at det kan give mere kærlighed i verden, hvis man folder sine hænder og siger Gud tak i et fadervor. Og da jeg sang Grundtvigs salme Stol du kun på dit Fadervor i morges, fik jeg pludselig lyst til at takke Gud for den livsbekræftende opvækst, mine forældre gav mig. For de viste mig troen og salmerne, som jeg også har givet videre til mine egne sønner. For de salmer har været et fundament i mit positive livssyn.

Siden har jeg selvfølgelig også mødt en masse livsbekræftende mennesker, som fortsat har fyldt mit liv med glæde, fra jeg i 1962 faldt ned i en krypt, hvor jeg så det hånddukketeater, der stadig er blevet min skæbne her et halvt århundrede senere. For jeg forsøger stadig at smitte børn og voksne med et livsbekræftende indhold, når jeg underviser i for eksempel skyggespil eller holder foredrag krydret med historier og digte, ligesom jeg selv blev smittet med livsglæde som barn.

Jytte Laila Zabell Abildstrøm Mygind